Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 8. 16. marts 1903 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Trondhjem i januar 1903.
Professor Birkelands
No, 8 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT.
Arnolds system vil her prøves. Hidtil har man
i Amerika holdt sig — saa vidt vides — til ligestrøm.
mulig i denne korte tid, saaledes at dog varmeudvik
lingen ikke överskrider en rimelig værdi.
Vi saa, at jernstangen blev suget midt ind i
strømspiralen. Man anskueliggjør sig, hvorfor dette
sker, ved at erindre, at jernkjernen bliver magnetiseret
saaledes, at den faar en nordpol i den ene ende og
en sydpol i den anden. Nu vil nordpolen af det
magnetiske felt inde i spiralen drives en vei, medens
sydpolen drives den modsatte vei. Hele jernkjernen
suges derfor med kraft ind i spiralen, ktm saalænge
den anden pol af jernkjernen er tilstrækkelig fjernt
fra den; thi kraftvirkningen aftager meget raskt, naar
afstanden bliver stor.
«Fernbahnen », tong disiance trams, langbaner med
elektrisk drift har man ikke endnu kverken i Europa
eller i Amerika.
For Ofotbanen, som skulde antages at kunne egne
sig for elektrisk drift, har S. & H. havt omfattende
planer under overveielse. Men elektrisk drift viste
sig at blive for kostbar i sammenligning med damp
drift, og der forelaa endnu for liden teknisk erfaring
for anvendelsen af høispændt vexelstrørn for saadanne
baner. Disse udsagn er fra firmaet seiv. Man har
i længere tid vidst, at der i Sverige har været pro
jekter oppe om elektrisk drift paa Vestkystbanen og
paa strækningen: Stockholm—Luleå. Det ser nu ud,
som om man i Sverige har mere vidtgaaende planer
for indførelse af elektrisk drift for langbaner.
En saadan enkelt strømspiral vil derfor ikke
hensigtsmæssig kunne tjene som «kanonrør», seiv om
de optrædende kræfter blev aldrig saa stærke; thi
«kuglen» vil med kraft blive trukket bare saavidt ind
i røret. Man kunde nok passe paa at bryde strøm
men, naar jernkjernen netop er kommet halvveis ind,
og derved slynge jernet ud af spiralen igjen ved den
allerede erholdte fart — taleren demonstrerede dette
ved dt forsøg —; det var ogsaa dette fænomen, som
fra først af bragte mig til at tænke paa sagen og til
at begynde mine beregninger.
Det anføres, at den svenske jernbanestyrelse i aar
vil begynde med en forsøgsbane. Resultaterne vil
blive af stor interesse. At anstille slige experimenter
ligger over vort lands økonomiske evne — men altsaa
ikke over Sveriges. — De svenske statsbaner giver et
betydeligt — de fiorske et Udet — aarligt overskud.
Formentlig har vi bare et at gjøre: at afvente
begivenhedernes gang.
Det er af det, jeg her har sagt, let at forstaa,
at man bør sammensætte kanonrøret af korte, fiade
elementærspiraler og afbryde strømmene i spiralerne en
for en, efterhvert som den første pol af jernprojektilet
har suget sig gjennem dem; da vil den anden pol
aldrig komme saa nær de strømførende elementær*
spiraler, at nogen frastødning vil gjøre sig gjældende.
Vedføiede fig. viser skeraatisk, hvorledes saadanne
elementærspiraler er anordnede langs et kanonrør
Hver elementærspiral er bare 1,5 cm. lang.
Vi hidsætter efter «Aftp.» nedenstaaende referat
af professor Birkelands foredrag i Kristiania videnskabs
selskab den 6te marts d. a.
Naar en elektrisk strøm gaar gjennem traadspiral,
saa vil den fremkomne strømspiral med voldsomhed
kunne indsuge en jernkjerne i sig. Jernkjernen bliver
staaende midt i strømspiralen, og om man forrykker
den til den ene eller den anden side, vil strømspiralen
lige stærkt modsætte sig forrykningen.
Foredragsholderen paaviste experimentelt, hvor
ledes ved en fjedervægt direkte kan maales den kraft,
hvormed jernkjernen indsuges. Yed dette experiment
var kraften forholdsvis liden, bare 200 kg., men om
man gjorde strømstyrken 10 gange saa stor, saa blev
kraften over 10 gange saa stor. Imidlertid vilde
spiralen snart brænde op med en slig svær strømstyrke;
thi vi ved jo alle, at den elektriske strøm opvarmer
ledningen. Denne opvarmning er proportional med
strømstyrkens kvadrat — en dobbelt strømstyrke giver
4-dobbelt varmemængde — og dernæst proportional
med tiden — en strøm, som arbeider i 1 minut, giver
altsaa 60 gange saa meget varme, som om strømmen
arbeider i 1 sekund. En ledning kan altsaa taale en
kolossal strøm, bare den er af overordentlig kort varig
hed. Ved kanonen vil ledningerne bare være strøm
førende i nogle hundredels sekunder, og det er netop
det første hovedprincip ved den elektromagnetiske
kanon, at viklingerne om kanonrøret anstrenges mest
Det er ganske umiddelbart klart, -at det vilde
være uøkonomisk at sætte paa strømmen over hele
kanonen med en gang; thi spiralerne ude ved enden
af løbet, vilde i begyndelsen ikke øve nogen nævne
værdig tiltrækning paa projektilets første magnetpol;
først naar kuglen var avanceret saa langt frem, at
dens første pol kom meget nær spiralerne, blev kraften
fra disse stor. Det bliver da hensigtsmæssigst at sørge
for, at kuglen seiv sætter paa strømmene i spiralerne
sukcessivt i passende afstand foran sig, og ligeledes
maa der sørges for, at strømmene bliver afbrudte i
spiralerne strax den første magnetpol har suget sig
gjennem dem.
Uen første del af denne opgave er forholdsvis
let-, kuglen kan uden vanskelighed bringes til at sætte
paa strømmene foran sig. Den anden del af opgaven
elektromagnetiske kanon.
62
-[ ’T" I ’iiii •[’ »
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
