Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 9. 27. marts 1903 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kristianssand S. den 25 de oktober 1902.
Herr telegrafingeniør Alb. Petersen,
Arendal.
Begge dele maa tages hensyn til.
Ærbødigst
Alb. Petersen.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT.
No. 9
At vexelstrømmene frembringer induktion, finder
vi tilkjendegivet ved, at vi hørte vexelstrømsang i den
godt isolerede metalliske cirkel, der gik respektive i
60 og 160 meters afstand 350 meter parallelt med
Egs-liniens 3000 volt. I anledning Deres bemærkninger af 18de ds. til
min udredning ang. telefonsusen, tillader jeg mig at
fremholde følgende:
Da baade Eg-linien og de to telefonledninger her
havde deltaklokker, og veiret var absolut tørt og linierne
meget korte, maa lyden være at tilskrive induktionen,
men den var overmaade svag, seiv mellem 1 —5.
Ad $te passus: Naar telefonsusen ikke øgedes
ved den lave isolation, 800 ohm mod jord (cfr. pkt. 16),
kan deraf sluttes, at jevnt fordelt lækage ikke frem
bringer telefonsus, naar der kan skaffes telefonen god,
ledende fordbund eller imod «inficeret» terræn iso
leret retur.
Vexelstrømmen maa derfor altid give nogen induk
tionsstrøm tilkjende i den følsomme telefon.
Exempelvis anføres som kjendetegn for telefonens
følsomhed, at man i England har hørt induktion i en
enkeltliniet telefonlinie, der gik parallelt med en tele
graflinie i, saavidt jeg erindrer, 6 km. afstand. Tele
graflinien førte ren vexelstrøm fra en Wheatstone
transmitter.
Ad 7, 8, g: At induktionen ikke har spillet
synderlig rolle fremgaar af, at telefonen, som ikke har
fulgt den oplagte, isolerede returledning, er lige meget
forbedrede som de ledninger, der fulgte den.
Med hensyn til, at der høres vexelstrøm i tele
fonen til Kringsjaa, naar der staar fuld spænding paa
fjernledningerne fra kraftstationen, naar disse er iso
lerede ved sekundærstationen, saa kan induktionen
ogsaa her optræde; thi fjernledningernes ladning og
udladning giver strømstød i disse, hvilket atter med
fører induktion. At överledning mellem alle isolatorer
og jordtraaden med förbindelser spiller en stor rolle
er jo ogsaa givet.
Buelampeanlægget foraarsager ikke telefonsus,
seiv om de lange buelampeserier paa 13.5 amp., der
kan strække sig langs en hel gade, frakobles retur
ledning og kobles ind paa nettet ved sidste lampe.
Ad 10de passus: Ifølge observationerne efter
punkt 4 var der mindre sus mellem ledningerne med
160 m. afstand end mellem ledningerne med 5 m.
Hvis det var induktionen, der her gjorde sig gjældende,
skulde det været omvendt.
Det synes i det hele at maatte fremgaa, at över
ledning og induktion i mange tilfælde er sammen
virkende faktorer, hvis produkt er den i telefonen
frembragte lyd fra vexelstrømmene.
Jeg vil derfor af disse prøver slutte, at der fra
kraftledningen overføres strøm i direkte överledning,
seiv hvor linierne er saa godt isolerede som her, baade
selve kraftledningen og linie 1 med deltaklokker.
Den høie tone der hørtes, og som mindede om
sangen fra kulbørsterne (cfr. 4de passus, punkt 16),
bragte mig paa tanken, at det muligens kunde være
vibrerende strømme af høi frekvens, der, foraarsaget
ved erregermaskinens funker, fulgte vexelstrømmen og
ude i linie og net forplantede sig paa overfladerne
ind paa andre ledere og over paa telefonlinierne, hvor
den foraarsagede sus. Den lave tone, der foraarsages
ved direkte överledning eller virkelig induktion, er vidt
forskjellig herfrå.
Med hensyn til koblingerne paa centralstationen
saa tillader jeg mig at anføre, at det muligens kunde
være heldigt at indskyde en transformator i forbindelses
snorene. Ved sammenkobling af to abonnenter, vil
disse to da kun være afhængig af centralens jord
(fig. x), - medens de forskjellige jordledninger uden dette
indvirker paa hinanden (fig. 2).
Ad ute passus: Prøverne efter punkt 7, 8, 9
viser, at det ikke kan have været induktionen, der i
synderlig grad har bevirket susen, idet denne var lige
stor ved 3,7 amp. som ved 15 amp. belastning.
At det suste mindre ved 220 volt end ved 3000
volt med samme strømstyrke viser, at överledning
spiller stor rolle seiv ved tørt veir og den høie grad
af isolation, som der var sørget for.
Ad I2te passus: Selvfølgelig existerer der induk
tion, men den er paa de i praxis forekommende af
stande forsvindende og specielt med saa smaa strøm
styrker {ad 14de passus), som der er tale om for lad
ning af kraftlinien. Summen af strømstyrkerne i de
forskjellige ledninger er lig nul, og det er saaledes
kun differencen mellem de enkelte ledningers afstand
fra telefonlinien, der foraarsager induktion.
Til slutning tillader jeg mig at lykønske Dem
med det gode resultat, hvortil De allerede er naaet
ligeoverfor telefonsusen i Kristianssands telefonnet. Af erfaring andetsteds fra har jeg fundet, at led
ninger, der fører store strømstyrker ved induktion,
endog har bevirket øget faseforskyvning paa andre
vexelstrømledninger; men disse har da ligget paa
Fig. 2.
70
3000 KoU.
I- I
1 f »i
II
L ;
350 mtr.
Fig. x.
<|) dbanäTz.
Cuv tral
Y • bonn. 2 (j; Abonn. 1.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
