Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 14. 18. mai 1903 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(Af ingeniør E. Billing i «Teknisk Tidsskrift».
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT.
No. 14
De fysikalske grænser for elektrisk
kraftoverføring.
slag som mod spændingens sagte overgang frembyder
olie større modstand end luft.
Transformatorer for 40 000 volt har allerede i
flere aar arbeidet i den 56 km. lange kraftoverføring
Provo—Mercur—Mills i Utah og er nylig anbragt paa
anlægget Colgate—San Francisko i Kalifornien med
en fjernledning af omkring 350 km. længde. Den
112 km. lange kraftoverføring fra Cannon Ferry til
Butler i Montana arbeider med en normalspænding af
50000 volt; undertiden er der ogsaa anvendt 60000
volt. At disse tal ingenlunde repræsenterer de høieste
grænser beviser den omstændighed, at transformatorer
for 100000 volt forsøgsvis har været anvendt.
Som bidrag til det nu aktuelle spørgsmaal om
elektrisk kraftoverføring paa lange afstande turde en
del data fra saadanne overføringsanlæg over en del i
Amerika udførte forsøg til bedømmelse af de fysikalske
grænser for disse anlæg være af interesse for tids
skriftets læsere. Vi gjengiver derfor følgende opgaver,
som er hentet fra en artikel af A. D. Adams i «Engi
neering Magazin».
Om man for en elektrisk fjærnledning lægger til
grund en bestemt kobbervægt og en konstant virknings
grad, kan overføringsafstanden efter behag øges, om
man øger linjespændingen i samme forhold. Grænsen
beror saaledes blot paa spændingen, og denne er igjen
afhængig af konstruktionsbetingelserne for kraftcen
tralens maskiner paa den ene side og for fjernledningen
paa den anden side.
Som det af det følgende vil fremgaa, er det dog
mere fjernledningen, som bestemmer grænserne. Her
er særlig to faktorer at fremholde, nemlig de af og
til opstaaende lysbuer mellem de og samme stolpe
lagte traade og tabet gjennem den stadige energi
udstraaling mellem traadene. Det første forhold for
aarsages bl. a. af beskadigede isolatorer. Ved disse
finder strømmen anledning til fra en pol over et tvær
træ, der er fugtigt eller, som det mangesteds före
kommer, bedækket med salt- eller støvaflagringer, at
gaa over til den anden pol. Den forkuller deri
gjennem i almindelighed træet og antænder det tilslut.
Det iagttages saaledes ofte ved det ovennævnte anlæg
i Utah, hvor de tre ledere er anordnet paa samme
stolpe i hjørnerne af et ligesidet triangel med 1,8 m.
sider, og hvor betydelige salt- og støvaflagringer fore
kornmer, at der opstaar lysbuer, som kan virke i flere
sekunder og slaar rundt alle ledninger. Disse forhold
er naturligvis forbundet med et overordentlig stort
energitab. Ogsaa spændingens overslag gjennem isola
torens væg til isolatorens fæste eller det tilfælde, at
store fugle kommer ind raellem ledningerne, kan give
anledning til saadanne ildfænomener. Ved ubeskadi
gede isolatorer kan strømmen gaa over fra den nederste
kant af den fugtige eller saltbedækkede overflade til
det bærende tværstykke. Ved anlægget Cannon Ferry,
hvor ledningerne er anbragt paa samme stolpe paa
saadan maade, at de danner et ligesidet triangel med
ca. 2 m. sider, har man derfor anbragt isolatorerne,
som har en diameter af 230 mm., paa høie træbære
stykker og omgivet den nederste del af tværtræet med
glasrør. Ved spændinger fra 50—60000 volt synes
disse forsigtighedsregler at tilveiebringe fornøden sikker
hed; men ved endnu høiere spændinger turde det dog
ikke være tilstrækkeligt.
Hvad strømgeneratorerne angaar, bliver der for
store kraftoverføringer paa længere afstande blot spørgs
maal om vexel- eller trefasestrøm, idet ligestrømmaskiner
for spændinger over 4000 volt og større kapacitet end
et par hundrede kw. ikke kan bygges paa grund af
vanskelighederne med kommutatoren. Ved kraftover
føringer med høispændt ligestrøm forbindes derfor
stedse generatorerne ved kraftkilden og motoren ved
forbrugsstedet i seriekobling. Saadanne anlæg findes i
drift mellem Combe-Gavat og Chaux de fonds (Schweiz)
med 14400 volt ved seriekobling af 8 dynamoer;
ligesaa mellem St. Maurice og Lausanne med 22000
volt med 1 o i serie koblede maskiner. I disse anlæg,
som efter vunden erfaring endnu ikke angiver grænsen
for det mulige, bliver de enkelte maskiner omhyggelig
isolerede fra jord, hvorfor enhver maskine blot har at
udholde den paa samme faldende del af den totale
spænding.
Af vexelstrømmaskiner for 6000 volt og med en
kapacitet fra nogle 100 til nogle 1000 kw. er allerede
talrige i drift; dog er denne spænding ikke tilstrækkelig
ved fjernledninger af fra 25 —80 km.s længde. Man
anvender i saadanne tilfælde generatorer for omtrent
3 000 volt og forhøier spændingen gjennem transfor
matorer. I den senere tid har man imidlertid for at
undgaa transformatorer ofte bygget generatorer for
spændinger indtil 13000 volt, hvilke har roterende
felt og faststaaende anke; dog behøves hertil relativt
store maskiner for anordning af nødvendig isolation.
Den høieste spænding, som det skulde være muligt
at opnaa gjennem generatorer, turde derfor ligge be
tydelig under 50000 volt. Ved anlæg for denne,
resp. endnu høiere spændinger, saadan som de allerede
hidtil oftere er udført, er det derfor neppe muligt at
komme fra transformatorer. Grænsen for den spæn
ding, som kan overføres, skulde saaledes bestemmes
af transformatorerne. Nu er det muligt i transforma
torer at tilveiebringe en meget høiere isolation end i
generatorer, idet der for det første er mere plads til
forføining, og idet luftisolationen kan erstattes med
petroleum eller andre olier; saavel mod direkte over-
Den anden nævnte faktor, den statiske udstraaling
af energi mellem lederne, er imidlertid, som det frem
gaar af forsøg, der er udført af Scott i Telluride,
Colorado, af endnu større indflydelse. Scott udførte
sine forsøg paa en ca. 3,5 km. lang ledning med 2
paa en stolpe anbragte traade med indbyrdes afstand
38, 56, 89 og 132 cm., og anvendte derunder drifts
spændinger af 40 —60000 volt. Middelværdierne af
forsøgsresultaterne findes angivne i omstaaende tabel.
Tabene stiger ved konstant spænding ineget hur
tigere end proportionalt med formindskelsen af af
standen mellem traadene, og med konstant afstand
raellem traadene er tilvæxterne i tab heller ikke pro
portionalt med spændingssøgningen. Tabsdifferencen
100
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
