Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 10. 8. april 1903 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Statstelegrafens personale.
Redaktionen sluttet 4. april.
Jæger. — Camilla Colletts vei 1.
Telefon 1605. — Redaktør; Berg
Morten Johansens bogtrykkeri.
No. 10
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT.
—, saa kan de klare sig svært længe med dem. Det er ikke
meningen at tage noget fra dem, de faar beholde disse 4 linier.
Og hvis de vil have udvidelse, fordi de finder, at de 4 linier er
utilstrækkelige, har vi tilbudt dem, at de skal faa samme slags
forbindelse over Vormsund, som de har over Skarnes — værre
er ikke Nes stillet. Det er den samme ordning, som er gjennem
-ført i Eidsvold f. ex., og som slaar i overensstemmelse med de
regler og principer, som er anvendte fra statens side med hen
syn til disse ordninger. — — —
Haug: Det var det samme spørgsmaal, som hr. Bøhn,
repræsentanten fra Akershus amt, udtalte sig om, som jeg ogsaa
vilde sige nogle ord om. Del viser sig her, som vi repræsen
tanter fra østlandsdistrikterne saa ofte har seet, at den af fjord
distrikternes repræsentanter saa høit skattede og velsignede rigs
telefon skal leegge sig paa tverke for vore interesser paa østlandet.
Vi har ikke forlangt andet end at faa beholde og udvikle vore
private telefonlinier. Men rigstelefonens administration har seet,
at disse selskaber her paa østlandet kunde være en fin og god
melkeko for rigstelefonen, og saa har staten lagt sig paa tverke
og lagt sin kolde haand over vore selskaber. Det er jo saa, at
mange af østlandsrepræsentanterne har noksaa skeptisk seet paa
denne rigstelefonens udvikling, og det maa siges at være med
rette; thi ?iaar rigstelefonen ikke aletie skal ligge og tære paa stats
kassene midler, men vi med vore private telefonselskaber ogsaa
det vil være noget lønnende foretagende for staten at bygge
denne rigsteletonlinie, saa meget mere som selskabet allerede
før over Skarnes har rigstelefon og derved skaffer sig adskillig
indtægt. Det forekommer mig derfor, at dette er en noksaa
besynderlig maade at tage det paa; jeg kan ikke skjønne, at
det kan have nogen anden grund, end at man vil seigpi/ie sel
skabet, saa det til syvende og sidst skal være nødt til at komme
og tilbyde sig at overlevere hele sin eiendom til staten. Hvis
selvfølgelig vil vægre sig for at betale den noksaa høie afgift,
som rigstelefonen kræver. Jeg skjønner derfor ikke rigtig, at
staten skulde finde det at være en lukrativ forretning at faa fat
i dette, saa kan den jo med loven i haand tage det uden at
pine os paa denne maade. Istedenfor at staten burde støtte den
slags foretagender, saa lægger den sig hemmende i veieti, hegger
sig paa tverke, saa udvihlingen rent stanses. Selskabet har nu
for tiden noget over 300 abonnenter, og liniesystemet er ud
bredt over noksaa store felter, saa dersom vi faar udvikle os
frit, vil selskabet sandsynligvis tage noksaa sterkt opsving. Der
er mange, som vil blive abonnenter i selskabet, men som man
er nødt til at sige nei til, fordi forbindelsen med Kristiania alle
rede før er saa overlastet, at den taaler ikke større trafik ; alle
rede saaledes som det er, maa man vente i timevis for at faa
forbindelse. Telefonselskabet troede, at naar man henvendte
sig til storthinget, vilde det finde det rimeligt at hjælpe til, at
man kunde faa en forbedring i forholdet. Jeg havde tænkt,
hvis jeg fik nogen støtte, at foreslaa andragendet oversendt jern
banekomiteen til behandling; men hvis jeg ikke faar nogen
støtte heri, vil jeg foreslaa andragendet oversendt regjeringen.
skal blive lagt hindringer i veien til fordel for rigstelefonen, for
at den kan have de private telefonselskaber at melke, saa maa vi
nok snart synes, at det bliver for galt. Jeg maa støtte hr. Bøhns
tanke om at oversende det omhandlede andragende til jernbane
komitéen. Jeg ved ikke, om jernbanekomitéens medlemmer vil
være mere imødekommende og velvillige end rigstelefonens ad
ministration; men det kan ialfald være et forsøg værd. Jeg vil
henstille til hr. Bøhn at foreslaa sagen oversendt jernbane
komitéen.
Statsraad Løvland: Historien paa Nes er jo naturligvis et
spørgsmaal om, hvordan staten skal forholde sig med disse för
bindelser paa Kristiania fra de lokale selskaber ude i distrikterne.
