Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 21. 25. juli 1903 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bøger, kataloger etc.
No. 21 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT.
holderen fremholdt, som stridende mod publikums al
mindelige retsbevidsthed.
balancering. Fra mellemaxelen føres en anden rem
til dynamoen. Ved denne anordning opnaaes, at driv
remmen fra møllen glider paa skiven, saasnart be
lastningen överskrider et bestemt maximum; møllen
løber da saa hurtig den vil, men dynamoens om
dreiningstal överskrider ikke en vis grænse.
I modsætning hertil fandt foredragsholderen, som
medgav at bestemmelserne var overordentlig strenge,
at elektroteknikerne snarere burde være stolte af at
være komne saa langt med hensyn til sikkerhed, at
der kunde stilles saadanne fordringer til dem, som ikke
til nogen anden.
Ved hjælp af dette arrangement i forbindelse med
en maximums- og minimumsstrømbryder, der auto
matisk indkobler maskinen, naar den har passende
spænding, og igjen udkobler den, naar vinden bliver
for svag, vil professoren have opnaaet udmærkede
resultater; indretningerne skal have staaet sin prøve
under de sværeste storme. Selvfølgelig anvendes ved
saadanne anlæg altid akkumulatorbatteri.
«The Electrical Times» meddeler følgende nær
raere oplysninger om et kraftoverføringsanlæg paa
10000 hk. ved Black Canon i Missouri. Den ved
vandfaldet udbyggede dam er omtrent 150 m. lang
og giver en trykhøide af 9m. Turbinerne med Lom
bard- og Reprogleregulatorer er anordnet parvis paa
en axe og ved en elastisk kobling forbundet med
generatorerne. Der findes ialt 12 dreiestrømsgeneratorer,
hver for 750 kw. og 550 volt; fremdeles 2 magneti
seringsdynamoer, hver paa 90 kw. med særskilte tur
biner, en ligestrømsmaskine paa 225 kw. og en paa
150 kw., hvilken sidste drives ved en dreiestrømsmotor,
og 6 olietransformatorer, hver paa 950 kw., som op
transformerer spændingen for fjernledningen til Butte
til 50000 volt. En anden fjernledning til Helena
fødes gjennem 8 transformatorer, hver paa 325 kw.
og med omsætningsforhold 550/12000 volt. Enhver
transformator er udrustet med lynafledere, smelte
sikringer og elektro-statiske afbrydere. 1 Butte og
Helena nedtransformeres spændingen til 2200 volt og
fordeles med denne spænding til forbrugsstederne.
Den 104 km. lange fjernledning til Butte, som fører
50 000 volts spænding, bestaar af 2 fra hinanden
fuldstændig adskilte ledninger, lagt paa en dobbelt
række master af cedertræ, 10—30 m. høie. De an
vendte glasisolatorer, som er 15 cm. høie og 23 cm.
i diameter, prøves med 100 000 volt, før de opsættes
paa parafinerede pigge af egetræ. 1 isolator er an
bragt paa mastespidsen, de andre 2 paa en tverarm
i saadan afstand, at de 3 ledere danner hjørnerne i
et ligesidet triangel, hvor sidens længde er 1.8 m.
1 lignende afstand nedenunder høispændingsledningen
løber en telefonledning, hvis benyttelse erfaringsmæssig
ikke generes af den høispændte strøm. — Den elek
triske del af anlægget er udført af «General Electrical
Company», Schenectady.
1 Askov er der efter dette system bygget et lidet
elektricitetskærk med ca. 450 installerede glødelamper,
der har været i drift fra oktober 1902, og funk
tioneret udmærket. Som reserve i tilfælde af flere
dages vindstille haves en petroleumsmotor’. Anlægs
omkostningerne opgaves at have været ca. kr. 16000,
og nettooverskuddet af driften pr. aar er beregnet til
ca. kr. 2000.
For tiden haves et par lignende anlæg under ud
førelse, bl. a. for Vallekilde høiskole.
8. Lovgivning paa det elektrotekniske omraade
i Sverige.
Om dette emne holdt ingeniør C. Rosander et
foredrag, hvoraf der freragik, at man fra iste januar
iaar i Sverige har faaet en lov, omfattende dels expro
priation af grund for elektriske ledninger og konces
sion for saadanne, dels ansvarsbestemmelse i tilfælde
af skade, der er foraarsaget ved saadanne anlæg, enten
paa liv eller eiendom.
Disse ansvarsbestemmelser er, efter foredrags
holderens oplysninger, meget strenge, idet anlæggets
eier er ansvarlig for enhver skade, naar den ikke er
opstaaet selvforskyldt ved uforsigtighed af den skadede
seiv, eller skyldes force majeure. Ved lavspændte
anlæg undtages endvidere ledninger inden bygninger
og underjordiske ledninger.
Taleren nævnte flere exempler, der er karak
teristiske for disse bestemmelsers strenghed. Hvis der
f. ex. af en abonnent ved et elektricitetsværk uden
dettes vidende oplægges en ledning udenfor huset, og
denne ledning foraarsager en eller anden ledning for
trediemand, er elektricitetsværket pligtig at erstatte
skaden. Selvfølgelig kan værket i sine kontrakter
forbeholde sig regres til abonnenten, men maa seiv
bære risikoen for dennes solvens; den skadelidende
har ialfald kun indehaveren af elektricitetsværket at
holde sig til. Elektriske anlæg til sterkstrøm af cand. polyt. J. B. Brunn.
H. Hagerups forlag. — 2det hefte.
I den paafølgende diskussion betegnede ingeniør
Meinich disse ansvarsbestemmelser rigorøse, og troede,
at de maatte virke hemmende paa den elektrotekniske
industris udvikling i Sverige, da indehaveren af et
elektrisk anlæg jo naarsomhelst kunde risikere ufor
skyldt at komme i ansvar for beløb, som ikke paa
forhaand kunde beregnes, og som anlægget ikke kunde
bære. For taleren stod disse bestemmelser, hvis de
virkelig var at forstaa saaledes som af foredrags-
Fabrikinspektøren har udgivet en særdeles praktisk <.Revi
sionsbog for dampkjedel—dampbeholder>. Bogen er forsynet med
forskrifter angaaende foranstaltninger, der af kjedlens eier eller
bruger bliver at træffe forinden hovedeflersyn paabegyndes, og
forskrifter for udstyr, undersøgelse og prøve af kjedler og rør
ledninger, der er udsatte for damptryk.
Bogen er udkommet paa Grøndahl & Søns forlag til den
rimelige pris af Kr. 1.30 -(- 15 øre i porto.
Elektrisk kraftoverføring med 50000 volt.
144
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
