Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 22. 5. august 1903 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den anden gruppe af lamper — de • Et andet exempel: En fabrik har 120 lamper,
efter maaler — hvoraf ca. 50 pct. be- der alle brænder samtidig i 200 timer gjennemsnitlig
nyttedes samtidig, beslaglagde ca. 57 hk., pr. aar; denne abonnent beslaglægger ca. 10 hk. og
hvorfor der paa disse lamper falder en fast koster værket i faste udgifter ca kr. 970.00
udgiftaf: 57/200 af 9 pct. af 160 000 kr. = kr. 4100.00 og i egentlige produktionsudgifter
hvortil 57/2oo af 5000 kr. = » 1430.00 120/2 X 200 hw. å 0.9 øre =. .. . » 108.00
sum faste udgifter kr. 5530.00 Tilsammen kr. 1078.00
dertil kommer de egentlige produktions-
udgifter 131150 hw. ä 0.9 øre... » 1180.00 Abonnenten betaler imidlertid netop
det samme som abonnenten i forrige
Gruppens samlede udgift er altsaa kr. 6710.00 exempel, nemlig 12000 hw. å 4 øre = kr. 480.00
Hvilket udgjor 5 øre pr. hw. Det vil sige, han betaler kr. p()8.oo mindre end
det koster værket at skaffe ham strøm C— 55 Pct• tab
Den tredie gruppe — kraftabonnen- por værket).
terne der i tiden for værkets største Disse to exempler viser tydelig nok, hvor menings
belastning brugte ca. 30 pct. af det til- løs en saac[an gjennemsnitsmaalerpris er. Dens resultat
knyttede forbrug, altsaa beslaglagde ca. bliver, at for alle dem, som vilde være et værks fordel
8 hk., kostede værket i faste udgifter ca. kr. 7S0.00 agtigste kunder, bliver elektriciteten for dyr, da de
og i egentlige produktionsudgifter ca. . . » 430.00 maa betale for de mange mindre fordelagtige kunder,
*som ikke paa langt nær betaler, hvad det koster værket
Tilsammen kr. 1210.00 at skaffe dem strøm, og følgen er, at der tilknyttes
faa eller ingen af de første, medens værket optages
Hvilket udgjor 2.33 øre pr. hw. af c]e sidste, hvad der imidlertid medfører en uløn
som drift.
Disse regnestykker viser tydelig nok, at det er For et elektricitetsværk i en liden by har dette
de to sidste grupper af abonnenter, som er de mindst overmaade stor betydning, da man der er nødt til
fordelagtige som strømforbrugere betragtet ved anven- at sætte priserne saa lave som mulig, for at faa til
delsen af de ovennævnte tarifsatser. I den første slutning nok; der vil nemlig ikke være nok af dem,
gruppe vil der vistnok være endel lamper, der brænder som installerer elektrisk lys eller kraft, hvad det saa
længere end det skulde tillädes for kr. 8.00 eller end koster.
kr. 10.00, og hvorpaa altsaa værket vil tabe, men Seiv med de forholdsvis lave tarifsatser, som an
dette er dog et faatal. Den anvendte maalerpris, 4 øre vendtes i Porsgrund, begyndte de abonnenter, hvis
pr. hw. for lys og 2 øre for kraft, er derimod meget brændetid var lang og som var nødt til at anvende
for lav som gjennemsnitspris for de lamper, der faar maaler, at trække sig tilbage, da fornøielsen fandtes
sin strøm gjennem maaler, men ikke nok dermed; for dyr, medens paa den anden side værkets drift ikke
undersøger man hvad det koster værket at levere elek- havde nogen udsigt til at kunne balancere, seiv ved
tricitet til de enkelte maalerabonnenter vil man finde, fuld belastning af værket, hvis gjennemsnitsindtægten
at anvendelsen af en og den samme afgift pr. hw, for blev lavere end den allerede var, hvad der imidlertid
alle maalerabonnenter er en urimelighed, og er baade var al udsigt til at den vilde blive,
til skade for et værks økonomiske trivsel og uret- At rette paa dette misforhold ved at sætte maaler
færdigt overfor dets bedste abonnenter. afgiften ned, vilde lidet hjælpe; man behandlet derved
Et par praktiske exempler fra herværende værk vistnok sine bedste kunder noget retfærdigere, men
vil vise dette klart: desto mere tabte man paa dem, hvis brugstid var kort.
Et hotel har indlagt 40 normallamper, hvoraf At sætte afgiften op var ligesaa ilde; det vilde
.30 benyttes samtidig. Denne abonnent beslaglægger forøge frafaldet af de første og saaledes neppe for
altsaa ca. 2V2 hk. °g koster værket i faste ud- bedre indtægterne, men derimod reducere tilknytningen
gifter ca kr. 242.00 af abonnenter.
De 40 lamper har en gjennemsnits- At indføre en grundafgift vilde ligesaalidt føre til
brugstid af 600 timer aarlig, hvorefter de maalet, da ogsaa en saadan vilde indskrænke lampe
egentl. produktionsudgifter til nævnte abon- tallet og forbruget, idet saadanne lamper, som bruges
nent bliver 40/2X600 hw. a 0.9 øre = » 108.00 lidet, vilde falde for dyre,’
Nogenlunde samme virkning vilde en minimums-
Tilsammen kr. 350.00 pris pr. tilknyttet lampe udvise.
Seiv ikke en høi maalerafgift med stor brugstids-
Abonnenten betaler imidlertid de rabat vikle i nævneværdig grad forbedre forholdet,
12000 hw. med 4 øre, hvilket udgjør. . kr. 480.00 da alle lamper, der brænder kort, vikle reducere
brugstidsrabatten og følgelig blive for dyre.
Abonnenten betaler med andre ord kr. ijo.oo Af de foranstaaende exempler vil det fremgaa
mere end dei koster værket at levere fiam strøm (— 57pct. med tydelighed, at værkets udgifter ved at skaffe en
fortjeneste for værket). abonnent strøm vil sammensættes af en med det største
No. 22
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT.
149
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
