- Project Runeberg -  Elektroteknisk Tidsskrift / 16. Aarg. 1903 /
42

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 6. 27. februar 1903 - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Sikkerfiedsstykker.
Ved § 44 bemærkede
Skibsreglerne.
Spændingen ved
elektriske anlæg1.
lede § 27.
No. 6
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT,
søge at umuliggjøre elektriske ildebrande. Hvis nogen
forandring skulde gjøres, burde vedkommende passus
snarere skjærpes derved, at betingelsen sløifes om, at
anlæggets ene pol driftsmæssig skal være forbundet
med jord.
ikke være større, end at de ogsaa sikrer nullednin
gens tversnit mod for stærk ophedning. Yderlednin
gerne er i regelen ikke paakjendt saa stærkt, at nul
ledningen belästes til sin ydergrænse, selv ved ensidig
belastning af treledersystemet.
Meinich: Ved en saadan begrænsning vilde be
stemmelsen praktisk talt ramme alle vexelstrømanlæg.
Taleren fastholdt sit forslag.
Melgaard: Dimensioneres nulledningen saa rum
melig, at den kan bære den hele belastning, har det
ingen fare; men det sker ikke altid. Nulledningen
dimensioneres ofte meget liden, idet der gaaes ud fra,
at den blot skal tjene til at udjevne spændingen under
normal drift.
Steen gjorde opmerksom paa, at der ogsaa kan
være fare ved at tilveiebringe saadan jordforbindelse,
som her omhandlet. Opstod der nemlig en isolations
feil paa den ene pol, og denne saaledes laa til jord,
og da nogen kom i berøring med en blank metaldel,
der havde förbindelse med den anden pol, kunde
ulykken være ude.
Boye, at der burde specificeres den mindste strøm
styrke, hvorfor smeltepatroner behøver at fabrikeres,
f. ex. x ampére. Votering: Meinichs forslag bifaldtes enstemmig.
Meinich ansaa ikke dette paakrævet, naar kun
tversnittet er sikret. Det er ikke heldigt at faa for
mange detaljbestemmelser.
Komitéens bemærkninger til de i ovenstaaende
referat ikke nævnte §er tiltraadtes samtlige enstem
mig af gruppen.
Som nye medlemmer af gruppen optoges telegraf
assistent Chr. Abrahamsen og tekniker Otto Krogstad.
Mørk henstillede, om det ikke skulde ansees
ønskeligt, at der indføres modifikationer i reglerne for
træskibe i forhold til jern- og staalskibe.
Meinich ansaa den samme betryggelse paakrævet
for alle slags skibe.
Formanden anmodede de medlemmer, der maatte
have forslag at stille til prisopgaver for P. F. om uop
holdelig ar indsende saadanne.
Ved § 6 vedtoges efter forslag af ingeniør Mag
nns at henlede departementets opmerksomhed paa
betimeligheden af overensstemmende med Lloyds for
skrifter —, at isolationsmodstanden fastsættes til 1000
istedenfor 2go megohm pr. km.
Gjennemgaar man den i «Elektroteknisk Tids
skrift» no. 15 1902 indtagne elektricitetsværk-statistik,
finder man, at der ved de 28 her i landet i gang
værende elektricitetsværker er kommet til anvendelse
i alt 9 siger ni forskjellige spændinger for lys,
nemlig 52, 70, no, 120, 125, 150, 220, 230 og
250 volt. 110 og 220 volt er kommet til anvendelse
i de fleste tilfælde, nemlig henholdsvis 10 og 9 gange.
150 volt anvendes ved 4 elektricitetSAærker og 125
volt ved 2. De øvrige angivne spændinger hver kun
i et enkelt tilfælde.
Man gik derefter tilbage til den tidligere behand-
Meinich beklagede, at ingeniør Haxthow ved syg
dom var forhindret fra at være tilstede; hr. Haxthow
havde i «Elektroteknisk Tidsskrift» no. 5 refereret et
i London indtruffet ulykkestilfælde. Tidsskriftets redak
tion havde givet taleren anledning til at knytte nogle
bemærkninger til Haxthows inserat, og efter konference
med komitéens øvrige medlemmer havde taleren givet
et tilsvar, hvortil han kunde henvise. Det i Lon
don indtrufne tilfælde viste, at det kunde være paa
krævet for vexelstrømanlæg at vedtage skjærpelser til
forebyggelse af lignende ulykkestilfælde. Kun burde
man ikke gaa for vidt med skjærpelser, hvor ingen
fare var forhaanden. Taleren skulde paa komitéens
vegne foreslaa saadan tilføielse til § 27: « Ved vexel
strømanlæg i fugtige rum, eller hvor den normale drifts
spænding overstiger 150 volt, skal saadanne rørsystemer
af metal sættes i god ledende forbindelse med jord. Dette
gjælder ogsaa ligestrømanlæg, hvis driftsspænding er over
2go volt, forsaavidt der ikke er sorget for, at den maxi
male spænding medlem hvilkensomhelst ledning og jord
ikke kan overstige den nævnte grænse. » I torre rum
og ved anlæg med mindre spænding ansees disse sær
lige sikkerhedsforanstaltninger ikke paakrævet.
For ligestrømmotorer kommer i alt 7 og for lav
spændte trefasemotorer i alt 5 forskjellige spændinger
til anvendelse.
Dette er kun ved elektricitetsværkerne. Tager
man saa ogsaa alle de øvrige anlæg med i betragtning,
bliver antallet af anvendte spændinger endnu meget
større.
Da nu, som bekjendt, de aller fleste strømfor
brugende apparater er konstruerede for en bestemt
spænding, er denne uensartethed i elektricitetsværkernes
spænding til megei stor gene for handelen ined elektrisk
materiel, som lamper, motorer, varme- og kogeappa
rater etc.
Og af hensyn til anlæggene er det absolut ingen
nødvendighed.
Boye bemærkede, at hensigten med forskrifterne
ikke alene er saavidt mulig at udelukke fare for
menneskeliv, men ogsaa og det ikke mindst at
I Amerika og Tyskland har forholdet tidligere
været omtrent det samme som her; men man har alle-
49

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:53:03 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ett/1903/0050.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free