Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 7. 7. marts 1903 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Elektricitetsvæsenet.
banjer og midtskib.
merser og lugarer.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT, No. 7
de øverste mers. Disse sidste bevæges fra den øvre
bro ved hjælp af elektromotorer.
reiser. Strøm til disse konsurasteder leveres af 5 damp
dynamoer, hvoraf 3 for 700 amp. og 2 for 400 amp.
ved 110 volt. Fra de 4 dynamoer, der er anordnet
under vandlinien (1 er over vandlinien), føres strømmen
gjennem gummiisolerede, jernbaandarmerede blykabler
gjennem apparatbrettene og videre. Ledningsnettet
bestaar af 3 hoveddele: Ledninger for politibelysningen,
der er nødvendig for skibsbetjeningen ombord, den
almindelige belysning og kraftledningerne. Dynamo
erne er ved omkoblere sat istand til at arbeide i
parallel eller paa hvilkensomhelst af ledningsnettets
dele, man ønsker. I maskin- og kjedelrum er led
ningerne (guummiisolerede, jernarmerede blykabler) lagt
som ringeledning, i hvilken vandtætte forgreningskasser
for de enkelte lampeledninger er indkoblet. De øvrige
ledninger er lagt i trælister og forsynet med gummi
isolation. Af elektroraotorerne er vel halvparten ven
tilationsmotorer. Anlægget har været igang siden juli
1900 og har funktioneret meget tilfredstillende.
Kraftanlægget bestaar af 14 elektromotorer, nemlig;
Ammunitionsheisemotor 6 stk. a 3 hk.
Ventilationsmotorer 6 » - 1 »
Taarndreiningsmotorer 2 » - 5 »
Foredragsholderen beskrev ogsaa anlæggene paa
«Harald Haarfagre», «Tordenskjold», «Frithjof» og
«Viking» samt de elektriske signalanlæg og anlæggene
for telegrafering uden traad.
Angaaende elektriske anlæg paa krigsskibe i sin
almindelighed oplyste foredragsholderen, at man i den
senere tid, særlig i Østerrige, er begyndt at gaa over
til trefaset vexelstrøm for belysningen og motordriften,
af hensyn til maskinernes større enkelhed og fordele
i drift. En mangel ved trefase-motorerne er det dog,
at de er mindre let regulerbare end Hgestrømmotorerne.
For lyskasterne er man fremdeles bunden til at anvende
ligestrøm.
Derpaa beskrev foredragsholderen de elektriske
anlæg ombord i panserskibene « Norge» og «Eidsvold». I den paafølgende diskussion deltog, foruden fore
dragsholderen, herrerne Sem, Mørk, Haxthow, Thams,
Steenstmp og Eidem.
Anlæggene er udført af Armstrong i Newcastle,
der ogsaa har bygget skibene. Hvert fartøi er forsynet
med 2 dampdynamoer, der leverer 500 amp. ved 80
volts spænding. De er opstillet i et eget rum under
panserdæk. Dynamoerne er kompoundmaskiner, 4-
polede, med trommelarmatur. Dampmaskinerne er for
synet med A. L. Thunes svinghjulsregulator. — Inden
bordsbelysningen bestaar af ca. 300 stk. 16 lys gløde
lamper og 50 lamper i ammunitionsmagasinerne og
kulbokserne. Til belysning af nathuse, maskintelegrafer
og andre instrumenter benyttes 5 lys lamper. Side
og toplanternerne er elektriske. For under kulfyldning
o. 1. om natten at oplyse dækket, haves 2 reflektorer,
hver paa 8 stk. 50 lys glødelamper, der under brug
heises op under raanokkerne.
De to sidstnævnte herrer fremkom med flere
interessante oplysninger angaaende elektricitetens an
vendelse før og nu i vor marine.
Ffter § 27 i de gjældende forskrifter for elektriske
anlæg af 4de marts 1902 kan ledninger lægges i
kanaler eller rør, naar bl. a. ledningernes isolation
tilfredsstiller fordringerne i forskrifternes § 28, og
rørene er udforede med et isolerende materiale samt
beskyttede mod indtrængende fugtighed.
Under 28 februar 1903 er der meddelt dispensa
tion herfrå, saaledes at det tillädes til oplægning af
elektriske stærkstrømsledningér, at anvende rør uden
isolation paa følgende betingelser:
Fra apparattavlen udgaar 4 hovedstrømkredse for
belysningen :
Til maskin- og kjedelrum.
» magasiner og proviantrum. 1. Metalrør uden isolerende ndforing, der an
vendes til skjult oplægning af ledninger under puds,
under paneling, mellem gulv eller tagklædning og
lignende, man være saaledes konstruerede og sammen
føiede, at de helt beskytter ledningerne mod udenfra
indtrængende fugtighed, og maa oplægges saaledes,
at vand, der ved kondensation samler sig i rørene,
ikke kan blive staaende i disse.
Der anvendes udelukkende blyovertrukne kabler
og ledninger med vulkaniseret gummiisolation. Led
ningerne befæstes direkte til skot og dæk ved hjælp
af messingbøiler. Ved gjennemgang gjennem dæk føres
ledningerne gjennem metalrør, forsynet med pakning
og mutter. Hovedkablerne føres hen til vandtætte
hovedfordelingskasser. Fra hver af disse udgaar 4 par
fordelingskabler til fordelingskasserne, hvorfra der ud
gaar 8 par lampeledninger til de enkelte lamper.
Dette fordelingssystem indførtes i den engelske marine
i 1892. Lampeudstyret er overalt vandtæt; lamperne
har fjedrende ophængning af hensyn til de stærke
rystelser under skydning.
Rørene og deres forbindelsesstykker maa have
en indvendig glat flade uden fremstaaende kanter eller
ujevnheder, der kan beskadige ledningernes isolation.
Til oplægning i saadanne rør maa kun benyttes led
ninger, hvis isolation tilfredsstiller fordringerne i for
skrifternes § 28 og desuden har en af tilsynet god
kjendt solid ydre omfletning eller dermed sidestillet
ydre beskyttelse.
2. Til beskyttelse af indre ledninger, som op
lægges synligt (udenpaa vægflader, tagflader og lignende)
kan anvendes metalrør uden isolerende ndforing af
konstruktion som de almindelige «Simplex»-rør, naar
de oplægges saaledes, at mulig indtrængende vand
ikke bliver staaende i dem, og rørene og deres for-
Udenbordsbelysningen bestaar af 4 stk. 75 cm.
projektører, leveret af firmaet Sautter, Harlé & Cie.
Paris. Lamperne er konstrueret for 90 —100 amp.
ved 50 volts spænding. To af projektørerne er op
stillet paa forreste øvre bro, de to øvrige i hvert af
55
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
