Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 12. 27. april 1903 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Elektroteknisk Tidsskrift
— Telefon- og Telegraf-Tidende.
KRISTIANIA 27. APRIL 1903. 16. AARG.
12.
Udkommer 3 gange maanedlig til en pris af kr. 2.50 pr. halvaar, iberegnet postporto. Forsendt til Udlandet Kr. 4.00. Betalingen erlægges
forskudsvis. — Abonnement kan tegnes paa alle postanstalter, i bogladerne og i expeditionen, Camilla Oolletts vei no. 1. — Telefon 1605. —
Indenlandske avertissementer betales med 20 ore pr. petitlinie; paa Iste side 40 øre. Udenlandske resp. 25 og 50 ore.
InclFiold.:
Afstemt gnisttelegrafi. — Ingeniør Anders Bull. — Brand i centralen ved Niagara. — 5000 volt; en haardfør konstitution. —
Porsgrunds elektricitelsværk. — Ny fabrik. -—- Metalmarkedet. — Rigstelefonens expedition. — Telefonkoncessioner. — Telefon
og fonograf. — Telefondebat. (Slutn.)
Fra redaktionen. Hvis man vil overføre et punkt i Morsealfabetet
fra A til B, saa sender man ud en serie, hvori tids
intervallerne er a’, b’, cf og dr. Modtageren iB,
som er afstemt for disse intervaller, samler de 5 im
pnlser og registrerer dem som et punkt paa papir
baandet af et Morseapparat. Vil man overføre en
streg, saa sendes der ud en række serier af ovennævnte
form og disse registreres da som en række punkter
(en streg) paa baandet. Skal der fra A telegraferes
til en ny station C, benyttes en anden serie, hvori
tidsintervallerne f. ex, er a", b", c" og d”. Disse
serier registreres i C, men vil ingen indflydelse have
paa modtageren i B, da intervallerne ikke svarer til
dennes indstilling.
Originale arbeider, meddelelser om nye anltzg o.l. —
1 det hele om emner, der interesserer tidsskriftcts læsere,
modtages gjeme og honoreres.
Afstemt gnisttelegrafi.
(Af ingeniør Anders Bull.)
Det efterfølgende vil omhandle endel praktiske
forsøg, som er anstillet med forfatterens system for
afstemt telegrafi. Forsøgene fandt sted i maanederne
august—november sidste aar under medvirkning af
ingeniørerne Alfred Kielland og August Bull, og fore
toges paa aktieselskabet Elektrisk Bureau’s tomt ved
Majorstuen.
Ved paa denne maade at variere seriernes form,
kan man ikke alene adressere depecherne til et sær
deles stort antal modtagere, men flere stationer kan
endogsaa samtidig staa i telegrafisk forbindelse uden
gjensidig at forstyrre hinanden.
Til forsøgene var der kun udført ét sæt appa
rater, ligesom der ved udførelsen rnaatte tages hensyn
til billighed, hvorfor ogsaa kun endel af de fordele,
systemet byder, kunde De opnaaede
resultater har imidlertid bevist, at systemet er praktisk
brugbart, og forsaavidt er hensigten med disse første
forsøg opnaaet.
Telegraferingen foregaar paa sædvanlig maade
ved at trykke kort eller længe paa en Morsenøgle,
eftersom punkt eller streg skal udsendes. Omform
ningen af de saaledes telegraferede tegn til serier sker
automatisk ved et apparat, som jeg har valgt at be
nævne disperseren. Paa modtagerstationen sker om
formningen eller samlingen af de ankommende serier
til punkter ved hjælp af et lignende apparat, kollektaren.
Med hensyn til systemets principer henvises til
forfatterens tidligere meddelelser («Elektroteknisk Tids
skrift» no. 1 og 3 for 1901), som her kun kort skal
resumeres. Afstemningen tilveiebringes ved en enkel
mekanisk proces, der foregaar automatisk paa afsender
og modtagerstation, medens det er ligegyldigt, paa
hvad raaade stationerne staar i forbindelse med hin
anden, enten den egentlige overføring sker ved elek
triske strømme eller elektriske bølger. Her skal imidler
tid kun det sidste tilfælde behandles.
Fig. i viser skematisk afsenderstationen. Naar
nøglen i trykkes ned, sendes en strøm fra batteriet 2
om elektromagneten j, hvis anker er forsynet med en
hake 4. Saalænge ankeret ikke tiltrækkes af magneten,
griber haken fat i tappen 5 paa skiven 6. Skiven er
løs paa axlen 7, der ved en snoromsætning dreies fra
motoraxlen med en hastighed af f. ex. 5 omdreininger
pr. sek. ; friktionen mellem axel og skive er dog saapas
stor, at skiven stadig stræber efter at dreie sig med
axlen; naar derfor magneten j faar strøm og ankeret
tiltrækkes, udløses skiven, og under dens dreining
trykker tappen g, idet den passerer kontaktfjedrene S,
disse sammen. Derved sendes et kort strømstød fra
battetiet 9 om magneten 10, der er monteret paa
disperserens stativ 14.
Istedetfor, som ved den almindelige traadløse
telegrafi, at overføre tegnene fra afsender til raodtager
ved rækkefølger af enkelte bølgeimpulser, bruges ved
dette system rækkefølger af impuls-smVr. Hver af
disse serier bestaar igjen af et bestemt antal bølge
impulser, der følger hinanden i ulige store, paa for
haand aftalte tidsintervaller. Antages at serierne be
staar af fem impulser, og kalder man tidsintervallerne
mellem dem a, b, c og d, saa kan man ved at lade
hver enkelt af disse bogstaver antage forskjellige
værdier fremstille serier af et praktisk talt ubegrænset
antal former.
Dersom nøglen trykkes ned for et punkt, altsaa
kun kort tid, saa tvinges haken ved en fjeder strax
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
