Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 21. 25. juli 1903 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Elektroteknisk Tidsskrift
Telefon- og Telegraf-Tidende
—HJH—«f—
16. AARG.
KRISTIANIA 25. JULI 1903.
N£: 21.
Udkommer 3 gange maanedlig til en pris af kr. 2.50 pr. halvaar, iberegnet postporto. Forsendt til Udlandet Kr. 4.00. Betalingen erlægges
forskudsvis. — Abonnement kan tegnes paa alle postanstalter, i bogladerne og i expeditionen, Camilla Colletts vei no. 1. — Telefon 1605. —
Indenlandske avertissementer betales med 20 ore pr. petitlinie; paa Iste side 40 ore. Ddenlandske resp. 25 og 50 øre.
Indhold :
1903. (Slutn.) — Elektrisk kraftoverføring med 50000 volt.
je meddelelser. — Elektricitetsvæsenet. — Metalmarkedet.
Referater fra Nordisk teknisk og hygienisk kongres i Kjøhenhavn
Bøger, kataloger etc. — Elektricitetsværks-statistik. — Forskjell
«Dagbladet». — Et telegram. Ære
Forskjellige meddel
m. Ærekrænkelser mod telegrafinspektøren.
faa afstemningssystemer har faaet praktisk anvendelse.
Taleren omtalte afstemningsmethoderne af Tomasi, Jé
gou, Blondel og den saakaldte bølgeafstemning, hvis
forløbere er Blondel, Lodge og Muirheads methoder,
Tomasi anvender et dobbelt afsenderapparat, der för
tiden at afsende de regulære morsetegn ogsaa sam
tidig afsender en kontinuerlig serie af forvirrede punkter,
hvis bølger dog har mindre rækkevidde end bølgerne
for morsetegnene. Modtagerstationerne, som ligger
udenfor rækkevidden af bølgekaoset og indenfor række
vidden af morsebølgerne vil erholde tegnene, medens
de stationer, som ligger indenfor rækkevidden af bølge
kaoset, blot vil faa en række uforstaaelige punkter.
Jégou benytter to modtagertraade af forskjellig længde.
Disse sættes i forbindelse med hver sin coherer. For
bindelsen mellem cohereren og modtagerapparatet f. ex.
et apparat, der reagerer for vexelstrømme, dannes af
en transformator, hvis primære vikling er delt og
differentielt beviklet. Hver vikling staar i forbindelse
med hver sin respektive coherer, cohererelement og
lufttraad. Transformatorens sekundære vikling staar
i forbindelse med nævnte raodtagerapparat. Jégou
forudsætter, at der anvendes desto høiere master jo
større rækkevidden skal være, med andre ord større
bølgelængde. De ankommende bølger, der forudsættes
at have en bølgelængde lig den 4-dobbelte af mod
tagerstationens længste lufttraad vil inducere forholds
vis kraftigere elektriske svingninger i denne, medens
svingningerne i den korte lufttraad bliver svage. I
overensstemmelse med differentsen af deres inducerende
virkninger fra den primære vikling paa den sekundære
vikling i transformatoren vil modtagerapparatet funk
tionere. En afsenderstation, som ligger nærmere, vil
anvende kortere bølger, der virker med mere jevn
styrke paa begge modtagertraadene, hvorved differentsen
af de inducerende strømme i transformatorens to pri
mære viklinger nærmer sig mere og mere nul, hvilket
er ensbetydende med, at modtagerapparatet ikke paa
virkes. Blondel foreslaar, at afbrydningstallet i afsen
derens primære strømkreds skal opfylde resonansbetin
gelserne for den betreffende modtagerstations elektriske
egensvingninger, der jo bestemmes væsentlig af luft
traadens høide. Ved regulering af afbrydelsen kan
afstemningen reguleres. B0lgeafstemningsmethoden er
Fra redaktionen.
Originale arbeider, meddelelser om nye anlceg o. I.
i det hele o?n emner, der interesserer tidsskri/tets leesere,
modtages gjerne og honoreres.
Referater fra Nordisk teknisk
og1 hygienisk kongres 1 Kjobenhavn
1903.
(Slutn. fra no. 20.)
4. Afstemt gnisttelegrafi.
Afdelingsingeniør Hermod Petersen, Norge.
Taleren gjennemgik i korthed Marconis oprinde
lige system for traadløs telegrafering. De elektro
magnetiske bølger udstraaler fra lufttraaden som vand
bølger fra et stenkast. Enhver gnisttelegrafstation,
der ligger indenfor en eventuelt afsenderstations virke
omraade, vil saaledes kunne optage de fra afsender
stationen afsendte telegramer. Afstemningen har til
opgave at forhindre dette. Afstemningsproblemet kan
imidlertid først da ansees for løst, i) naar telegramerne
kan hemmeligholdes med samme sikkerhed som ved
traadtelegrafen, 2) naar der fra en og samme station
kan expederes samtidig til flere andre stationer, uden
at de forskjellige expeditioner forstyrres af hinanden
indbyrdes, og 3) endelig naar samtlige stationer for
hindres fra forsætlig at ødelægge expeditionen mellem
de kommunicerende stationer ad elektrisk vei. Tages
samtlige tre faktorer som betingelse for afstemnings
problemets løsning, föreligger ikke problemet løst
for tiden. Helt fra Marconis opfindelse har der til
stadighed været fremsat forskjellige forslag til afstem
ning. Taleren bekjendt, findes der fortiden ca. 30
forslag. Disse kan inddeles i direkte og indirekte
afstemningssystem. Den direkte afstemning omfatter
baade elektriske og mekaniske methoder. Den in
direkte afstemning omfatter de methoder, hvorved de
elektromagnetiske bølger dirigeres og de methoder,
hvorefter bølgernes retning bestemmes. Blot nogle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
