Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 6. 27. februar 1903 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forsigtighedsreg/er i akkumu/atorrum. Nulledningens jordforbindelse; — strembryder.
Ved § 21 bemærkede
Voteri7ig: Forslaget bifaldtes enstemmig.
Ledningsdimensioner.
Ved § 18 bemærkede
Gjennemgang gjennem væg, tag eller gulv.
Ved § 23 oplyste
Lynafledere.
Nulledningens sikring.
Boye var enig deri.
Vote/Big: Mørks forslag forkastedes mod 1 stemme.
Votemig: Forslaget bifaldtes mod 4 stemmer.
No. 6 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT.
Steen gjorde opmærksom paa, at de tyske for
skrifter kræver paaseet, at der ikke mellem to elementer,
som man tilfældig kan komme i berøring med, kan
forekomme en spænding af over 250 volt. Taleren
foreslog, at departe77U77tets op77iærkso)7ihed hetdedes paa,
at der i de77ne paragraf bør i7idtages beste77wielse om, at
celleme maa være saaledes a7iord7iede, at 77ia7i ved be
tje7ii7ig af batteriet ikke tilfældig ka7i ko77ime i berøfdig
7/ied to strø7nføre7ide dele, mellem hvilke der hersker en
spæ7idi7igsforskjel paa mere e7id 250 volt.
Melgaard med hensyn til komitéens bemærkninger
angaaende anbringelse af strømbryder i jordledninger,
at saadan var nødvendig af hensyn til de paabudte
isolalionsmaalinger. Til udførelse af saadanne raaalinger
var det tilstrækkeligt at bryde jordledningen et halvt
eller et helt sekund, og der kunde ikke derved være
nogen resiko.
Mei7iich fastholdt, at jordledning paa nulledningen
er en sikkerhedsfora7istalt7ii?ig og bør ikke være gjen
stand for tilladelse. Strømbryderen paa jordledningen
er betænkelig; thi man har ingen sikkerhed for, at
afbrydelsen kun varer et sekund. Isolalionen kan
maales uden at bryde jordledningen, naar alle forbrugs
apparater stænges. Der kan forøvrigt ogsaa paa anden
maade företages isolationsmaaling ved saadanne anlæg.
Melgaard var enig i, at en saadan bestemmelse
var paakrævet.
Melgaard: Der er ingen fare ved at bryde jord
ledningen, naar ingen af yderledningerne staar til
jord; og det kan kontroleres, uden at forbindelsen
afbrydes.
Mørk, at samtlige bestemmelser angaaende led
ningens tversnit tilsigter at forebygge for stærk op
varmning af ledningerne. Det maatte derfor ansees
hensigtsmæssigt at ombytte belastningsgrænsen med
hensyn til strømstyrke med en opvarmningsgrænse;
den vilde ramme alle tilfælde. For varierende belast
ning findes der nu praktisk talt ingen begrænsning.
Kontrolen med en opvarmningsgrænse kunde maaske
falde noget vanskeligere, men vilde neppe praktisk
talt blive företaget sjeldnere, end tilfældet nu var.
Mei7iich: En mindre isolationsfeil paa yderled
ningen kan med jordforbundet nulledning være ufarlig,
men blive betænkelig hvis spændingen øges fra 250
til 500 volt, idet jordledningen afbrydes.
Boye henviste til, at man knnde ordne sig paa
den maade, at ledningen uden at brydes føres over
til maaleinstrumentet.
Steen anbefalede en ordning overensstemmende
med de tyske forskrifter.
Melgaard: At kontrolere belastningen var ganske
ligetil, men at kontrolere opvarmningen var absolut
umuligt.
Mei7iich var enig deri, ligesom han mente, at
hvor en kabel ligger i jord, fik det blive vedkora
mende eiers egen sag, om han vilde ødelægge sin
kabel ved uforholdsmæssig høi belastning.
Melgaard paa forespørgsel af 7’ha7/is, at der ved
gjennemføring af ledninger gjennem væg, tag eller
gulv som regel forlanges anvendelse af Bergmannrør
eller et andet metalrør.
Mørk henviste til, at der i flere paragrafer er
fastsat en opvarmningsgrænse.
Overlærer Schøyen: Ved indføring af kabler i
bygninger kan der være et farligt punkt, dersom kab
lerne tillädes belastet efter eget forgodtbefindende.
Her bør de ialfald i saa tilfælde monteres ildsikkert.
Ved § 36 vedtoges efter forslag af Steen en til
føielse om, at de ly7iafledere, der anve7ides, ogsaa skal
forblive virkso7/wie ved gjentagne udlad7wiger.
Melgaard fastholdt, at det var ugjørligt at kon
trolere ledningers opvarmning, idet den betinges af
mange forskjellige faktorer. Ved §41 henledede Stee7i opmærksomheden paa,
at afstandsbestemmelsen 25 cm. for sikkerhedsstykkers
største tilladte afstand fra forgreningssted er vanskelig
at overholde.
Mørk mente det var aabenbart urimelig, at der
ikke kunde tillädes forskjellig belastning f. ex. i et
fryseri og i et dampbad. Taleren foreslog gruppen
at slutte sig til en a7ibefali7ig af, at ved en eventuel
revisiofi af forskrifte/me fastsæites en opvar77mi7igsgræ7ise
istede77for de7i gjældende belast7ii7igsgræ7ise.
Melgaard fandt, at der i §ens 2 det led burde
indeholdes bestemmelse om nulledningens tversnit i
forhold til yderledningerne.
Mei7iich fandt en saadan ordning for videnskabelig
og ikke praktisk.
Steen: Nulledningen maa dimensioneres under
hensyntagen til den strømstyrke, den maximalt kan
faa at bære. Tilsynet faar vel seiv beregne det.
Melgaard: Har nulledningen for lidet tversnit,
kan den, dersom den kommer i berøring med en
yderpol, blive glødende, forinden yderledningens sikker
hedsstykke gaar.
Mørk foreslog videre, at ved anvendelse af traad
af andet materiale end kohber maa tversnittet vælges saa
ledes, at de7i meka?iiske styrke og den ved strømmen
foraarsagede opvarmning tilsvarer dett for kobber fast
satte. Taleren sigtede særlig til aluminiumsledninger.
Meinich: Nulledningen bør dimensioneres saa
rummelig, at den kan bære den saralede belastning,
og i hvert fald bør smeltestykkerne paa yderpolerne
48
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
