Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 9. 27. marts 1903 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
aktieselskabet Kristianssands Fossefald,
Kristianssand.
No. 9
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT.
De har udført for at undersøge aarsagen til og finde
hjælpemiddel mod den «sus», som aktieselskabets
vexelstrøm frembringer i telefonledningerne, vil jeg,
da jeg har faaet anledning til at overvære og tildels
deltage i de foretagne prøver, ikke undlade at frem
komme med følgende tilføiende bemærkninger:
saadant kemisk «svinghjul», der kun veier nogle faa
procent af, hvad det nødvendige akkumulatorbatteri
vilde veie, og da var det let at anbringe elektromag
netiske torpedoprojektører paa forholdsvis sraaa skibe.
Naar jeg saa til slutning skal sige min mening
om de resultater, vi har opnaaet, saa maa jeg først
bemærke, at jeg synes, vi er komne noksaa langt med
forholdsvis lidet arbeide; for slige ting som disse er
vanskelige at faa frem. Jeg føler mig overbevist om,
at man allerede med nuværende hjælpemidler kan
konstruere torpedoprojektører, der sender indtil 500
kg.s torpedoer med indtil 200 meters hastighed. Disse
projektorer kan have indtil 90 pct. nytteeffekt og vil
sikkert ikke med alt maskineri koste mere end vanlige
kanoner af samme størrelse. Jeg er sikker paa, at
jeg uden at anstrenge kraftstationen paa Ankertorvet
mere, end jeg allerede har gjort, dér skulle kunne
opstille en 30 cm.s kanon, som sendte 120 kg.s
projektiler med 80 meters hastighed, og det skulde
ikke koste mere end 50000 kr. Hvis man turde an
strenge batterierne mere end nu, skulde jeg opnaa
100 meters hastighed.
Jeg er enig med hr. driftsbestyreren i, at jord
bunden i Kristianssand kan være opfyldt med vaga
bonderende fremmede strømme, hvilke da i tilfælde
mest vil gaa i retning mod vand- og gasledninger,
hvor disse bestaar af jern eller andet metal. Som
følge heraf maa der ogsaa opstaa telefonsus, naar der
etableres en enkeltliniet telefonförbindelse, hvis jord
ledning udgjør vandrør, som er udsat for paavirkning
af nævnte strømme.
At disse strømme existerer finder vi tillige be
kræftet ved, at der fremkom vexelstrømtoner, naar
to vandledninger forbandtes med en telefon inden
samme hus.
Faren for at jorden kunde blive inficeret paa
grund af vexelstrømme var man ogsaa opmærksom paa
i England i 80-aarene. Det var nemlig den gang tale
om at anvende jorden som retur for kraftöverföringen
Deptford—London, men blev dette förkastet foruden
af andre grunde ogsaa fordi den engelske chief-engineer
for Post office, Mr. Preece, paaviste, at dette vilde
virke totalt forstyrrende paa hele Londons enkeltliniede
telefonnet (cfr. «Electrical Review», London).
Jeg har hidtil kun talt om udskydning af torpe
doer, fordi det er et problem, som ikke er tilfreds
stillende løst og som vistnok vanskelig lader sig løse
godt nok ved krudtkanoner. Thi trykket ien saadan
voxer saa pludselig ved affyringen, at det paa projek
tilet frembragte chock bliver for stærkt, naar projek
tilet skal indeholde høit explosive sprængstoffe. I en
elektromagnetisk kanon förekommer intet saadant pludse
ligt chock. Jeg har ikke talt om elektromagnetiske
projektorers anvendelse som almindelige kanoner- thi
der er liden chance for med en gang at kunne kon
kurrere med apparater, som er udviklet af den høieste
tekniske intelligens med alle statskassers rundelige
bidrag gjennem hundreder af aar. Om der senere
kan blive tale om at skyde med panserbrydende staal
kugler fra elektromagnetiske kanoner, vil afhænge af,
om man nogensinde med saadanne kan opnaa hastig
heder paa 5 å 600 meter i sekundet.
I Kristianssand er lysnettet søgt isoleret bedst
muligt fra jord, men som De seiv nævner, er ingen
isolation af noget ledningsnet egentlig at betragte som
absolut. Gjennem selve den samlede isolation faar vi
strømme til jord, hvilkes størrelse imidlertid afhænger
af isolationens godhed. Alt, som kan hindre lækage,
er derfor til gavn for telefonliniernes uberørthed af
vexelstrømanlægget.
Tiltrods for at jeg saaledes er fuldstændig enig
med Dem i, at der er överledning af vexelstrømme
tilstede, hvilke influerer paa telefonen specielt fra vand
rør til vandrør, hvor disse bruges som jord, vil jeg
dog nærmere præcisere min opfatning med hensyn til
induktionen.
Forholdet mellem telefon
og1 stærkstromledninger ved vexel
stremanlæg og elektriske
sporveie.
Den vei, som De har slaaet ind paa, har nemlig
efter min mening været til gavn ikke alene til op
hævelse af överledning, men ogsaa delvis til ophævelse
af induktionsforstyrrelser.
Ved at lægge jordtraade fra telefonselskabets
centralstation i mange forskjellige retninger i byens
omegn, hvor der var mindst sandsynlighed for över
ledning fra vexelstrømmene, og bruge særegne jord
plader paa disse punkter uden forbindelse med byens
rørnet, bliver överledningen medarbeidet, men samtidig
modarbeides ogsaa den mulige induktion fra vexel
strømmene-, thi den nye jordledning danner nu retur
for telefonlinierne i jordledningens rute. Samtidig som
strøm induceres i telefonledningerne induceres ogsaa
strøm i jordledningen, hvilken modarbeider forstyrrelser
i hovedlinien, og telefonen maa blive forbedret.
I tilknytning til den i no. 1 og 2 d. a. meddelte
redegjørelse fra driftsbestyrer Tharaldsen angaaende
foranstaltninger, trufne fra Kristianssands elektricitets
værks side til fjernelse af ulemperne for telefonen fra
stærkstrømanlæggets side, hidsætter vi nedenstaaende
korrespondance mellem telegrafingeniør Alb. Pelersen
og driftsbestyrer F. Tharaldsen.
f. t. Kristianssand 18de oktober 1902.
Herr driftsbestyrer Tharaldsen,
Det trufne arrangement kan derfor være til gavn
baade til bekjæmpelse af forstyrrelser fra overlednings
strømme og induktion.
Efter at have gjennemlæst Deres beskrivelse af
de forskjellige ledningsarrangeraents og forsøg, som
69
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
