Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 6. 27. februar 1903 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Elektroteknisk Tidsskrift
Telefon- og Telegraf-Tidende
KRISTIANIA 27. FEBRUAR 1903. 16. AARG.
N£: 6.
Ddkommer 3 gange maanedlig til en pris af kr. 2.50 pr. halvaar, iberegnet postporto. Forsendt til Ddlandet Kr. 4.00. Betalingen erlægges
forskudsvis. — Abonnement kan tegnes paa alle postanstalter, i bogladerne og i expeditionen, Camilla Colletts vei no. 1. — Telefon 1605. —
Indenlandske avertissementer betales med 20 «re pr. petitlinie; paa Iste side 40 ©re. Udenlandske resp. 25 og 50 øre.
Indhold:
Osmiumlampen. Forskrifterne for elektriske anlæg. Spændingen ved elektriske anlæg. — Metalmarkedet. — Telefonloven.
Amerikanerne om telefonmonopoler. Den første elektriske telegraf i Sachsen. Statstelegrafens personale.
Fra redaktionen. det, naar der sendes en strøm gjennem det i denne
tilstand, udsender et intenst, hvidt lys; lysudbyttet var
næsten nøiagtig dobbelt saa godt som ved den gjængse
kultraadglødelampe.
Originale arbeider, meddelelser om nye anlæg 0. 1.
i det hele om emner, der interesserer tidsskriftets læsere,
modtages gjerne og honoreres.
Dr. Auer von Welsbach var det lykkedes at
fabrikere traade af osmitem, og ved at anvende disse
istedetfor kultraade i vakuumglødelamper, at erholde
et resultat, der, hvad lysudbytte angik, var endnu bedre
end professor Nernst’s. De to opdagelser vakte natur
ligvis stor opsigt, og man irnødesaa med spænding
videre forsøg og praktiske resultater. Men der viste
sig endnu at være store vanskeligheder at overvinde,
og der behøvedes flere aars møisommelige forsøg og
ihærdige og uafbrudte anstrengelser, inden det lyk
kedes at skaffe praktisk brugbare lamper, som virkelig
gjorde de store forventninger. Nernstlampen har nu
været i handelen i omtrent et aar og paa grund af
sine fortrinlige egenskaber allerede fundet stor ud
bredelse, medens osmiumlampeji først i disse dage er
bragt paa markedet i Østerrige og Tyskland.
Osmium-lampen.
1. Det elektriske kultraadglødelys besidder flere
overordentlig store fordele. Det er det sundeste,
bekvemmeste og mindst ildsfarlige belysningsmiddel.
Disse gode egenskaher skylder det den store ud
bredelse, det har fundet.
Men fra belysningsteknikens standpunkt er det
alligevel meget ufuldkomment; thi det forvandler kun
en liden del, ca. 5 pct., af den tilførte elektriske
energi til lysstraaler. Og den übehagelige, men uund
gaaelige praktiske følge heraf er, at det maa blive et
kostbart lys overalt, hvor man ikke kan levere den
elektriske strøm til exceptionelt billige priser.
Talrige opfindere har derfor i de ca. 25 aar,
siden Edison for første gang fremviste sin glødelampe,
lagt sine hjerner i blød for at finde en mere økonomisk
elektrisk glødelampe; altsaa en glødelampe, i hvilken
en større del af den elektriske energi omgjøres i lys,
end det er tilfældet i kultraadglødelampen.
Da den vistnok endnu er meget lidet kjendt i
videre kredse herhjemme, turde en kort beskrivelse
have sin interesse, og jeg vil derfor tilläde mig at
give en del oplysninger, som velvillig blev mig til
stillede af det østerrigske «Gasgliihlicht und Elektrici
tätsgesellschaft», som har övertaget fabrikation og
salget af lampen.
Hvad det gjaldt var at at erstatte kultraaden
med et materiel, som paa samme tid som det leder
strømmen, er istand til at udholde høiere temperaturer
end kultraaden uden at tage skade. Thi lystheorien
lærer, at den energimængde, et glødende legeme ud
sender i form af lysstraaler, stiger i langt høiere grad
end temperaturen.*)
De følgende meddelelser er for en stor del hentede
fra et foredrag, som hr. overingeniør Robert Gabriel
har holdt i «Elektrotechnischer Verein» i Wien.
2. Osmium, et lidet kjendt metal, hører til
platina-gruppen og förekommer i naturen sammen med
platina mest som legering med iridium («osmiridium»).
Tidligere har det kun fundet praktisk anvendelse til
fabrikation af pennespidse for magasinpenne. Dets
specifiske vasgt er omkring 22,5; det er saaledes det
tungeste metal, vi for tiden kjender.
Men slige legemer var ikke lette at finde. Og
først i aaret 1898 rygtedes det, at det efter mange
forsøg var lykkedes professor Nernst i Göttingen og
friherre Dr. Carl Auer von Welsbach, gasglødelysets
berømte opfinder, samtidig, om end paa forskjelligt sæt,
at løse problemet. Dets haardhedsgrad er endnu ikke nøiagtig be
stemt, men det er i alle fald betydelig haardere end
glas, saa at der til dets bearbeidelse kræves værktøi
af meget haardt material.
Professor Nernst fandt, at magnesiumkalk, som
under almindelige omstændigheder er en ikke-leder,
bliver ledende ved at ophedes til ca 95o 0 C., og at
Hvad der imidlertid gjør osmium saa værdifuldt
som glødelegeme er, at det besidder et høiere smelte
punkt end noget andet hidtil kjendt metal.
’) Den udstraalede lysmængde voxer med 5te potens af
temperaturen; naar temperaturen fordobles, udsender altsaa
det glødende legeme 32 gange saameget lys.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
