Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 11. 18. april 1903 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Telegraf-Tidende.
Telefonkoncessioner.
8de april 03 — Aalgaards uldvarefabriker
Telefondebat.
(Forts, fra no. 10.)
Nes telefonselskab.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT.
No. 11
man stiller op denne beregning, at staten skal tjene paa disse
telefoner, tjene paa at overtage disse i virkeligheden lokale tele
foner, som har en forbindelse med Kristiania, under de forhold,
som der er, saa kan der ingen fortjeneste komme deraf uden
under forudsætning af fordyrelse af brugen af telefonen, og der
ved lægges der i virkeligheden en hindring i veien for udvik
lingen af telefonvæsenet, for brugen af telefonen. Hvis man ind
fører systemet med en samtaleafgift — lad os sige en 25 øres
samtaleafgift, som jeg antager er det sædvanlige — saa er tele
fonen i ganske stor udstrækning uanvendelig for andre end de
mennesker, som sidder paa et fast kontor. Skal man søge andre
personer, en gaardbruger f. ex., gjennem telefon med samtaleafgift
vil der let blive saa mange mislykkede søgninger, at man op
giver den ting. Da faar telefonen indskrænke sig til at blive
noget, som kun bruges mellem de store forretningsmænd, som
sidder paa sine kontorer — ja, de smaa forretningsmænd med.
Gaardbrugere og andre, som vilde have interesse af at have sin
telefon, vil faa meget liden nytte af den; thi naar der er samtale
afgift, vil man ikke finde paa at ringe op gang efter gang og
bare faa mislykkede opringninger. Der er et andet forhold, som
jeg vil pege paa. Jeg tror, det er værdt at tage med, naar man
gjør op disse spørgsmaal om statens fortjeneste paa disse linier.
Det kan være, at disse liniers indtægt bliver en skuffelse. Det
skulde interessere mig at vide, hvad staten f. ex. har tjent paa
kjøbet af Eidsvoldslinien. Det skulde være af interesse at se
det. Jeg har rigtignok bragt i erfaring, at det er noksaa vanske
ligt at faa frem specialregnskaber fra den slags administrationer;
men det skal jeg ikke hefte mig videre ved. Det vilde dog
have sin interesse at se disse regnskaber, naar der er spørgsmaal
om at tage disse korte linier. Saa vil jeg omtale et andet for
hold, forholdet til veiadministrationen. Den kombinerede stats
og amtsveiadministration i Akershus amt har det ganske be
synderlige forhold, at de private telefoner, som er spredt udover
hele amtet, bruger den gratis; men skal den gjøre en trip op
til Hurdalen eller Eidsvold, hvor rigstelefonen raader, saa maa
den betale sin afgift. Nu, denne indtægt føres naturligvis paa
rigstelefonens konto til fordel for den, medens den fordel, som
veiadministrationen har ved de private telefoner, faar man ingen
sleds se. Der er et andet forhold, som er noksaa eiendomme
ligt, som viser, at de forskjellige departementer stiller sig noget
forskjellig lige overfor dette spørgsmaal om de private telefoner.
Hvis jeg tager for mig den kongelige proposition fra försvars
departementet, arméens budget, saa ser jeg, at försvarsdeparte
mentet har fundet det at være en særdeles fordelagtig affære at
tegne abonnement i Nes selskab for at spare et halvt snes tusen
kroner i anlægsomkostninger og en del penge i aarlig udgift ved
at holde en station oppe. I dette budget omtales det ogsaa som
en ulempe, at man fik rigstelefonforbindelse istedenfor abonne
ment hos selskabet, idet man fik en samtaleafgift af 25 øre.
Man ser allsaa, at försvarsdepartementet lægger lidt vægt paa
at være fri for denne samtaleafgift. Jeg kjender lidt til disse
forhold deroppe paa Gardermoen. Hvis man ikke kan faa for
stærket selskabets forbindelse med Kristiania, saa vil der ganske
vist heller ikke blive den fulde nytte for militærvæsenet af det
abonnement, og hvis man faar en rigstelefonlinie, saa faar man
visselig indtægt paa rigstelefonen, men militærvæsenet faar betale
samtaleafgiften. Jeg har villet pege paa disse forhold, de er
ganske eiendommelige. Der danner sig et selskab, som ingen
spekulation lægger i det; hvad det kan opnaa af overskud, bliver
anvendt til udvidelse af linierne, og det er paa den maade, man
fremdeles ønsker at fortsætte. Dertil siges der slop. Hvis ikke
det er at sætte stængsel for udviklingen, saa ved ikke jeg, hvad
det er man finder er stængende.
