Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 21. 25. juli 1903 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6. Moderne telefoncentraler.
Fil. dr. A. E. Ekström, Sverige.
5. Te/egrafonen.
Ingeniør V. Poulsen, Danmark.
7. Elektricitetsværker for vindkraft.
No. 21
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT.
heder at overvinde. Taleren fremviste de nyeste appa
rater og samtlige tilhørere fik anledning til at høre
en tale gjengivet. Artikulationen var ren.
baseret paa regulering af saavel afsenderens som mod
tagerens lufttraade, hvad deres kapacitet og selvinduk
tion angaar, saadan at deres elektriske egensvingninger
bliver ensartet eller tilfredsstiller resonansloven. Samt
lige methoder lider af store mangler. Tomasis og
bølgeafstemningsmethoden har fundet og finder frem
deles anvendelse. Methoderne er blot brugbare for
høist 3 förbindelser og da under bestemte gunstige
forholde. De nævnte methoder hører alle til den di
rekte gruppe og er elektriske. Taleren gik derefter
over til forklaring af det mekaniske afstemningssystem
af ingeniør Anders Bull. Saavel principet som hans
nuværende apparater fremvistes i lysbilleder. Taleren
fremholdt som sin overbevisning, at Bulls afstemnings
system uden sammenligning var det bedste af de for
tiden foreliggende, paa samme tid som han medgav,
at heller ikke Bull havde løst afstemningsproblemet
fuldstændig, idet nemlig en fiendlig station blot har
at sætte sit afsendelsesapparat i uafbrudt virksomhed
for at ødelægge expeditionen mellem de Bullske sta
tioner, der ligger indenfor nævnte afsenders virke
omraade.
Efter en indledning, hvori taleren fremholdt, at
den moderne telefonteknik ikke blot omfatter svagstrøms
teknik men ogsaa de fleste grene af stærkstrøms
tekniken, gjennemgik han de mest karakteristiske egen
skaber ved en moderne telefoncentralstation med central
batterisystem.
Ved centralbatterisystemet centraliseres al elektrisk
kraft i centralstationen. For opringning af central
stationen, for relæer og glødelamper, kontrolapparater
o. 1. anvendes et akkumulatorbatteri med tilhørende
lademaskiner. Nævnte akkumulatorbatteri er fælles
batteri for samtlige abonnentlinier og ovennævnte appa
rater. I abonnentapparaterne er strømkredsen brudt
af en liden kondensator, saalænge mikrotelefonen
hænger paa apparatet. Løftes mikrotelefonen af, slutter
strømkredsen, hvorved der gaar en strøm gjennem
vedkommende abonnents glødelampe i vexelbordet paa
centralstationen. Paa denne maade opringes central
stationen. Arrangementet er endvidere trufifet saadan,
at en glødelampe lyser for hver af de korresponderende
abonnenter, naar disse hænger sine respektive mikro
telefoner op. Akkumulatorspændingen er i almindelig
hed 20 kw. Af særlig fordel er, at opringningsklaffer
erstattes af smaa elektriske glødelamper, hvorved sig
nalerne bliver betydelig mere distinkte og muliggjør en
hurtigere expedition, at anraabssignalet gives automatisk
idet abonnenten løfter mikrotelefonen af, og at naar de to
samtalende abonnenter ophænger sine mikrotelefoner,
en lampe gløder for hver abonnent paa centralstationen.
Enhver lytning om samtalen er slut bliver overflødig.
Ved centralbatterisystemet udsættes samtlige mikrofoner
for konstant spænding, hvilket er fordelagtigt for arti
kulationen. Abonnenterne opringes fra centralstationen
ved hjælp af almindelig induktionsstrøm. Taleren
demonstrerede systemets fordele ved hjælp af apparater.
Taleren fremholdt, at centralbatterisystemet var be
tydelig mere økonomisk end det gamle system.
Den af taleren opfundne telegrafon er en fonograf,
som fixerer talebølgerne ad elektromagnetisk vei paa
en paa en cylinder viklet staaltraaspiral eller paa et
staaltraabaand. De telefonstrømme, der frembringes
ved hjælp af en mikrofon ledes hen til en elektro
magnet, foran hvis poler ovennævnte spiral eller baand
bevæger sig De relativ svage strømme frembringer
magnetisme i de passerende dele af baandet. Magne
tismen er varig. Paa denne maade foregaar fixeringen
af talen. Skal talen gjengives, føres blot nævnte traad
eller baand i samme retning foran en lignende elektro
magnet, til hvis viklinger en telefon er koblet. De
forskjellige dele af baandet har som nævnt forskjellig
magnetisme. I elektromagnetviklinger opstaar derfor
induktionsstrømme, som paavirker telefonen.
Taleren redegjorde for de forbedringer, som var
foretagne med hans apparat siden det første byggedes
og antydede den vei, hvorpaa han var henvist til at
arbeide videre, og de forventninger han havde. Karak
teristisk for ømfindtligheden af hans nuværende appa
rat er det faktum, at en nogenlunde stærk ind- og ud
aandning kan optages og gjengives. I hans nyere
apparater er cylinderen erstattet af en rund, tynd staal
plade. Denne plade kan lægges i en konvolut og
sendes hvorsomhelst for saa at indsættes i et andet
apparat. Taleren mente, at det var denne form, der
havde fremtiden for sig. Pr. fladeenhed erholdt han
en forholdsvis stor mængde skrift, hvorfor apparatet
eventuelt kunde tale længe. Talen kunde gjentages
mange tusen gange uden at svækkes nævneværdigt.
Endvidere kan der tages kopier af talerne. Plade
apparaterne vil komme i handelen i nær fremtid.
Marconi skal have företaget forsøg med at anvende
hans apparat som registrator ved den traadløse tele
graf. Forsøgene viser, at der vil blive mange vanskelig-
Professor F. Ia Cour holdt et ganske interessant
foredrag om ovenstaaende emne, der ogsaa turde have
interesse i Norge. Professoren har i en række af aar
i opdrag af den danske regjering experimenteret med
vindmotorer til drift af elektriske anlæg, og havde
naaet ganske tilfredsstillende resultater, saa at man nu
kunde betragte spørgsmaalet som løst.
Vanskelighederne ved vindmotorer er at opnaa
nogenlunde jevn hastighed, uanseet vindens styrke.
Professoren havde løst denne vanskelighed ved an
vendelse af en forlagsaxel, der er lagret dreibar paa
en vippe; drivremmen fra møllen føres lodret ned paa
mellernaxelens skive, og rempresset mod denne regu
leres af vippen, der er forsynet med passende ud-
143
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
