Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 8. 16. marts 1903 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rikstelefon — telegraf.
Udgiftsfordeling-en.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT.
No. 8
publikum. Seiv om telegramernes kurve havde fulgt
sporveisnettets, vilde institutionen alligevel maattet be
tegnes som forfeilet, idet et dagligt telegramantal paa
30 paa ingen maade vilde berettige de med institu
tionen forbundne udgifter.
I nogle artikler i slutningen af 1901 og begyn
delsen af 1902 paaviste vi, at paastanden om rigs
telefonens forretningsmæssige lønsomhed er fuldstændig
uholdbar, idet vi ud af forelagte budgetter doku
menterede, at rigstelefonens indtægter er ganske util
strækkelige til forrentning af de laante kapitaler og
de nødvendige afsætninger for værdiforringelse, og
tillige, at det overskud, som i det sidste aar har været
tilstede, for en væsentlig del har været at godskrive
telegrafvæsenets drift.
Det kunde forsvares, at der i sin tid blev gjort
et forsøg med disse telegramkasser; men at holde
ordningen gaaende i en lang aarrække med betragte
lige udgifter for statskassen, efterat publikum har lagt
tydelig for dagen ikke at ville benytte kasserne, kan
ikke ansees berettiget.
10 telegramer pr. dag gjør 3650 om aaret. Lad
os sige der befordres 5 000 telegramer i disse kasser
— et tal, der forøvrigt utvivlsorat er meget for høit
regnet —, saa maa man erindre, at de allerfleste af
de telegramer, som lægges i kasserne, ogsaa uden disses
tilstedeværelse vilde finde veien til telegrafkontoret,
saaledes at omtrent den hele udgift ved kasseinstitu
tionen er en nettoudgift, hvorfor ingen valuta faaes.
Foranlediget vistnok ved denne paavisning be
gjærede storthingets jernbanekomite ifjor af admini
strationen en specifikation over telegraf- og telefon
væsenets udgifter.
En saadan redegjørelse fra telegrafdirektøren före
ligger nu i jernbanekomitéens indstilling angaaende
telegrafvæsenets driftsbudget for kommende termin.
Vi sagde, at telegramtallet den hele tid har holdt
sig omkring 10 pr. dag. Paa et enkelt tidspunkt var
imidlertid antallet oppe i 20. Telegrafdirektøren oplyste
nemlig i april 1896 paa foranledning af storthingets
jernbanekomite, at gjennemsnitstallet i den første tid,
kasserne havde været i brug, havde udgjort 10 pr.
dag, men var i den senere tid øget op til 20, og
direktøren tilføiede, at der endnu ikke var hengaaet
saa lang tid, at publikum kunde være bleven vænnet
til brugen af sporvognskasserne. Telegrafdirektøren
fandt altsaa, at 20 telegramer pr. dag var lidet.
Vi har gjennemlæst denne redegjørelse og finder,
at den indeholder væsentlig kun endel ræssonnements,
men af tal absolut intet til belysning af det omstridte
spørgsmaal om rigstelefonens lønsomhed.
Den forelagte redegjørelse angives ikke engang
at skulle danne noget paalideligt grundlag for bedøm
melsen af de forretningsmæssige driftsresultater, idet
der ligefrem udtales, at en fordeling, företaget i saadant
øiemed, vilde være nogetnær umulig at forelægge
«paa et saavidt reelt grundlag og paa en saadan
maade, at den kom til at give et korrekt indtryk af
det virkelige forhold». Nu, saa skal man jo heller
ikke være i tvivl om, hvilken vægt man bør tillægge
dokumentet.
I april 1896, før publikum var vænnet til brugen
af sporvognskasserne, var der altsaa 20 telegramer pr.
dag; i 1903, efterat publikum har havt rigelig anled
ning til at erhverve sig denne vane, er tallet omkring 10.
Vi kan dog ikke forstaa, at det skulde være
umuligt at opstille en i alt væsentligt korrekt fordeling
paa følgende grundlag: I 1895/96 — før rigstelefon
bevægelsen tog fart — havde telegrafvæsenet de og
de ndgifter til administration, stationer o. s. v,; hvilken
øgning af udgifterne vilde da sandsynlig været at
paaregne, om rigstelefonen ikke var kommen til? Med
andre ord, hvilken udgiftsforøgelse paa telegrafvæsenets
udgiftsbudget maa ansees begrundet i
udvikling efter 1895 — 96? En saadan fordeling synes
det ikke at have været opportunt at fremlægge, thi
telegrafvæsenet er i løbet af disse aar aldeles ikke
udvidet i et omfang, der begrunder nogen overmaade
stor stigning af udgifterne.
Det besynderlige hop, som kurven for telegra
merne — bygget paa telegrafdirektørens opgave —
sees at have gjort i begyndelsen af 1896, er forresten
vanskeligt at forklare. Sagen kunde finde sin forklaring,
dersom telegrafdirektørens ovennævnte opgave gjaldt
et ganske kort tidsrum, hvori for ex. netop var faldt
ind en konfirmationssøndag, da kassetelegramernes
antal er større end vanligt; men denne forklaring er
jo udelukket, da telegrafdirektøren ikke kan forudsættes
at have meddelt storthingets jernbanekomite en i den
grad vildledende opgave til belysning af telegram
kassernes gjennemsnitlige benyttelse.
Som sagt, publikum har paa det eftertrykkeligste
dømt hele kasseinstitutionen, og vi synes ikke — vi
gjentager det — at det i tider som disse, da der spares
haardhændt paa bekostning ofte af betydelige interesser,
er rimeligt, at man vedbliver med paa denne maade
at kaste skatydernes penge ud af vinduet.
Der ofres i telegrafdirektørens redegjørelse 2 —3
spalter paa at forklare, at telefondriften har muliggjort
en billigere drift af telegrafvæsenet, hvilket altsaa maa,
mener telegrafdirektøren, skrives rigstelefonen tilgode.
66
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