Under hosføiede datum er der meddelt efter
nævnte personer og telefonselskaber fornyet tilladelse
til drift af telefonanlæg paa vanlige vilkaar, samtlige
indtil udgangen af aaret 1907:
7de april 03 — Odals vcerk — mellem Odals
værk og Kongsvinger i tilknytning — dog kun indtil
videre — til Kongsvinger og Solør telefonforenings
linier (tidligere koncession 9de september 97).
7de april 03 — Stjordalens telefonsamlag — inden
og mellem nedre Stjordalens og Hegre herreder (tid
ligere koncession 19de august 97).
7de april 03 — Skogns telefonsamlag — inden
Skogns herred (tidligere koncession 3die august 99).
8de april 03 — Sandefjord og omegns telefon
förening — inden og mellem Sandefjord og Sande
herred i tilknytning — dog kun indtil videre — til
Andebu telefonselskabs linier, dog saaledes, at der
over disse ikke føres korrespondance — hverken direkte
eller indirekte — med noget andet privat telefon
selskabs abonnenter eller talestationer (tidligere konces
sion 24de september 98).
mellem Aalgaards uldvarefabrikers anlæg i Gjesdal og
Høiland samt Sandnes i tilknytning — dog kun ind
til videre — til Sandnes telefonselskabs linier (tid
ligere koncession 15de august 98).
8de april 03 — P
. Waldal, Aalesund — mellem
Aalesund og Borgund herred i tilknytning — dog kun
indtil’videre — til Søndmøre telefonsamlag samt Aale
sund og omegns telefonselskabs linier (tidligere konces
sion 28de juni 98).
8de april 03 — Levanger herreds telefonsamlag —
inden Levanger herred i tilknytning dog kun indtil
videre — til Levanger telefonanlægs linier (tidligere
koncession 3die august 99).
8de april 03 — Haugesunds telefonselskab —
inden og mellem herrederne Skaare og Torvestad
samt Haugesund (tidligere koncession 29de januar 98).
Under 8de april 03 har derhos Skjeberg telefon
sehkab erholdt tilladelse til paa vanlige vilkaar indtil
udgangen af 1907 at drive telefonanlæg inden Skje
berg herred.
Haga: — — — Saaledes som forholdene nu staar, gaar
det ikke an at negte, at samtidig som man reiser stærke krav
paa udviklingen af telefonlinierne, saa lægger man sig ved den
holdning, som administrationen her indtager, i veien for udvik
lingen — derom er jeg ikke et øieblik i tvivl. Nes telefon
selskab har aldrig været og er ikke den dag idag noget speku
lalionsselskab. Begyndelsen til det var, at man for at blive
abonnent maatte tegne sig for en aktie. Det er rigtignok ikke
længere lilfældet; men forholdet er dog det, at det udbytte,
aktionærerne har af aktierne, er, at de har abonnementet 5 kr.
billigere. Dermed er det for det første givet, at de for disse
sine indskudte penge ikke kan faa mere end 5 pct., og dernæst
kan det ikke være tale om at samle aktier paa en enkelt haand;
for derved vikle man ingen nytte faa og intet udbytte. Naar
Bøhn: Efterat min kollega hr. Haga har udtalt sig saa
pas udførligt, kunde jeg gjerne frafalde ordet, men jeg vil faa
svare et par ord paa, hvad statsraaden har anført. Jeg vil, før
jeg gaar ind paa det, tillade mig at sige, at dengang der var
tale om indløsning af Kristianiatelefonen, og dengang der var
tale om at give en lov angaaende expropriation af private tele
fonanlæg, hørte man her baade i debatten og underhaanden, at
der var ikke tale om at forulempe de private telefoner, — nei
langt fra, de lokale telefoner skulde faa være i fred. Jeg ved
ikke, hvad man kalder dette; jeg synes, det er langt andet end
fred, vi faar. Jeg opfattede det altid dengang saa, at lokale
Telefon- og
84
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
