Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 12. 27. april 1903 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 12
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRI FT.
over polkanten af magneten 20, og derved vil fjedrene,
idet de passerer, trykkes løs fra magneten og paa
grund af elasticiteten atter indtage sin oprindelige
vertikale stilling. De fjedre, som saaledes er blevet
frigjort, vil ved 21 komme ind i den n-formede rende
16 og forblive i denne under en hel omdreining af
skiverne.
tilbage til sin oprindelige stilling og skiven stoppes
efter én omdreining. Magneten 10 har da kun faaet
ét strømstød. Trykker man derimod nøglen saa længe
ned, at skiven uhindret kan gjøre flere omdreininger,
saa vil der med regelmæssige mellemrum af Ys sek.
sendes strømstød gjennem magnetviklingen 10.
Rundt stativet af disperseren er der anbragt et
antal kontaktindretninger 22, bestaaende hver af to
kontaktfjedre 2j, som er isolerende fæstet til metal
bøiler, der ved hjælp af skruer kan fastklemmes i
vilkaarlige indbyrdes vinkelafstande. Kontaktfjedrene
er anordnet saaledes, at de staalfjedre, som bevæger
sig helt inde i ringen 75, saavidt gaar klar af dem,
medens derimod de fjedre, som løber i renden 16,
og som af den grund rager noget frem for de øvrige,
vil bringe fjedrene i kontakt med hinanden, idet de
passerer dem.
Naar disperseren er i gang, vil, under forudsæt
ning af at magneten 10 ikke har faaet strøm, alle
staalfjedrene bevæge sig inde i ringen 75 og altsaa
samtlige kontaktindretninger 22 være aabne. Sendes
imidlertid et kort strømstød om magneten, saa vil en
staalfjeder bringes ud i renden og efterhaanden gjøre
kontakt ved alle kontaktindretningerne. Disse er elek
trisk forbundet som vist i figuren; derfor vil der for
hver saadan kontakt sendes et kort strømstød fra
batteriet 24 om afbrydermagneten 2J, som, idet den
tiltrækker sit anker, slutter strømmen for induktoriet 27;
ved den umiddelbart paafølgende aabning af strømmen
finder der en gnistudladning sted mellem induktoriets
sekundærpoler, og et bølgeimpuls udsendes fra af
senderens lufttraad.
For hvert enkelt strømstød, der sendes om disperser
magneten 10, bliver der saaledes udsendt ligesaa mange
bølgeimpulser, som der er kontaktindretninger, 22. Da
nu skiverne 11 og ij roterer med tilnærmet konstant
hastighed, vil tidsintervallerne mellem de enkelte im
pulser i hver saadan serie være proportionale med de
indbyrdes vinkelafstande mellem kontaktindretningerne.
Ved at arrangere disse paa forskjellige maader rundt
stativet, kan man altsaa efter ønske variere formen af
de serier, man udsender.
Disperseren bestaar af en rund skive n, langs
omkredsen af hvilken er fæstet et stort antal vertikale
staalfjedre (pianofjedre) 12. Fjedrenes øvre ender er
fri og bliver stukket gjennem radikale udsnit i en
anden skive ij, der er fast forbundet med den første;
fjederspidserne faar derved spillerum kun i radial ret
ning. De to skiver er monteret paa samme axel og
dreier sig i stativet I4\ til dette er fæstet en trykket
profilring 75, der tjener som føring for fjederspidserne,
idet disse under dreiningen enten kan bevæge sig helt
inde i ringen eller ogsaa i den n-formede rende 16,
som ringprofilet danner. Af ringen er der bortskaaret
et stykke, svarende til vinkelen a og i dets sted er
der paa stativet anbragt et broncestykke 77, ved hvis
hjælp fjederspidserne under skivernes dreining bliver
bøiet ind mod den forlængede pol af elektromagneten
18, der bliver konstant magnetiseret af strømmen fra
batteriet g. Da fjedrene er af staal, tiltrækkes de af
magneten, som er kraftig nok til at overvinde deres
elasticitet, og hvis broncefingeren ig er i sin hvile
stilling, vil fjederspidserne glide langs polen og først
slippe denne ved 20. Under skivernes videre dreining
vil disse spidser bevæge sig inde i ringen 75.
Paa modtagerstationen (fig. 2) træffer bølge
impulserne lufttraaden 28 og formindsker derved den
elektriske modstand i kohereren 29. Tungen i relæet
jo vipper over og slutter strømmen for en banke
indretning ji, der lyster kohereren saa at den atter
faar sin oprindelige store modstand og relætungen igjen
maa lægge sig mod hvilekontakten. Kohereren er nu
færdig for det næste impuls. Samtidig med at banke
indretningen faar strøm, sendes ogsaa et kort strømstød
om kollektormagneten J2, og da kollekteren er ind
rettet paa samme maade som disperseren, vil der altsaa
for hvert ankommende impuls bringes en staalfjeder
ud i renden af ringen jj.
Skiven, hvortil fjedrene er fæstet, roterer ogsaa
her med tilnærmet konstant hastighed; følgelig vil
vinkelafstanden mellem de fjedre, der saaledes bliver
bragt tid i renden, være proportionale med tidsinter
vallerne mellem de ankommende impulser. En serie
af f. ex. fem impulser vil altsaa bringe fem fjedre ud
Faar derimod elektromagneten 10 strøm, saa bliver
fingeren ig, som er fæstet til ankeret/ bragt lidt ud
Fig. i.
87
„ fjr to “ -i ö o
tafWL« «x /<rJWa>Z!’
M—I
.-=-. L
q4tl
i 2 9
’ d
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
