Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 2. 15. januar 1903 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Redaktionen sluttet 12. januar.
Jæger. — Camilla Colletts vei 1.
Telefon 1605. — Redaktør: Berg
Johansens bogtrykkeri.
Morten
No. 2
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT.
Som man vil se af referatet var de eneste talere,
der udtalte sig med nogen bestemthed om selve det
foreliggende spørgsmaal angaaende rigstelefonens direkte
lønsomhed, d’hrr. professor Jæger og høiesteretsassessor
Hagerup Bull, og begge disse kyndige statsøkonomer
delte den i indledningsforedraget hævdede opfatning.
Divergensen mellem de to herrer var kun den, at
assessor Hagerup Bull ikke vilde tilraade laan til
rigstelefonanlæg, seiv om disse havde været økono
misk fordelagtige, medens prof. Jæger, dersom denne
betingelse havde været tilstede, ikke vilde have fundet
det betænkeligt at laane penge til saadanne anlæg.
fonen nu kun 373000 kr., maatte altsaa telegrafens
aarlige udgifter i denne korte tid være steget med ikke
mindre end 430 000 kr. Kunde hr. Aarstad begrunde
en saa voldsom udgiftsstigning paa telegrafbudgettet?
Veidirektør Krag fremholdt, at om statens anlæg
er kostbare, er de desto mere solide.
Professor Hertzberg fandt hr. Berg-Jægers fore
drag ensidigt. Hvad Berg-Jæger opnaaede sin effekt
ved, var at tage telefonvæsenet helt ud af den ramme,
hvori det stod sammen med telegrafvæsenet. Det lod
sig .ikke gjøre, ialfald ikke förtiden. Telefonvæsenet
er saa at sige barn paa telegrafvæsenets arm. For
øvrigt vikle tal. pege paa, at heller ikke jernbane
eller veivæsen foretog afskrivninger til gjældens amor
tisering. Professor Hertzbergs udtalelser i sagen förekom
mer os lidet overveiede. Hvorledes mener hr. profes
soren, at man skal kunne företage en korrekt be
dømmelse af den med telegrafen kombinerede rigs
telefons rentabilitet uden ved at tage den ud af ram
men og tage for sig dens særlige indtægter og ud
gifter? — Og hvorledes kan hr. professoren tro, at
det bliver lettere regnskabsmæssig at sondre de to
brancher ud fra hinanden, jo længere tiden gaar, og
jo mere de filtres ind i hinanden? Feilen er natur
ligvis den, at de ikke strax fra begyndelsen af er
holdt ud fra hinanden. — Professorens henvisning til
veivæsenet i denne forbindelse, hvor der er tale om
anlæggenes direkte afkastning, skal vi ikke fæste os
yderligere ved; den skyldtes vel en lapsus linguae.
En bemærkning af professoren var kanske ret træf
fende, nemlig hvor han betegner rigstelefonen som
barnet paa telegrafens arm — vi mener da diebarnet, hvis
begjærlighed udsætter moderens sundhed for fare. —
Professorens erkjendelse af indledningsforedragets effekt
noterer vi med tilfredshed.
Professor Jæger bestred berettigelsen af prof.
Hertzbergs karakteristik af foredraget under henvisning
til, at deri var redegjort for, at seiv det samlede
indtægtsbudget for telegraf- og telefon ikke var til
strækkeligt til renter og nødvendige afskrivninger for
rigstelefonen alene.
Berg-Jæger bemærkede overfor prof. Hertzberg,
at det var ham ikke bekjendt, at anlæg af veie nogen
sinde var fremstillet som en lønnende forretning for
statskassen.
Efter korte bemærkninger af prof. Jæger og
Hagerup Bull blev derefter mødet hævet.
Til det foran indtagne referat af foredrag og dis
kussion om rigstelefonens paastaaede lønsomhed, men
virkelige underskud skal vi knytte nogle korte bemærk
ninger.
Vi forudskikker den oplysning, at der blev gjort
et forsøg paa at hindre sagens behandling i Stats
økonomisk förening — et forsøg, som ogsaa foreløbig
lykkedes, idet föreningens bestyrelse, efter at före
dragets afholdelse var fastsat til 15 de december f. a.,
fandt at burde udsætte spørgsmaalets behandling «ial
fald indtil videre»; men efter nærmere oplysninger
besluttedes altsaa dog, at foredraget skulde holdes
den 5te d. m.
De øvrige fremkomne udtalelser laa, med und
tagelse af hr. Aarstads bemærkninger, i eller udenfor
periferien af det til behandling foreliggende spørgsmaal,
og vi skal derfor ikke fæste os ved dem.
Uden her at granske sagens sammenhæng, næv
ner vi foreløbig kun dette forsøg, som vi finder egnet
til at paakalde opmærksomhed.
Med hensyn til hr. Aarstads udtalelser vil vi kun
sætte fingeren paa, at han blev indlederen svar skyldig
paa det spørgsmaal, om han kunde begrunde den
enorme udgiftsstigning paa telegrafbudgettet, som maa
være tilstede, dersom hans opgaver over telefonens
udgifter skulde være korrekt.
Telegrafdirektøren var ikke tilstede i mødet, og
det virkede overraskende, at direktøren, efter at have
fremført for föreningen lidet holdbare paastande, fandt
at burde holde sig borte, naar disse underkastedes
kritik i samme förening. Vi maa for vort vedkom
mende tilstaa, at vi havde ikke ventet, at telegraf
direktøren uden sværdslag vilde have opgivet den posi
tion, han ialfald tilsyneladende havde vundet ved sin
tidligere optræden i föreningen.
Det var beklageligl, al der ikke bley anledning
til en mere indgaaende diskussion; men föreningens
møder afsluttes kl. 8 præcis, og der var da efter före
dragets afslutning kun en ganske kort tid tilovers.
25
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
