Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 3. 26. januar 1903 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lukkede trælister.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT.
No. 3
derimod dimensionerne i forhold til strømstyrken, og
det medførte forøgelse af udgifterne. Havde hr. Mel
gaard nogensinde företaget undersøgelse af det anvendte
kobbers ledningsevne? — Assurancedirektør Karlsen
bad oplyst, om de tyske forskrifter var akcepterede af
de tyske forsikringsselskabers förening? — Melgaard
bemærkede, at undersøgelse af de anvendte dimen
sioner altid maatte företages ; det hændte ofte, at de
var for smaa. — Meinich oplyste, at der existerer ikke
i Tyskland nogen lov om offentlig besigtigelse af
elektriske anlæg; kun paa steder, hvor der færdes
mange mennesker, butikker, theatre o. s. v. företages
et politiraæssigt eftersyn, og naar det i tilfælde af
ildsvaade viser sig, at denne er foraarsaget ved ufor
svarlig udførelse af anlægget, bliver der i regelen tvist
om hvem der har ansvaret. — Ved derefter företagen
votering blev komitéens forslag vedkommende § 18
enstemmig bifaldt.
saa har vi normænd heller ikke raad til at betale
mere. — Driftsingeniør Mork fandt de gjældende for
skrifter i dette punkt uheldige, idet der ikke var gjort
forskjrl paa ledningsmateriale. En ledning af aluminium
vil have en afkjølingsflade ca. 40 pct. større end en
tilsvarende kobberledning, og det er opvarmnings
graden, som bør være det bestemmende for belast
ningens størrelse. Forøvrigt passede heller ikke be
stemmelsen for sporveisanlæg med disses varierende
belastninger. — Bryn mente, at de tyske regler, som
imidlertid ikke er statsregler, men udfærdiget af de
tyske elektroteknikeres förening, vistnok var baseret
paa indgaaende erfaringer, og saa ingen fare ved at
følge disse regler her; men han kunde paa den anden
side ikke indse, at det havde nogen særlig hast med
en saadan forandring. Hverken de tyske eller de
norske regler var afpassede for sporveisanlæg. —
Nicolaysen gjorde opmærksom paa, at de tyske regler
föreskriver, at for ledninger af andet materiale end
kobber er strømstyrken tilsvarende at formindske. Hvis
man regnede efter, hvorledes vore nugjældende regler
stillede sig ligeoverfor en ledning f. ex. af nikkelin,
vilde man komme til mærkelige resultater. Meinich
oplyste, at de tyske forskrifter var officielt anerkjendte
af fiere tyske kongeriger og fyrstendømmer. Drifts
ingeniør Steen meddelte i tilslutning hertil, at for
skrifterne ogsaa er akcepterede af de tyske elektricitets
værkers förening. Melgaard henviste til, at for
sporveisanlæg udfordres særskilte regler. Mørk be
mærkede, at ved koncession paa nye sporveisanlæg
lod man disse for letvindtheds skyld altid gaa ind
under lavspændingsforskrifternc. Direktør C. Brunn
protesterede mod berettigelsen af at betegne komitéens
forslag her som en slappelse af reglerne, aldenstund
den her foreslaaede grænse for belastningen var bygget
paa beregninger af Tysklands for ikke at sige verdens
første elektroteknikere, paa samme tid, som grænserne
ved indgaaende prøver saavel i praksis som ogsaa
paa den tyske fysiske rigsanstalt var bevist at være
fuldt betryggende. Melgaard’. De her foreslaaede
forandringer gjaldt kun de mindre tværsnit, og disse
udnyttes alligevel sjelden fuldt ud. Der var saaledes
neppe grund til at antage, at de nugjældende regler
i synderlig grad fordyrede anlæggene. Skulde man
forhøie grænsen, maatte der fastsættes en bestemt
ledningsevne hos det anvendte kobber- men dette var
vanskeligt at kontrolere. Taleren anbefalede derfor
bibehold af den nuværende grænse, der var saavidt
rummelig, at der kunde taales mindre ledningsevne
hos kobberet. — C. Bruun forstod ikke denne be
mærkning af tilsynsmand Melgaard, idet der i samme
paragraf allerede nu indeholdes bestemmelse om, at
det kun var i tilfælde af, at kobberet havde en be
stemt god ledningsevne, at det var tilledt at belaste
ledningerne til det angivne maximum. — Nicolaysen ;
Ved større kraftfordelingsanlæg vilde det i mange
tilfælde være teknisk rigtigst at anvende spændinger
af 4—500 volt; men da kom man ind under høi
spændingsreglerne og var derved givet den rene
vilkaarlighed i vold. Man anvendte derfor i saa
danne tilfælde 250 volt spænding. I saa tilfælde
spillede spændingstabet ingen synderlig rolle, men
Ved § 24 foreslog komitéen 2det led formet saa
ledes: «Lukkede trælister for direkte optagelse af
ledningerne er forbudt.»
Haxthow fandt det inkonsekvent af komitéen at
foreslaa übetinget forbud her, medens lukkede trælister
fremdeles skulde tillädes anvendt i skibe. Meinkh
henviste til komitéens begrundelse for, at saadanne
lister tillädes anvendt ombord i skibe, da der kun
anvendes vulkaniseret ledning af særlig god kvalitet.
Heller ikke er man der i saadan grad som ved byg
ninger udsat for, at ledningerne senere ødelægges ved
spiger eller skruer, og endelig er spændingen ved
skibsanlæg begrænset til 150 volt. Loitnant Thorne
henviste til, at fiere andre ländes forskrifter tillader
trælister dog med reservation overfor isolationernes
kvalitet, hvad der synes at være en rimelig ordning.
– Paa en forespørgsel af ingeniør 7hams bemærkede
Meinkh, at komitéens forslag sigtede paa ledningernes
direkte oplægning, uden anbringelse paa sneller.
Bryn og Boe havde betænkeligheder ved et übetinget
forbud her. Steen henviste til, at i Tyskland er
trælister forbudt af hensyn til de mange derved for
anledigede ildsvaader. Bryn gjorde opmærksom paa,
at man i Tyskland ikke har saadanne bindende stats
regler, og at dispensation derfor kan faaes efter an
befaling fra sagkyndigt hold. Boe mente, at ogsaa
de æsthetiske hensyn her fik veie noget. Taleren
fandt i det hele taget ikke, man burde rette sig altfor
meget efter de tyske regler. Nicolaysen anbefalede
komitéens forslag. Der leveres udover landet af for
løbne montører og komplet usagkyndige folk anlæg,
hvorved forskrifternes bestemmelser prakticeres uden
nogensomhelst kritik. Et forbud er derfor her paa
sin plads, idet der ogsaa efter vore regler er adgang
til dispensation. Specielt efteråt systemet med Berg
mann-rør er kommet i brug var der ingen grund til
at tilläde anvendelse af trælister. Selv om ledningerne
ikke anbringes direkte under listerne, frembyder disse
dog betænkeligheder, idet de danner en ventilations
kanal, som befordrer ildens udbredelse, ihvertfald der
som der ikke er en lufttæt afbrydelse af kanalen for
hver etage. Meinich bemærkede overfor Boe, at
28
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
