Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 7. 7. marts 1903 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Telefonloven.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT. No. 7
komitéen, at det er indlysende, at det gjælder ved
anlæg af denne art mest muligt at begrænse udgif
terne, saaat abonnementskontingenten kan sættes saa
lavt, at de flest mulige kan blive delagtige i telefonens
goder. Det er derfor af den største interesse, at led
ningerne saavidt muligt kan føres gratis frem over
hustagene, og dette opnaaes kun derved, at abonnen
terne övertager en fælles forpligtelse som den om
handlede.
Vi hidsætter en kort redegjørelse for indholdet
af den af den nedsatte komité afgivne indstilling
angaaende ændringer i telefonloven.
Den nuværende lovhjemmel for telegrafvæsenets
benyttelse af andenmands eiendom til sine anlæg inde
holdes i lov af 31te juli 1854, som i flere henseender
ikke længere svarer til tidens behov. Vistnok kan denne forpligtelse synes at ramme
forskjellig, eftersom abonnenten er eier af huset eller
ikke, idet han i første tilfælde, men ikke i sidste,
direkte maa bære byrden ved fæstets anbringelse.
Men nogen ulighed i forpligtelsens art er i virkelig
heden ikke tilstede, idet kravet paa fri fæsteplads i
alle tilfælde stilles til abonnenten. Er denne da seiv
eier, har han seiv at tilstaa frit fæste, og er han kun
leier, maa han skaffe det gjennem eieren. Fra telegraf
væsenets side stilles der altsaa i alle tilfælde det
samme krav til enhver, som ønsker at blive abonnent.
Den eier, som ikke seiv er abonnent, vil regelmæssig
se en fordel i at vise sine leieboere denne villighed,
da adgangen til at faa anbragt telefon nu kan siges
at være en forudsætning fra det leiende publikums
side. Den byrde, som derved lægges paa en eiendom,
vil derhos som regel ikke være videre besværlig, og
efter den ovenfor omhandlede bestemmelse vil den
ikke hindre eieren i hans fremtidige dispositioner over
eiendommen.
Den benyttelse af andenmands eiendom, som
anlægget af en telegraf- eller en telefonledning med
fører, er dog væsentlig forskjellig fra den, som ud
kræves ved anlægget af andre kornmunikationsmidler
som jernbaner, landeveie o. lign., idet det ved telegraf
anlæg som regel ikke er nødvendigt at fordre grund
afstaaet, men tilstrækkeligt alene at lægge et servitut
mæssigt baand paa eiendommen.
I denne henseende indeholder udkastet den vigtige
bestemmelse, som har sit sidestykke i de fleste frem
mede moderne love, at den eier eller besidder, paa
hvis eiendom der er opsat et telefonstativ eller en
telegrafstolpe, er berettiget til at fordre, at disse ind
retninger fjernes eller flyttes, naar han senere vil före
tage en forføining over eiendommen, som gjør det
nødvendigt, at ledningen viger plads. Ogsaa nu
pleier vistnok telegrafvæsenet ofte at indgaa paa at
fjerne sine ledninger, naar eieren andrager derom og
anfører rimelige grunde for sit ønske, men det har da
som regel været krævet, at der skaffes fri grund eller
fæsteplads paa et andet bekvemt sted. Nogen saadan
betingelse er ikke opstillet i udkastet. Paa den anden
side vil det forstaaes, at dette eierens flytningskrav
vil virke tilbage paa den erstatning, som tilkjendes
ham ved stolpernes eller stativets anbringelse paa hans
eiendom, idet der ved dennes fastsættelse ikke bliver
at tage hensyn til den værdiforringelse, som en eien
dom kan lide derved, at en mulig fremtidig udnyttelse
indskrænkes eller vanskeliggjøres ved anlægget. Saa
ledes faar f. ex. grundens skikkethed for senere be
byggelse ingen indflydelse paa godtgjørelsens størrelse.
Komitéen har derfor i udkastet optaget en be
stemmelse, som lovfæster denne abonnentens forpligtelse
til at skaffe frit fæste, idet der bestemmes, at telegraf
væsenet har adgang til at gjøre en eiendoms tilknyt
ning til statens anlæg afhængig af, at krav paa godt
gjørelse for dets ledninger bortfalder, saalænge til
knytningen finder sted. Dog bliver der selvfølgelig
at betale erstatning for enhver ydre skade, som for
voldes paa eiendommen, og som ikke telegrafvæsenet
seiv reparerer.
Fra den nuværende regel i Kristianiakontrakterne
adskiller denne bestemmelse sig i to henseender.
Efter de gjældende kontrakter er en telefonabonnent,
som seiv er gaardeier, pligtig til at taale anbringelsen
af fæster og stolper m. v. ikke alene paa den eien
dom, som er tilknyttet abonnentnettet, men ogsaa paa
de øvrige ham tilhørende eiendomme. Denne urime
lige bestemmelse er ikke opretholdt, hvorimod komitéen
udtrykkelig har begrænset forpligtelsen til kun at
gjælde den eiendora, hvor telefonen er indlagt.
Som bekjendt indeholder de abonnementskon
trakter, som abonnenterne i Kristiania telefonanlæg
nu maa underskrive, enkelte bestemmelser, om hvis
retfærdighed og lovlighed der er bleven reist tvivl,
og som endog har ledet til, at enkelte abonnenter
rent ud har negtet at undertegne kontrakten. Der
sigtes her væsentlig til kontraktens punkt 8, som
bl. a. bestemmer, at en abonnent paa forhaand skal
have sørget for, at der fra gaardeierens side ingen
somhelst vanskeligheder lægges iveien for de fornødne
fæstigheders anbringelse paa eiendommen, og er abon
nenten seiv gaardeier, er han forpligtet til uden godt
gjørelse at tillade anbragt paa samtlige sine eiendomme
de fæster og stolper og andre indretninger, som
Kristiania telefonlæg finder nødvendigt for at føre sit
ledningsnet frera. Hvis abonnenten ikke seiv eier
gaarden, og eieren skulde vægre sig for at lade an
bringe disse fæster m. v., har anlægget ret til at hæve
kontrakten.
Paa den anden side er der gjort en udvidelse
af forpligtelsen til at yde frit fæste, idet denne efter
udkastet ogsaa omfatter ledninger, som ikke tilhører
abonnentnettet, altsaa langlinier og andre ledninger,
som fører ud over abonnementsomraadet.
Det bør fremhæves, at udkastet ikke udelukker
og at komitéen forudsætter, at telegrafvæsenet i sær
lige tilfælde erlægger godtgjørelse for stolpers og
fæsters anbringelse, naar disse maatte volde eiendommen
væsentlig ulempe.
Da det som følge af den udstrakte brug af de
offentlige gader og veie, som nu gjøres af telegraf
væsenet, og de betydelige kapitaler, som staten ned-
Angaaende de motiver, som har ledet til op
stillelse af dette vilkaar for telefonabonnement, bemærker
57
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
