Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 2. 15. januar 1903 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 2
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRI FT.
og apparaters — værdiforringelse; disse satser gav
som aarligt gjennemsnit 8 pct.
iilladelige vedligeholdsprocent til 5 pct., og idet han
løselig anslaar værdien af apparater til V3 og af anlæg
get forøvrigt til 2/3 af det samlede kapitaludlæg, kommer
han til en gjennemsnitlig vedligeholdsprocent af 7 1/3 pct.
Naar hertil lægges 3,2 pct. renter, kommer man op i
en gjennemsnitlig udgift ved værdiforringelse og renter
af 10 pct. af anlægskapitalen. Som man ved, har den
norske stat ikke sine laan for 3,2 pct. Laanerenten
maa vel regnes til omtrent 4 pct.
Om Milwaukee telefonselskab oplyses, at ved nye
og praktiske methoder var omkostninger ved værdi
forringelse og vedligehold bragt ned til gjennem
snitlig 10 pct. Der gives en detaljeret fremstilling af
det nye anlægs antagne aarlige værdiforringelse, hvor
der bl. a. for luftledninger iberegnet luftkabler og
abonnentapparater beregnes 10 pct., centralborde
1 2 pct. o. s. v.
I en aarsberetning for 1899 for «New England
Telephone and Telegraph Company» findes følgende
bemærkelsesværdige udtalelse;
Forfatteren citerer videre en række udtalelser af
erfarne telefonmænd, som alle gaar i den retning, at
anlæggenes værdiforringelsesfaktor ikke maa sættes for
lavt, da der er saa mange uforudseede tilfælde, som
kan nedsætte værdien, exempelvis nye opfindelser, som
gjør de i brug værende centralborde forældede.
.«Under hensyn til den hurtige forringelse (rapid
deterioration) af telefonmateriellet, ansees det nu blandt
lederne for de største selskaber som en anerkjendt kjends
gjerning, at deres anlæg taget over et, med undtagelse
af de underjordiske kabler, maa fornyes helt og holdent
hverf 10de aar. »
En meget anseet telefoningeniør, Mr. Franz Dom
merque, sætter endog værdiforringelsen for stolpelinier
til hele 15 pct.
Den tyske rigstelefon beregner, efter hvad der
fremgaar af den officielle statistik, 8 pct. En vel renommeret fabrikant af telefonmateriel,
Mr. Redfield, udtaler; «Mange selskaber beregner
intet til værdiforringelse, men betaler store dividender.
Herved begaar de en stor feil; de narrer sinipelthcn sig
seiv, og deres aktionærer vil en vakker dag faa føle. det.
Det er en klog forvaltning at opføre et tilstrækkeligt
beløb som aarlig værdiforringelse, og i alle tilfælde maa
den tages med i beregningen, naar man skal bestemme
forret7iingens sande værdi.
Jeg har nylig havt anledning til at se en artikel
række i det amerikanske tidsskrift «Electrical Review».
Forfatteren, en bekjendt amerikansk telefoningeniør,
Fred. de Land, hævder, paa grundlag af et betydeligt
foreliggende bevismateriale, nødvendigheden af, at der
beregnes 1 o pct. som værdiforringelse af telefonanlæg.
Jeg skal faa lov til at citere et uddrag af de
foreliggende udtalelser, der er fremkomne i anledning
af foretagne undersøgelser ora, hvilken vægt der maa
lægges paa værdiforringelsen, naar der skal fastsættes
taxter, som giver sikkerhed for en sund, forretnings
mæssig drift og udvikling af telefonanlæggene.
Mr. Arthur W. Abbott gjør den ganske træffende
bemærkning, at en stor del af dem, der er forretnings
mæssig interesserede i telefondrift, synes at være bidt
af en telefontarantel, som bringer dem til at tro, at
et telefonanlæg behøver man kun at sætte igang, saa
vil det løbe af sig seiv og rulle med dividender paa
en maade, der vil bringe gaasen, som lagde guldæg,
til at rødme over sin egen uduelighed.
Kassereren for et af de betydelige Bell License
Companier opstiller saaledes en beregning, bygget paa
selskabets regnskaber, som viser, at 10 pct. er det
passende beløb for værdiforringelse af telefonanlæg,
foruden de almindelige aarlige vedligeholdsudgifter. Han
paapeger, at naar et telefonanlæg har naact en vis
udbredelse, maa de gamle apparater kasseres og er
stattes med nye. Dette er noget, som ikke sker aar
for aar, men kun periodevis under et telefonselskabs
virksomhed, da der maa företages fuldstændige for
andringer og penge tilveiebringes til disse. Hvad man
vil finde i de aarlige regnskaber for vedligehold, til
føier han, er kun almindelige reparationsudgifter ved
det i brug værende materiel. Her skjelnes altsaa mellem
det almindelige aarlige vedligehold, som selvfølgelig
ogsaa er stigende med anlæggenes alder, og den værdi
forringelse, som anlæggene, trods det aarlige vedlige
hold, dog af forskjellige aarsager undergaar. Han til
føier videre, at telefonselskaberne gjør sig seiv og sin
sag en daarlig tjeneste ved ikke at anerkjende nød
vendigheden af en saadan afsætning for værdiforrin
gelse, som han efter sin erfaring paastaar er uom
gjængelig nødvendig, seet fra hvilketsomhelst cerligt
standpunkt, der vil beskytte den indsatte kapital og sikre
abonnenterne en forste klasses telefon.
Som et prægnant exempel paa den letsindighed,
hvormed man i enkelte selskaber ser bort fra den rolle,
som værdiforringelsen spiller for rentabiliteten, nævner
Mr. Abbott, at direktøren for et telefonselskab med
5000 abonnenter, paa spørgsmaal angaaende orakost
ningerne ved anlæggets vedligehold, gav det svar; Vi
har ikke noget vedligehold, vort anlæg er nyt.
Der er ogsaa en anden side ved sagen, som bør
akcentueres, den nemlig, at hvor det gjælder telefon
drift, er der ikke ende paa kravene om stadig større
kapital, og disse penge maa skaffes, hvis anlæggene
til enhver tid skal holdes i første klasse. Naar man
bygger en samling huse, kan det hænde, at de sam
lede omkostninger langt överskrider de oprindelige
beregninger — det samme kan naturligvis ogsaa hænde,
naar man bygger telefon —, men naar engang alle
bygninger er færdige, naar der er saaet og plantet i
haven og alt er færdigt fra arkitektens, bygmesterens
og gartnerens haand, saa er dermed pengeudlægget i
det væsentlige begrænset. Saaledes er det ikke med
telefonen. Jo flere penge der anbringes i et telefon
anlæg, og jo mere det forgrener sig, desto stærkerc
bliver kravene paa større udvidelser, paa lettelser, paa
en mere omfattende, forbedret og moderne expedition,
og da faar man erfare den nu velkjendte sandhed, at
jo mere udstrakt telefonnettet er, desto større bliver
For en tid siden blev der af den lovgivende for
samling i Michigan nedsat en kommission til værd
sættelse af samtlige de i staten værende telefonanlæg.
Som grundlag for sin taxering opstillede denne kom
mission visse normalsatser for materiellets — liniers
21
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
