Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 8. 16. marts 1903 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kongens gade 21.
en øre til telefonbygning.
i 1895—96 beløb telegrafvæsenets
Redaktionen sluttet 12. marts.
Jæger". — Camilla Colletts vei 1.
Telefon 1605. — Redaktør: Berg
b ogtrykkeri.
Jobansens
Morten
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT. No. 8
som vi fastholder, indtii telegrafdirektøren i detalj paa
peger stigningen paa de enkelte poster.
Først og fremst har man efter rigstelefonens ind-
førelse opnaaet væsentlige besparelser paa lønnings
budgettet ved at anvende billigere betjening ogsaa i
telegrafen. Men naar man vilde gaa til at nedsætte
lønningerne for telegrafpersonalet, saa kunde jo det
været skeet ogsaa uden indførelse af nogen rigstelefon?
Resultatet var ogsaa da blevet det samme: besparelse.
Hele forskjellen vilde været, at det maaske da vilde
seet endnu lidt styggere ud at nedsætte telegraf-
Det er ret bemærkelsesværdigt, at telegrafdirek
tørens, efter hans egen forklaring skitsemæssig opstillede,
fordeling viser for telegrafvæsenet en indtægt af kr.
1 590.900 og udgift kr. 1576900. Som man ser
dækker indtægterne netop udgifterne. Hele over
skuddet bliver saaledes at godskrive rigstelefonen —
hvilket skulde bevises. Man merkt die Absicht und
wird verstimmt.
personalets forhen ikke gunstige lønningsvilkaar.
Saa vil telegrafdirektøren endvidere føre rigstele-
fonen tilgode, at man har ombyttet et større antal
telegrafstationer med billigere telefonstationer. Men
hvad i alverden har det med forrentningen af de
laante telefonmillioner at bestille? En saadan billig
gjørelse af driften kunde og burde dog virkelig været
indført, hvor det kunde ske, om der aldrig var laant
«Morgenbl.» meddeler følgende om resultatet af
gaardens drift for kalenderaaret 1902, hentet ud fra
en storthingets jernbanekomité oversendt gjenpart af
regnskabet. Ifølge regnskabsextrakten har indtægterne
udgjort 17353 kr., hvortil kommer udestaaende leie
vedkommende aaret 1902 til beløb 3 200 kr.
— neppe erholdelig i sin helhed —, tils. 20553 kr.
Udgifterne er opført med 22 294 kr., hvortil kommer
renter af en pantobligation 2333 kr., tils. 24627 kr.
Altsaa et underskud for aaret af 4074 kr. Men dette
er ikke alt. Som statseiendom svarer ikke eiendom
men statsskat, saa det beløb, som denne ellers vilde
have repræsenteret, kommer eiendommen til mindre
udgift og statskassen til tab. Det tør ogsaa være, at
indtægterne forsaavidt er for høit ansatte, som endel
af dem vedkommer tidligere terminer.
Naar telegrafdirektøren fremdeles anfører drifts-
resultaterne i de sidste 5 aar som bevis for rigstele
fonens lønsomhed, kan vi alene forklare os dette derved,
at den omhandlede redegjørelse — dateret 20. novbr.
f. a. — er tilblevet, forinden fremkomsten af det her
i tidsskriftet tidligere refererede foredrag i «Statsøko
nomisk förening», det foredrag, hvis fremkomst, som
det vil erindres, søgtes förhindret, antagelig vel fra Hertil kommer, at telegrafvæsenet er sin egen
leier i bygningen, nemlig af lokaler til telegrafvæsenets
lager, for -østenfjeldske telegrafinspektorat og for tele
grafvæsenets kursus. Den samlede leie heraf bogføres
med 5900 kr. aarlig, et beløb, som efter sigende er
sat op i en unaturlig stor høide — det er jo et blot
og bart bogholderispørgsmaal. Dette tiltrods indbrin
ger gaarden nu blot en leieindtægt af ca. 20500 kr.
aarlig — høit regnet —, inedens den i den forrige
eiers tid gav 26000 kr. i leie.
hold, der fandt dets fremkomst mindre opportun.
Vi vil i denne forbindelse fæste oprnærksomheden
ved, at den i det nævnte foredrag givne paavisning
af rigstelefonens absolute ulønsomhed, forretningsraæssig
seet, ikke fra noget kompetent hold er forsøgt imøde
gaaet, og det blev af flere repræsentanter ved anlægs
budgettets behandling i storthinget, under henvisning
tildels til det nævnte foredrag, understreget, at nogen
forretningsmæssig lønsomhed af rigstelefonen bør man
Vi havde ventet at finde disse eiendommelige
forhold ved den notable statseiendom omhandlede i
den indstilling, som idag föreligger fra storthingets
jernbanekomité angaaende telegrafvæsenets driftsbudget.
Men om denne ret inærkværdige affære, at der aarlig
aars tabes 4000 å 5000 kr. paa eiendommen, derom
indeholder indstillingen — ikke et ord! Hvordan kan
saadant hænge sammen? Er det derfor, man over
sender storthingets jernbanekomité dokumenter og
regnskaber, forat komiteen skal fungere som begra
velsesbureau?
Af en den summariske redegjørelse vedføiet tabel-
larisk oversigt sees telegrafvæsenets udgifter for bud
getterminen 1901 —02 at have udgjort kr. 1576922.19
Medlem af storthingets jernbanekomité, amtsinge
niør Hansen, beder i anledning af ovenstaaende artikel
«Mgbl.» oplyse, at han i komiteen stillede forslag om,
at regnskabet for Kongens gade 2 1 skulde trykkes som
bilag til indstillingen, hvilket forslag dog ikke blev bifaldt.
Det ser svært nøiagtigt ud med de 19 øre, men
vi mener ikke destomindre, at en saa stærk udgifts
stigning som ca. 200000 kr. ikke kan være begrundet
i telegrafvæseneis udvikling i disse faa aar — en mening,
ikke bygge paa.
67
samlede driftsudgifter sig til » i 385 000.00
der skulde saaledes være en udgifts-
stigning i disse aar paa telegrafbud-
gettet af kr. 191 922.19
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
