Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 6. 27. februar 1903 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 6
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT.
Medens platina smelter «allerede» ved 1775° C.,
smelter osmium ved en temperatur som ligger høiere
end 2500° C.
1,65 watt pro normallys, stiger jevnt til 1,97 watt
efter 400 timers forløb. Efter denne benyttelsestid
er lampen udbrændt. Gjennemsnitsforbruget i disse
400 timer er 1,8 x watt pro normallys. Den er saa
ledes langt gunstigere end kultraadlamperne, men over
gaaes dog ikke saa lidet af osmiumlampen, hvis for
hold er fremstillet ved kurve c. Som denne kurve
Det er denne egenskab som bragte dr. Auer von
Welsbach paa den tanke at anvende osmium istedetfor
kul i vakuumglødelamper. Og efter meget besvær
lykkedes det ham ogsaa at fabrikere traade af det
sprøde og haarde material. Osmium-raamaterialet för
arbeides først ved en særegen proces til en deig, og
heraf presses der, under meget høit tryk, traade; disse
traade ser ud som almindelige garntraade og er myge;
de tørres derpaa, hvorved de bliver meget sprøde, og
reduceres saa ved hjælp af en elektrisk strøm i et
dertil indrettet apparat til rent osmiummetal. Detaljerne
ved fabrikationen hemmeligholdes.
Da osmiummetallets smeltepunkt, som nævnt,
ligger saa høit, kan en slig osraiumtraad ophedes til
en overordentlig høi temperatur uden at tage skade.
Men jo høiere temperatur, desto stærkere hvidglød.
Osmiumlampen udstraaler derfor et rent, hvidi lys,
som ligner sollyset endog mere, end det elektriske
buelys gjør; alle farver kan skjelnes fra hinanden som
ved dagslys. Men en endnu vigtigere følge af den
høie temperatur er, som allerede omtalt, det hermed
følgende større lysudbyite. Ved dei samme forbrug af
elektrisk efiergi som en kultraadglodelampe, giver osmium
lampen henimod 2Ij2 gange saameget lys; eller: ved
samme lysstyrke som en kultraadlampe forbruger osmium
lampen kun 40—45 pct. (2/ö) af, hvad kultraadlampen
forbruger. Og til det større lysudbytte svarer en
mindre varmeudstraaling; osmiumlampen udstraaler kun
halvdelen saa nieget varme som en tilsvarende kul
traadlampe.
viser, aftager wattforbruget i de første 250 timer fra
1,5—1,3 watt og stiger saa til 1,4 watt; denne værdi
bibeholder lampen konstant, ligetil den efter ca. 1000
timer er udbrændt. Uet gjennemsnitlige wattforbrug
er saaledes ca. 1,4 watt pro normallys.
Medens de gamle glødelamper bruger omkring
3,5 watt pro normallys og de saakaldte sparelamper
ca. 2Y2 watt (men kun ide første brændtimer), be
høver osmiumlampen ikke mere end 1,4—1,5 watt
pro normallys. Og i modsætning til alle andre gløde
lampesystemer voxer dette energiforbrug ikke med brænd
tiden, men holder sig konstant eller aftager endog noget,
paa samme tid som lysstyrken ogsaa holder sig konstant
eller tiltager.
Fig. 1 og 2 giver en grafisk sammenligning mellem
de forskjellige glødelampesystemers forhold under be
nyttelsestiden.
I fig. 1 er wattforbruget pro normallys afsat som
funktion af brændtiden.
Kurve a viser forholdet for en 2Y2 watt kultraad
lampe; dens wattforbrug stiger stærkt; efter 200 timer
bruger den allerede 3 watt, efter 350 .timer 3Y2 watt,
efter 800 timer over 4 watt og efter 1000 timer endog
over 5 watt.
Dens gjennemsnitsforbrug i de 1000 timer er
ca. 3,9 watt. Langt jevnere forløber kurven b, som
viser wattforbruget ved en god 3Y2 watts kultraad
lampe. Her tiltager wattforbruget kun ganske ube
tydelig ide første 400 timer. Efter 1000 timers forløb
udgjør det 4,1 watt. Kurve d gjælder for Nernst
lampen.*) Energiforbruget, som i begyndelsen udgjør
Som man heraf kan se, aftager 2Y2 watt kultraad
lampens lysstyrke meget stærkt (kurve a), og er efter
xooo tiraer sunket 55 pct.; en lampe, som ved be
gyndelsen gav 20 normallys, giver efter 1000 timers
benyttelsestid kun 8Y2 n.-l.
Langt gunstigere er atter forholdet for 31/2-watt
lampens vedkommende (kurve b). Lysstyrken er her
efter de 1000 timers forløb kun aftaget 21 pct. Dette
gjælder dog kun for gode lamper. Noget stærkere
’) Den er optegnet efter forsøg, foretagne af «Physikalisch
Technische Reichsanstalt» og offentliggjort af A, E. G. i
<E. T. Z.»
Fig 2 viser vatdationerne i lysstyrken ved de for
skjellige lampesystemer som funktion af brændtiden.
Fig. i.
o 200 $OO 800 ’feoo ~tCwut
Fig. 2.
0 2oo Hoo 600 &O0 -Jooo
45
j 1
6* i
h __ ,_—; < £ H_
’ y
5 “hr- f~
CL f
2 -——.—r~-cL i-
‘ =5====T? —
J .
i—f- -f—
ijIIII I I II L
-tldlo
*•’’•
\ <* __ -3c %
-V«’/(
~~~~’~ ‘ j -60 %
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