Hvor staten altsaa har lagt sine linier og har stolperækker, har
vel meningen været, at den videre udvidelse af langlinierne, den
videre udvidelse, som der her er tale om der er ikke lale
om at bibeholde de gamle det skulde da være rigstelefonens
sag. Nes søger med andre ord om udvidelse af sin koncession,
der er baseret paa 4 linier, 2 dobbelte og 2 enkelte. Nu vil
de have en udvidelse af koncessionen, saa de kan gaa ad endnu
en linie til Kristiania. Af linieforbindelsen til Nes har rigstele
fonen en nettoindtægt af mellem kr. 900 og kr. 1 000. Det er
altsaa vedligehold og forrentning af den del, som staten, da den
kjøbte Kristiania-selskabet, blev eier af. Nu har man før ordnet
sig med Nes paa sydsiden af bygden ved, at den har faaet til
knytning til rigstelefonen paa Skarnes. Ved anordningen af den
Skarnes-linie har Nes-selskabet været tilfredsstillet paa den kant.
Naar de nu ikke var hjulpne paa den anden kant, saa tilbyder
telegrafstyrelsen, at de skulde faa en ny Skarnes-linie ved til
knytning over Vormsund. Men om denne siger de, at vi vil
ikke have den, denne vil vi holde os selv. Vi har nok med
den ene; hvorfor vi da skal have to af dem, skjønner vi ikke.
For dette enkelte tilfælde kunde ikke sagen tillægges nogen af
gjørende betydning, man kunde godt ligeoverfor det enkelte
selskab gjøre en saadan indrømmelse, at man sagde; Dere har
4 linier, og dere skal faa lov til at lægge op en til, saa det
bliver 5. Det kunde vi godt sige; thi naar vi ser det fra et
Nes-standpunkt, som en udelukkende Nes-sag, da er det ikke
nogen stor sag. Men del er principet, det er konsekvenserne af
dette, som bevirker, at vi maa forholde os her, som vi giør det
overalt ellers. Gjorde man ikke det, vilde det faa den følge, at
alle selskaber her i Akershus amt kunde komme og forlange at
faa en speciel linie ind til Kristiania, forlange at komme i en
særstilling lige overfor andre selskaber. Her kommer de fattige
distrikter udover landet og beder saa hjertens pent om at faa
telefonanlæg, de vil betale den samtaleafgift, som er paakrævet.
Paa den anden side siger disse mægtige velbefolkede bygder
omkring Kristiania, at de maa have extraordinært billige taxter.
Gjennem de abonnentlinier, de seiv har, maa de paa en extra
ordinært billig maade have forbindelse med Kristiania. Det
synes jeg ikke skulde være nødvendigt. Naar de nu beholder
de 4 linier, de har efter den statistik, som er opgjort, skulde
de 4 linier kunne bære noget mere, de har gjennemsnitlig 110
samtaler om dagen, de skulde kunne bære op til 150 pr. linie
Broch (jernbanekomitéens formand): Överfor denne fore
stilling fra Nes telefonforening kan jeg ikke paa nogen maade
tilraade, at den bliver oversendt til jernbanekomitéen; thi det at
oversende den til jernbanekomitéen vilde blot være at lade den
gaa en omvei, hvorved der spildes tid. Jeg tør tale lidt med
om det, fordi jeg har havt anledning til at se forestillingen, lige
som jeg ogsaa har havt anledning til at konferere med repræsen
tanten. Hvis denne sag kommer til jernbanekomitéen, kan denne
nemlig ikke gjøre andet end at indstille ganske kort til storthinget
at fatte saadan beslutning: «Sagen oversendes regjeringen.»
Derfor synes jeg, det er bedst, at der strax stilles forslag om,
at sagen oversendes regjeringen. Forøvrigt vil jeg bemærke, at
det havde været min agt, da sagen igaar blev refereret jeg
var forhindret fra at være tilstede, og jeg har hørt, at der blev
spurgt efter mig at foreslaa sagen oversendt regjeringen. Jeg
har konfereret med en del af komitéens medlemmer, og de er
enige med mig; jeg tror ikke, der er mange, som ønsker denne
sag komitébehandlet. (Forts.)
Forfremmelse: Assistent i Kristiania E. K. Normann
til bestyrer i Honningsvaag.
Ansaettelse: Assistent i Kristiansand S., frk. A. Gloppe,
som telegrafistinde sammesteds.
Forflyttelse: Assistent A. Feyling fra Kristiania til
Kristiansand S.
Faste konstitutioner: Assistent i Bodø, T. Abraham
sen, som assistent i Mosjøen; assistent i Hammerfest, S. Jord
fald, som assistent i Bodø.
Ansøgere til ledige poster. Assistentpost Bergen; Th.
Aarstad, Fr. Feyling, E. K. Helge sen, O. A. Loe,
I. Sch røder Nielsen, H. Stavøstrand, E. Ubøe.
Assistentpost Hammerfest; Fr. Feyling, K. Grastved,
O. A. Loe.
79
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
