Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 5. 18. februar 1903 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Elektroteknisk Tidsskrift
— Telefon- og Telegraf-Tidende.
KRISTIANIA 18. FEBRUAR 1903.
Nlb 5. 16. AARG.
Udkommer 3 gange maanedlig til en pris af kr. 2.50 pr. halvaar, iberegnet postporto. Forsendt til Udlandet Kr. 4.00. Betalingen erlægges
forskudsvis. — Abonnement kan tegnes paa alle postanstalter, i bogladerne og i expeditionen, Camilla Oolletts vei no. 1. — Telefon 1605. —
Indenlandske avertissementer betales med 20 ore pr. petitlinie; paa Iste side 40 ore. Udenlandske resp. 25 og 50 ere.
Indhold:
Ulykkestilfælde ved lavspændt elektrisk strøm. — Forskrifterne for elektriske
Vexelstrømtheorier og deres anvendelse i praxis. — Ulykkestil
anlæg. — Dobrowolsky’s fasemeter. — Den tyske elektricitets
Telegrafinspektør Gustav Petersen f. — Pensionskassen
elektricitetsindustri
stri. — Metalmarkedet. — Norges officielle telefonstatistik,
statens tjenestemænd. — Telegrafvæsenets driftsbudget.
Fra redaktionen. strømmen istedetfor spændingen). «Potentialdifferencen
er den momentant tilstrømmende elektricitetsmængde
proportional.» Saa staar der virkelig side 36. «Hurtig
hed» (side 18) og «vinkelhurtighed» (side 24) er ikke
norsk, «blektykkelse» (side 9) ikke heller. «Centrum
partiet bliver delvist endastet» (side 68). x. Under en
dynamos kortslutningsstrøm forstaar man ...» (side
140). Det er bedrøveligt, at en ungdommens lærer
kan skrive sligt i dette freratidens land.
Originale arbeider, meddelelser om nye anlæg 0. I. —
i det hele om emner, der i?iteresserer tidsskriftets læsere,
modtages gjerne og ho?ioreres.
Vexelstrømtheorier og1
deres anvendelse i praxls.
Af Carl Fr. Holmboe.
Det er ikke bedre, at den almindelige del inde
holder en række feil, som maa virke haabløst for
virrende paa de nybegyndere, som forfatteren ifølge
fortalen har taget særlig hensyn til. Her er en del
exempler.
Denne bog er den første i vor literatur, der ude
lukkende befatter sig med vexelstrøm og de apparater,
hvorved vexelstrøm frembringes og udnyttes. Frem
stillingen er meget fuldstændig (bogen udgjør 1 2 ark),
og udstyret er meget smukt. Bogen falder ito hoved
afsnit, den almindelige del (indledningen og de 3 første
kapitler) og den specielle del (de 5 sidste kapitler).
Disse to hovedafsnit er af høist ulige værd. Man
kunde sammenligne bogen med en vel indredet og
udstyret leilighed i anden etage, der naaes ad en mørk
og halsbrækkende trappeopgang.
Side 1 opstilles Coulombs lov som gjældende for
to magneter. Angaaende kraftlinier fortælles kort og
godt, at det magnetiske felt tænkes sammensat af
usynlige, gummibaandlignende snore, altsaa en rent
kvalitativ beskrivelse. At definere paramagnetiske og
diamagnetiske legemer som gode og slette kraftlinie
ledere strider mod al verdens sprogbrug. Desuden,
hvad ved eleven om kraftlinieledere? Ledere af «usyn
lige, gummibaandlignende snore» er dog et lidt svagt
begreb.
Udviklingen støttes den hele tid til vektor
diagrammer. For those people who like that sort of
thing, that’s just the sort of thing which they like,
og denne fremstillingsmaade er jo den overveiende
almindelige. Anmelderen vil derfor ikke gaa i rette
med forfatteren for dette valg af fremstillingsmaade.
Men ved mere indviklede problemer faar unegtelig
disse diagrammer en ubehagelig lighed med «fixer
billeder»; «Wo ist die Katze?» Saaledes ønsker man
uvilkaarlig at faa diagrammet side 79 i mindst dobbelt
saa stor maalestok og tegnet med 3—4 forskjellige
farver. Apropos 3—4, forfatteren skriver altid
hvilken nye brug af minustegnet virker forbløffende.
Side 7 fortælles at «jernets molekyler indeholder
en vis træghed for atter at give fra sig den engang
optagne magnetiske kraft». Hvad vil det sige at op
tage og give fra sig en kraft?
Hysteresis defineres simpelthen som en omraagne
tiseringsproces, en mildest talt utilstrækkelig definition.
Dernæst fortælles, at permeabiliteten «aftager med til
tagende kraftlinieintensitet». I denne almindelighed er
satsen, som bekjendt, falsk.
Side 14 tales om at anordne en vikling, saa at
en bestemt strøm «.akkurat kommer igjennem». Hvad
i al verden betyder det?
En anke, som med rette kan og maa reises mod
bogen, angaar dens sprog. Det er sørgeligt, at Luther
i sin forklaring til det 4de bud har glerat at indskjærpe
respekt for modersmaalet. En mand med hans autoritet
kunde kanske udrettet noget i den retning. Her i
Norge syndes meget i det kapitel, og denne bog sætter
paa sine steder rene rekorder. Uer skrives stadig «a
er proportional b». Dette er tysk; paa norsk heder
det «proportional med». «Vexelstrømmen i en ohmsk
modstand er strømmen direkte proportional» (side 30)
er rent tysk (og indeholder den forvirrende trykfeil
Side 18 kommer forfatteren ind paa det absolute
maalsystem. Følgende definition af i dyn turde være
enestaaende i lærebogliteraturen. lalfald har anmel
deren aldrig stødt paa noget tilnærmet saa humoristisk
udenfor populære avisartikler. «i dyn er den kraft, der
udfordres for at give massen af et gram vand hurtig
heden af i cm. pr. sek.» At acceleration maales i
meter er man jo vant til, skjønt ikke netop naar det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>