Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 11. 18. april 1903 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Votering :
Røken telefonforening.
Redaktionen sluttet 14. april.
;-Jæger. — Camilla Colletts vei 1.
Telefon 1605. — Redaktør: Berg
bogtrykkeri.
Morten Johausens
No. 11
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT.
ikke; men naar de private med opofrelse har oparbeidet disse
linier, saadan at de ialfald paa en vis bærer sig, da er det, sta
ten kommer og tager dem.
telefonselskaber, som havde forbindelse med sit marked, med
sin by, skulde faa lov at være i fred; men det haab slog altsaa
feil. Den ærede chef for arbeidsdepartementet sagde, at netto
indtægten af linierne til Nes beløb sig til ca. i ooo kroner.
Det maa være feil. Afgiften, som Nes telefonselskab betaler til
Kristiania telefonselskab, dreier sig, saavidt jeg ved, omkring
2 500 kroner for indeværende aar, og nogen speciel udgift af
denne forbindelse har neppe Kristiania telefonselskab; det har,
saavidt jeg ved, ingen vedligeholdsudgifter, vi betaler seiv vore
linier til bygrænsen. Saa sagde statsraaden, at havde Nes ikke
nok med den ene Skarneslinie, saa fik de faa en til. Jo, vi har
mere end nok af Skarnes, og vi har ikke bedt om nogen og vil
slet ikke have nogen herefter, hvis vi kan undgaa det. Saa
mente statsraaden, at den forbindelse, vi havde med Kristiania,
skulde være tilstrækkelig for os, vi havde 4 linier, og det maatte
være nok. Ja, det kan sandelig ikke hjælpe os, at statsraaden
staar her i storthinget og siger det; vi har daglig erfaring for,
at det ikke er nok, og vi maa vente 1 og ofte 2 timer, før vi
kan faa forbindelse, saa det gaar ikke an at sige, at det er nok,
de 4 linier vi har. For ikke at blive misforstaaet, skal jeg op
lyse, at man har indskrænket samtalernes længde til 5 minuller.
Hvis nogen beholder linien over 5 minutter, saa bliver det 2
perioder. At der undertiden snakkes noget i telefonen, som
kunde undlades, det skal jeg medgive; men derfor har vi ogsaa
søgt at indskrænke tiden for samtalerne deroppe. — Efter de
udtalelser, som et fremkommet fra komitéens formand, finder jeg
det ikke hensigtsmæssigt at fremsætte forslag om oversendelse
til komitéen. Jeg tillader mig derfor at foreslaa, at andragendet
fra Nes telefonforening oversendes regjeringen.
Bøhns forslag — sagen oversendes regjeringen — bifaldtes
enstcmmig.
Præsidenten ’ Videre föreligger til behandling i forbindelse
med denne sag en forestilling fra Røken telefonforening i anled
ning af den foretagne afstængning af telefonförbindelsen Røken
—Kristiania.
Aas redegjorde for sagens historie, som vil være vore læsere
bekjendt fra vor tidligere omtale af den. Derefter fortsatte tal,;
I denne forestilling til storthinget udtaler Røken telefonforening,
at den synes, det er noksaa rimeligt, at den faar lov til mod
en aarlig afgift at benytte den dobbeltlinie, som telegrafdirek
tøren har lagt ud til Røken. Med denne dobbeltlinie forholder
det sig saaledes, at skjønt Kristiania telefonselskab og senere
staten havde og har to linier ud til Røken, altsaa de, jeg nævnte,
den direkte tra Røken til Kristiania og den over Asker til Kri
stiania, saa lægger alligevel telegrafdirektøren denne linie. Med
hvilken hjemmel det er gjort — jeg har ikke kunnet finde
nogensomhelst bevilgning dertil —, det ved jeg ikke; men det
bliver da sagen forsaavidt uvedkommende. Denne linie har
ligget der og ligger der fremdeles ubenyttet. Den har ligget
der saaledes nu snart et aar, saa det forekommer mig, at al
rimelighed taler for, at man skulde aabne Røken telefonforening
adgang til mod en rimelig afgift at kunne benytte den, hvis det
ikke skulde være den tilladt fremdeles at kunne benytte de
gamle linier, som den hidtil har kunnet. — — — — — —
Arnesen: —— — Hvis der her kan klages saa stærkt
over ordningen, og over rigstelefonen og over, at privattelefonen
ikke faar udvikle sig, som den kunde, saa burde man se paa
forholdene paa vore kanter. Der vil vi saa overmaade gjerne
faa rigstelefon; men vi kan ikke faa den. Ude paa fiskeværene
og andre steder har der været andraget gang efter gang om at
faa telefon; men vi har ikke kunnet faa den. Her paa Øst
landet siger man: nei, vi vil ikke have den. Det er høist be
synderligt at høre saadanne udtalelser. Jeg gaar ud fra, at dette
hr. Bøhns forslag bliver vedtaget. Da vil jeg samtidig faa lov
til at minde arbeidsministeren om, at forholdene oppe paa vore
kanter er af den beskaffenhed, at vi saa overmaade gjerne ønsker
at faa rigstelefon; men vi faar det desværre langsomt .
