Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 11. 18. april 1903 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A. G.
Forskjellige meddelelser.
Elektriske maskiner og apparater.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT.
No. 11
hen beskjæftiget sig med jernets forhold, naar dette
som før udglødes ved rødglød, men derpaa holdes i
længere tid ved temperaturer under ioo°, d. v. s. ved
8o°, 62°, 46° og almindelig temperatur.
foraarsager, hvorved man altsaa faar en jevn tempe
ratur inde i vognen. Ved streng kulde indstilles ogsaa
under farten den ene side eller begge for fuld effekt,
saa at ogsaa temperaturen da bliver jevn og behagelig.
Omkostningerne stiller sig rigtignok høiere end ved
opvarmning ved petroleumsovne; men selskabet har
ikke skyet disse omkostninger af hensyn til publikums
komfort.
Disse forsøg, der refereredes for den i september
1902 i Brescia holdte kongres af Italiens fysisk selskab
og gjengives i novemberheftet af nævnte tidsskrift, har
særlig praktisk betydning, idet de angaar de temperatur
grænser, inden hvilke dynamomaskinernes og trans
formatorernes jernkjerner förbliver under sin funk
tioneren.
Temporære forandringer i jernets mag=
netiske konstanter. Forfatteren viser ved talrige diagramer, at de
magnetiske konstanter forandres, naar jernet holdes i
nogen tid ved temperaturer mellem ioo° og almindelig
temperatur, nærmest i samme retning som det er blevet
angivet for høiere temperaturers vedkommende; for
skjellen er for det meste bare af kvantitativ natur.
Talrige i den nyere tid undersøgte eller nyt op
dagede fænomener vidner om, at faste legemer i sin
molekularbygning aldeles ikke besidder den stabilitet,
som man før ansaa som en af deres mest karakteristiske
egenskaber, men undergaar langsomme, kontinuerlige
forandringer, der modificerer deres egenskaber og mole
kylernes bygning.
Rent jern viser de største forandringer; noget
mindre er de ved svensk jern og endnu mindre ved
staal; dette sidste frembyder ogsaa den eiendomme
lighed, at ved almindelig temperatur aftager susceptibili
teten ikke men tiltager (ro pct. for H = 5), medens
den remanente magnetisme förbliver næsten konstant.
Saaledes har det været bekjendt i nogen tid, at
den magnetiske intensitet af permanente magneter er
udsat for kontinuerlige forandringer, og man har ofte
forsøgt at frerastille magneter, som var fri for denne
feil. Deriraod har man meget mindre beskjæftiget sig
med de temporære forandringer af jernets egenskaber,
der dog er af største betydning for tekniken.
løvrigt er den remanente magnetismes tiltagen
næsten proportional med den tilsvarende tiltagen af
koercitivkraften. Alle de iagttagne forandringer er
stærkest ved ioo°, men kommer meget nær dette
maximum mellem 6o° og ioo°. Ved almindelig
temperatur er forholdene kvalitativt næsten de samme
(undtagen for staal); forandringerne er dog i alle til
fælde meget mindre.
Nu har prof. Mazzotto i juniheftet af «Nuovo
Cimento» offentliggjort resultaterne af en udstrakt
undersøgelse af disse egenskaber, der benyttes i saa
stor maalestok i den tekniske praxis ved elektro
magnetiske maskiners konstruktion. Vi skal derfor
give et uddrag af dette interessante arbeide. For
søgene udførtes efter Evvings magnetometriske methode
og førte til følgende resultater:
Hastigheden, med hvilken disse forandringer fore
gaar, aftager hurtig med faldende temperatur, saa at
ved ioo° den endelige tilstand naaes i omtrent 100
timer, og ved almindelig temperatur først efter flere aar.
Forfattaren viser tilsidst ved hjælp af diagramer,
hvor susceptibilitetskurvene (f/H) for de forskjellige
forsøgsstykker før og efter forsøget fremstilles, at alle
de ved nævnte forsøg fremkaldte forandringar, men i
første række restraagnetismens og susceptibilitetens for
øgelse har til følge, at kurvens opstigende gren fjernes
fra den nedstigende gren og at fladen mellem begge
forstørres, hvormed den tiltagen af energitabet gjennem
hysteresis forklares, der iagttages i praxis ved ar
beidende maskiner.
Naar man holder jern, der har været udglodet
ved rødglød i nogen tid, ved temperaturer, der er
langt under de temperaturer, udglødningen har været
företaget ved, saa forandres dets magnetiske konstanter
langsomt og nærmer sig en konsta7ii vcerdi. Disse
forandringer bestaar i en formindskelse af susceptibili
teten (og derfor ogsaa permeäbiliteten) og en forøgelse af
den remanente magnetisme (indtil 200 pct.), koercitiv
kraften og feltet for maximal susceptibilitet, der er des
betydeligere og langsommere, jo lavere temperaturen
er. Hvad susceptibiliteten angaar, saa nærmer den
sig værdien nul, naar feltstyrken antager stadig høiere
værdier. For den remanente magnetismes vedkom
mende er forandringerne derimod uafhængig af induk
tionsfeltets intensitet.
Alle disse forandringer er des betydeligere, jo
mindre begyndelsesværdien af baade den remanente
magnetisme og koercitivkraften er. Mr. P. Cooper Hewitt har ifølge «El. World» ved
modifikation af sin kviksølvdamp-lampe konstrueret en
strømretter, hvorved trefasestrøm statisk kan omgjøres
til ligestrøm. Apparatet beror derpaa, at i lampen kan
strømmen kun overgaa fra staalelektroderne til kvik
sølvet og ikke omvendt. Hewitt anvender en kugle
formet lampe fyldt med kviksølvdampe. Paa kugle
lampens øvre halvdel er indsmeltet 4 staalelektroder,
som staar ret overfor en kviksølvelektrode paa den
nedre halvdel. Forbindes 3 af de øvre elektroder til en
Da susceptibiliteten ved betydelige feltstyrker
aldeles ingen forandring undergaar, saa kan man an
tage, at den tilvæxt af hysteresistab, der er blevet
konstateret ved vexelstrømmaskiner, naar jernkjernerne
holdes ved høi temperatur, ikke hidrører fra permeabili
tetens formindskelse, men fra den forøgelse, der frem
kaldes i kjernernes baade permanens og koercitivkraft.
Medens forsøgstemperaturerne ved denne under
søgelse var 360°, 180 0 og 100°, har Mazzatto senere
(Ved elektroingeniør Thorne.)
82
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
