Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 3. 26. januar 1903 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Elektroteknisk Tidsskrift
— Telefon- og Telegraf-Tidende.
KRISTIANIA 26. JANUAR 1903.
N°: 3. 16. AARG.
Udkommer 3 gange maanedlig til en pris af kr. 2.50 pr. halvaar, iberegnet postporto. Forsendt til Udlandet Kr. 4.00. Betalingen erlægges
forskudsvis. — Abonnement kan tegnes paa alle postanstalter, i bogladerne og i expeditionen, Camilla Colletts vei no. 1. — Telefon 1605. —
Indenlandske avertissementer betales med 20 øre pr. petitlinie; paa Iste side 40 øre. Udenlandske resp. 25 og 50 øre.
Indhold :
— Bøger, kataloger etc. — Metal-
Pupins system for telefonering paa større afstande. — Forskrifterne for elektriske anlæg.
— Telegrafvæsenets anlægsbudget.
markedet. — Rigstelefonen som forretning.
Pupln’s system Den af Pupin opstillede theori for bølgeforplant
ningen langs en ledning viser: naar selvinduktionen
øges saa meget, at ledningens modstand (i?) bliver
liden i forhold til produktet af selvinduktion (Z) og
periodetal (p), saa bliver udtrykket for dæmpnings
faktoren reduceret til:
for telefonering paa større afstande.
• Siemens 6° Halske A. G., Berlin, har företaget
endel forsøg med dette system, der bestaar i ind
kobling af selvinduktionsspoler i telefonlinierne. For
søgene har ført til saa gunstige resultater, at firmaet
har erhyervet patentretten for Europa. (E. T. Z.
hefte 49. 1902.)
Hovedvanskeligheden ved telefonering paa større
afstande ligger som bekjendt i den elektrostatiske
kapacitets skadelige virkning baade ved luftlinier og
kabler, især de sidste.
hvor Cer kapaciteten. Som man ser, indgaar periode
tallet da ikke i udtrykket. Selvinduktionens forhøielse
bevirker altsaa ikke alene en liden dæmpningsfaktor,
men samtidig ogsaa en ligelig dæmpning af tale
strømmens forskjellige svingninger, hvilket er af den
største betydning for den overførte tales renhed.
En elektrisk bølges forplantning langs en ledning
bestaar i en stadig omsætning af elektrokinetisk energi
til elektrostatisk og magnetisk energi. Jo større led
ningens kapacitet er, desto større er ogsaa lednings
strømmens intensitet, og desto større er varmetabet i
ledningen. For at begrænse dette energitab maatte
man øge tversnittet temmelig stærkt ved tiltagende
ledningslængde og kapacitet. Heraf følger, at om
kostningerne vilde blive store. Man kan imidlertid
modvirke kapacitetens indflydelse paa en anden og
billigere maade, idet man sørger for, at energien for
en væsentlig del bliver omsat til magnetisk energi,
hvilket sker ved at forøge selvinduktionen. Den derved
forøgede impedans vil naturligen formindske lednings
strømmen og dermed varmetabet. Dette kommer frem
i udtrykket for dæmpningsfaktoren, idet kapaciteten
staar i tælleren, selvinduktoren i nævneren; den sidste
bør altsaa gjøres størst mulig.
Det oven anførte gjælder for en linie med jevnt
fordelt selvinduktion. Pupin har imidlertid paavist, at
dæmpningskonstanten formindskes paa samme maade
ved punktvis paa linien anbragte induktionsspoler, naar
afstanden mellem disse er en brøkdel af bølgelængden
for den vexelstrøm, der forplanter sig langs linien.
Der er af Siemens & Halske företaget forsog med
en i brug værende dobbeltliniet, papirisoleret telefon
kabel mellem Berlin og Potsdam. Kabelens længde
er 32,5 km., ledningernes diameter 1. mm. Der blev
anbragt en selvinduktionsspole af 4,1 ohms modstand
og 0,062 henry paa hver leder ved hver anden kabel
muffe, d. v. s. med ca. 1 300 m. mellemrum. Mod
standen af kabelledningen med spoler var 23,5 ohm
pr. km. Den gjensidige kapacitet var 0,037 mikro
farad pr. km. Ifølge Pupins forkortede formel for
dæmpningskonstanten vilde man da faa:
Som rimeligt er, laa det nær at forøge selv
induktionen ved at omgive ledningen med jern eller
et andet paramagnetisk materiale. Dette blev ogsaa
forsøgt, men man opnaaede ikke ved den saaledes
øgede selvinduktion paa langt nær at opveie kapaci
teten i kablen. Heaviside, Thompson og Pupin slog
ind paa en anden vei, idet de indskjød spoler med
stor selvinduktion paa flere steder i ledningen, hvor
ved dennes selvinduktion kunde blive flere hundrede
gange større. Methoden frembyder desuden den for
del, at kapaciteten ikke øges.
/? = 0,0106.
Den rene kabellednings selvinduktion blev ved
maaling med en vexelstrøm af 900 perioder pr. sekund
fundet at være: 0,0003 henry pr. km. Den rene
kabels dæmpningskonstant vilde da være 0,06. Selv
induktionen er ved spolernes indkobling blevet 200
gange større, og dæmpningskonstanten formindsket til
en sjettedel.
Denne formindskelse af dæmpningskonstanten viste
sig ogsaa at have en betydelig forbedring af den over
førte tale tilfølge. Naar man nemlig sammenlignede
to saadanne kabelledninger, hvoraf den ene var ud
styret med Pupin’ske spoler, den anden ikke, var resul-
Ved Pupins arbeider er man sat istand til at be
regne spolernes virkning i ledningen ; urigtig anbragte
spoler kan nemlig forværre en telefonlinie istedenfor
at forbedre den.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