Bøhn: —— — Hr. Arnesen fortalte, at hos ham øn
skede de saa hjertelig at faa telefon. Han syntes da, det var
rart, at vi skulde modsætte os det. Jeg synes, det er endda
rarere, at naar der er nogen, som ønsker rigstelefon saa inderlig,
at man da ikke lader dem faa, saa kan vi faa lov at slippe den.
Hvorfor skal man endelig anlægge rigstelefon der, hvor man
ikke vil have den, og undlade at lægge den der, hvor man vil
have den? Vi skal gjerne være med paa, saavidt det lader sig
gjøre, at bevilge penge til rigstelefon til hr. Arnesen og der,
hvor man ellers trænger den; men vi vil helst slippe den, vi.
Arnesen; Til hr. Bøhns udtalelser vil jeg faa lov til at
bemærke, at det er ganske naturligt, at staten gjerne vil anlægge
telefon i de folkerige distrikter, hvor det kan være af interesse;
for den maa jo naturligen lægge telefoner i de mindre befolkede
distrikter, og hvor telefonen er mindre lønnende. Det er der
for høist besynderligt, synes jeg, af repræsentanten fra Akershus,
naar han kan udtale; «Lad dem nordpaa faa rigstelefon; men
vi vil have privat telefon». Det er ikke overmaade meget patri
otisk, synes jeg.
Det maa indrømmes, at naar en förening paa grundlag af en
kontrakt har havt forbindelse med Kristiania telefonen i 10—n
aar, og den har oprettet sit eget private net, har oprettet sit eget
private selskab, lagt ud mange penge i dette selskab paa grund
lag af det bestaaende forhold — det maa vel medgives, at det
føles som en vilkaarlighed dette, at telegrafdirektøren opsiger
kontrakten og fastsætter vilkaar, der, da telefonforeningeyi blev
stiftet, var aldeles uanede, og som, det vil jeg lægge til, den
gang da staten overtog telefonen var forudsat ikke paa nogen
maade at skulle indtræde, idet det var hævdet med stor styrke
under forhandlingerne her, at der aldrig havde været tanke om
og vilde ikke blive spørgsmaal om fra deres side, som hævdede
nødvendigheden af indkjøb af Kristiania telefonselskab, at de
private telefonselskaber, der staar i forbindelse med dette selskab,
skulde faa nogensomhelst ulempe deraf eller faa mindre heldige
vilkaar end dem, de Mdtil havde havt. Jeg tillader mig nu at
foreslaa, at denne sag, i lighed med, hvad der nu er besluttet
for et lignende andragende, oversendes regjeringen. Vistnok har
arbeidsdepartementet havt anledning til at se sagen og har ogsaa
forsaavidt fattet beslutning i den; men det er jo ikke regjeringen,
og det er ingensomhelst oplysninger om departementets grund
for dets optræden i denne sag. Derfor mener jeg, at det vilde
være det heldigste og retteste, om sagen nu oversendes regjeringen,
saaledes at der fra regjeringens side kan foreligge en fuldstændig
udredning af dette spørgsmaal, en udredning, som jeg da forud
sælter vil blive storthinget tilstillet snarest mulig.
Statsraad Løvland: Jeg tror, jeg skylder hensynet til ikke
at vække en lang debat her at sige, at jeg vil ikke modsætte
mig forslaget. Skulde jeg her optage debatten og argumentere
mod forslaget, vilde det tage nogen tid for storthinget, og derfor
vil jeg akceptere forslaget, saa at den redegjørelse, jeg her skulde
give i debatten, kan afgives f. ex. ved bemærkninger eller i et
bilag til næste aars budget.
Ved voteringen blev Aas’ forslag om sagens oversendelse
til regjeringen enslemmig bifaldt. (Forts.)
Bøhn: Det er altsaa saa at forstaa, som jeg ytrede, da
vi havde anlægsbudgettet for os, at foruden at vi skal være med
at betale skatter og udgifter til anlæg af telefoner langs kysten
opover og til de nordlige landsdele, saa skal man ogsaa beskatte
os paa anden maade ved disse telefoner.
Arnesen: Jeg vil bare henvise repræsentanten til de noksaa
store udgifter, staten har til jernbaner paa disse kanter, som vi
oppe hos os ikke har nogen udsigt til i den nærmeste fremlid
at nyde godt af.
Haga: Man taler om, at staten maa have adgang til at
lægge linier i de distrikter, hvor det lønner sig; men tingen er
nu den, at staten har ikke lagt en linie og lægger den heller
85
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
