Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 11. 18. april 1903 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Elektroteknisk Tidsskrift
— Telefon- og Telegraf-Tidende
—UH——
KRISTIANIA 18. APRIL 1903. 16. AARG.
N£: 11.
Udkommer 3 gange maanedlig til en pris af kr. 2.50 pr. halvaar, iberegnet postporto. Porsendt til Udlandet Kr. 4.00. Betalingen erlægges
forskudsvis. — Abonnement kan tegnes paa alle postanstalter, i bogladerne og i expeditionen, Camilla Colletts vei no. 1. — Telefon 1605. —
Indenlandske avertissementer betales med 20 ore pr. petitlinie; paa Iste side 40 ore. Udenlandske resp. 25 og 50 øre.
Indtiold.:
Kraftanlæggene ved Niagara. — Opvarmning af motorvogne. — Temporære forandringer i jernets magnetiske konstanter. — For-
Metalmarkedet — Telefonkoncessioner. — Telefondebat.
skjellige meddelelser. — Elektricitetsvæsenet.
Fra redaktionen. et for 10 turbiner med en længde af 47 m., en bredde
af 6 m. og en dybde af 60 m.
Originale arbeider, meddelelser om nye anlæg 0. I. —
i det hele om emner, der interesserer tidsskriftets læsere,
modtages gjerne og honoreres.
Der kunde ikke være tale om at opstille vexel
strømrnaskinerne nede i skakten i nærheden af tur
binerne, dels paa grund af udsprængningsomkostnin
gerne og dels af hensyn til skaktens fugtighed og
driften forøvrigt. Man maatte derfor placere vexel
strømgeneratorerne ca. 47 m. ovenover turbinerne,
direkte koblede til disse med en lang mellemliggende
lodret axel.
Krartanlæggene ved Niagara.
Virkeliggjørelsen af The Cataract Construktion
Co.’s plan om at udnytte ad elektrisk vei indtil
125000 hk. af de umaadelige vandfald ved Niagara
bragte elektrotekniken et kjæmpeskridt fremad. Før
1891 fandtes der kun 4 smaa kraftoverføringsanlæg
paa nogle faa kilometer; flerfasede vexelstrømmaskiner
var endnu lidet kjendte og prøvede; den elektriske
kraftoverføring paa længere afstande var blot at anse
som et interessant experiment, der viste den tekniske
mulighed, men paa langt nær ikke var et økonomisk
fordelagtigt foretagende — og dog var det paa grund
lag af disse faa erfaringer i det smaa, at kompagniet
skred til sit storslagne anlæg ved hjælp af elektrisk
kraftoverføring at udnytte til en begyndelse 50000 hk.
af Niagarafaldets kraft for nærmeste omegn og fjernere
liggende byers behov.
Naar gjennemførelsen af disse i saa mange ret
ninger usædvanlige opgaver lykkedes, skyldes dette i
første række den overordentlige omhyggelighed, nøi
agtighed og taalmodighed, hvorraed anlægget studeredes
og planlagdes.
Fra elven føres vandet i en 570 m. lang tilløbs
kanal ind til kraftstationen og indtagsrøret, og falder
i et lodret rør, ca. 2m. diameter, 46 m. Turbinerne
i den første kraftstation er Fourneysons dobbeltturbine,
hvoraf den ene er vendt op og ned og stillet vertikalt
over den anden for at neutralisere vægten af den
ovenover liggende axel med generatorens roterende
del paa toppen, ca. 71 tons. For yderligere at redu
cere vægten kan vandet gjennem sluseporten passere
det øvre ledehjul og direkte trykke opad paa det øvre
turbinhjul. Turbinerne har en nytteeffekt af 75 pct.
og gjør 250 omdr. pr. minut.
Niagarafaldene dannes som bekjendt af Niagara
floden mellem Eric- og Ontariosøen. Fløideforskjellen
mellem begge søer er ca. 100 m., hvoraf 50 m. kom
mer paa de store fald. Ved almindelig vandstand
anslaaes vandmængden til ca. 100 mill. kubikmeter
pr. minut, hvilket svarer til ca. 17 mill. hk.
I den nu under bygning værende nye maskin
station anvendes Francis-turbiner å 5 500 hk. ved
43,5 m.s fald, idet sugefaldhøiden under turbinerne
samtidig er udnyttet. For at ophæve trykket har man
under turbinerne anbragt en modtrykskive, til hvilket
vandet ledes ind nedenfra gjennem en særlig rørledning.
Det viste sig forbundet med uforholdsmæssige
omkostninger at lægge en kraftstation nedenfor faldene,
som ellers det er sædvanligt. Man valgte derfor at
lægge kraftstationen ved floden ca. 2 km. ovenfor
faldene, sprænge sig her ud en ca. 60 m. dyb lodret
skakt og paa bunden af denne opstille sine turbiner.
For vandets afløb fra turbinerne sørgede man ved at
grave en 2,3 km. lang tunnel, 6,8 m. høi og 5,75 m.
bred, og med et fald af 6 pct. Denne tunnel fører
fra bunden af turbinskakten vandet ud i floden ca.
300 ra. nedenfor faldene.
Turbinerne er selvregulerende, og hastigheden
holdes inden 2 pct. over eller under det normale.
Den ca. 46 m. lange vertikale drivaxel er rørformig
anordnet • med kun massive dele i lagerne.
For den elektriske kraftoverføring valgte man
Teslas flerfasede vexelstrømsystem, hvor hver generator
producerer tofaset vexelstrøm med en spænding af
2400 volt og 25 perioder pr. sekund. Man valgte
dette system da man gik ud fra, at Niagaraanlægget
væsentlig vilde udnyttes til kraft i større og længere
afstand fra kraftstationen.
Det var nødvendigt at anvende store maskin
satser, 5000 hk., for at gjøre udsprængningsomkost
ningerne saa smaa som mulige. Af denne grund
valgte man ogsaa at udsprænge turbinskakten under
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
