Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 3. 26. januar 1903 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Enstemmig bifaldt.
Indvendig isolation i ledningsrör.
Anden passus udgaar.
Afstandsbestemme/ser.
Ved § 26 foreslog komitéen følgende redaktion
af 2 det led
No. S
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRI ET.
forsynede med isolation af vulkaniseret gummi eller
dermed ligestillet materiale.»
antændelsestemperaturen i Tyskland vistnok er omtrent
den samme som i Norge. — C. Bruun: Efterat det
gjentagende er paavist, at ildsvaader er foranlediget
ved disse trælister, burde disse ubetinget forbydes;
de kunde godt undværes, og holdt man saa stærkt
paa hensynet til det æsthetiske, saa kunde man lægge
ledningerne i Bergmann-rør under trælister. Anlæggene
burde udføres saaledes, at det elektriske lys blev an
seet for at være mere ildsikkert end noget andet, og
var man først paa det rene hermed, maatte man kunne
forlange, at indlægning af elektriske anlæg vilde be
tinge en nedsættelse i assurancepræmien. — Direk
tør Karlsen ; Hvad der kunde bidrage til at gjøre
de elektriske installationer ildssikre burde ubetinget
anbefales, idet elektriciteten har faaet skyld for mange
brandskader, — med hvilken berettigelse var ikke
altid godt at sige. De udenlandske assurancetids
skrifter indeholdt jevnlig artikler om de elektriske
ledningers ildsfarlighed, og dette indvirkede adskillig
paa selskabernes holdning til disse spørgsmaal. Hvad
angik de æsthetiske hensyn vilde taleren nævne, at
æsthetikens krav hævdes stadig ivrigt af arkitekterne,
og ret ofte kommer de praktiske brandforsikringsfolk
i kollision med disse æsthetiske hensyn; men det bliver
til syvende og sidst hensynet til økonomien, som bliver
det afgjørende. Naar her var udtalt, at trælister er
særlig ildsfarlige, vilde taleren bede om, at den ting
blev taget i betragtning. — Thams troede ikke, at
man nu pleiede at anbringe trækanaler gjennemgaaende
gjennem alle etager. — Marineingeniør Jørgensen op
lyste, at i Amerika og i den tyske marine tillädes
trælister under forudsætning af betryggende isolation
af ledningerne. — Thorne var enig i, at anvendelsen
af trælister burde betinges af særlige garantier. —
Ved § 27 fandt komitéen kravet om udforing af
ledningsrør med isolerende materiale upaakrævet, og
foreslog iste passus redigeret saaledes:
«Ledningerne kan lægges i kanaler eller rør, naar
ledningernes isolation tilfredsstiller fordringerne i § 28
og rørene er beskyttede mod ansamling af fugtighed.
Ved anvendelse af metalrør for vexelstrømledninger
maa frem- og tilbageledning føres i samme rør. Flere
end 3 ledninger i samme rør tilstedes ikke.
Haxthow fremholdt, at bestemmelsen om isolation
af ledningsrørene ikke var at opfatte som et krav om
forstærkning af isolationen, men som en betryggelse
mod beskadigelse af ledningernes isolation ved deres
trækning gjennem rørene. Med hensyn til den fore
slaaede sløifning af paabudet i paragrafens andet led
om jordforbindelse for større kanaler eller rørsystemer
af metal, holdt taleren paa den gjældende bestem
meise. Det kunde ialfald aldrig skade at sætte disse
metalrør i ledende forbindelse med vandlednings
rørene. — Meinich: En dobbelt isolation kunde vist
nok ikke skade; men taleren maatte fastholde komi
téens bemærkning om, at der er ingensomhelst grund
for lovgivningen til at skride ind med et magtbud,
naar denne dobbelte isolation paa den anden side
heller ikke kan gavne og uden fare kan sløifes. Före
kommer der en isolationsfeil paa ledninger i et metal
rør, saa faar man en reel kortslutning, som ikke med
fører nogen ildsfare. — Nicolaysen saa heller ingen
fordel ved den dobbelte isolation. Dersom ikke en
okonitisoleret ledning kan staa sig mod beskadigelse,
saa formaar heller ikke papirisolationen i et Bergmannrør
dette. Det var ikke altid muligt at hindre fugtighed fra
at trænge ind i rørene. Naar bygningen «sætter sig»,
sprækker rørene undertiden i sammenføiningerne, og der
trænger fugtighed ind, og man vil før eller senere faa en
kortslutning, som imidlertid vil forløbe ganske ufarlig.
Taleren ansaa de aabne, indvendig glasserede «Simplex»-
rør for meget heldige — særlig i tilfælde, hvor rör
systemet passerede kjelderrum — idet fugtigheden kan
trække ud gjennem den nedadvendende aabning. —
Bryn ansaa spørgsmaalet tvivlsomt og fandt, at en
forandring her ihvertfald ikke havde nogen særlig
hast. — Boe: Kunde man opnaa nedslag i assurance
præmien ved at forbyde trælister, vikle ogsaa taleren
støtte forslaget. Forøvrigt mente han, at vulkaniserede
ledninger burde kunne anbringes under trælister i tørre
rum. — Nicolaysen bemærkede, at de fleste ildsvaader
ved elektricitet skyldes ikke overbelastning, men led
ningsbrud, og da er isolationens art ligegyldig. — Steen:
Trælister forarbeides i regelen af blødt træ, som let
opsuger og fastholder fugtighed. Herved angribes
med tiden isolationen og traaden seiv. Der danner
sig bl. a. kobbersalte som gjør træet ledende og der
kan da over trælisten løbe en strøm, som under visse
betingelser kan ødelægge traaden, og tilsidst kan den
ødelagte traad ved den tværsnitsformindskelse som
efterhaanden finder sted komme til glødning under
den normale strømstyrke (altsaa uden at sikringerne
smelter), og derved sættes listen i brand.
C. Bruun anbefalede komitéens forslag. Efter talerens
mening kunde rørenes isolation i visse tilfælde endog
være skadelig, forsaavidt som det var bedre at faa
en reel kortslutning, hvorved smeltestykkerne afbrydes,
og ledningerne dermed sættes ud af drift. — Bryn
syntes Nicolaysens oplysninger trak i modsat retning;
«Simplex»rørene er jo glasseret indvendig. Taleren
følte sig ikke sikker om, hvad der i dette tilfælde
var rigtigt, og da han ihvertfald ikke fandt, det havde
nogen paatrængende hast med at faa forandringerne
gjennemført, maatte han stemme mod komitéens for
slag. — C. Brunn hævdede i modsætning til Bryn,
at det i virkeligheden var en forøgelse af sikkerheden
at lægge ledningerne i uisolerede rør, netop for i til
fælde at faa frem en kortslutning. Simplexrørene er
ikke isolerende. — Nicolaysen: Simplexrørenes ind-
Ved derefter företagen votering bifaldtes komitéens
forslag mod 7 stemmer.
«I lampelegemer behøver ovenstaaende afstands
bestemmelser ikke at overholdes, naar ledningerne er
29
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
