Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 22. 5. august 1903 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 22 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT.
afgiftens størrelse. Det falder nemlig i sagens natur
at enhver abonnent vil holde sit maximalforbrug saa
lavt som muligt paa denne tid, naar betalingen for
forbrugt strøm for en væsentlig del er afhængig af
dette, hvorimod en forøgelse af det «løbende forbrug»
har mindre at sige for abonnenten, da afgiften for
dette er forholdsvis liden.
samtidige forbrug proportional del og en del, der er
proportional med det «løbende forbrug» (hektowatt
timerne). Det naturlige og forretningsmæssig rigtige
er derfor, at alt forbrug betales med et beløb, hvis
størrelse er afhængig af, hvor meget der beslaglægges
af værkets maskinkraft, og et andet belob, der retter
sig efter forbrugets størrelse, m. a. o. at enhver betaler
i forhold til hvad deres strømforbrug koster værket. Den paragraf, der bestemmer maalerafgiften i
Porsgrunds elektricitetsværks nye tarif, er saalydende:
Netop paa dette punkt tager det Wrigthske tarif
system sigte, idet en abonnents afgift for elektricitet
bestaar af et vist beløb for hver kilowatt af det største
samtidige forbrug, og desuden en forholdsvis liden
afgift pr. hw., begge beløb afpassede efter vedkom
mende værks anlægs og driftsudgifter.
«Afgiften for forbrugt elektricitet, maalt ved watt
timemaaler i forbindelse med en maximal-strøm-indi
kator, bestemmes dels af den forbrugte energimængde,
dels af det største samtidige forbrug i maanederne
januar, november og december, og beregnes der for
hver hektowatt af dette maximale forbrug en aarlig
afgift af kr. 14.00 hvortil gjøres et tillæg af 1.2 ore
pr. forbrugt hektowatttime.
Ogsaa i et andet hidtil ikke berørt forhold virker
de ældre tarifsystemer særdeles uheldig. Jeg sigter
her til den omstændighed, at de i ringe grad med
arbeider den «ophobning» af forbrug, som finder sted
i den for ethvert elektricitetsværk vanskelige tid —
aftentimerne i de mørkeste vintermaaneder — og des
uden lidet, ofte slet ikke, begunstiger de forbrug, som
falder udenfor denne vanskelige tid,- m. a. o. de virker
lidet til at udjevne et værks belastning ved at søge
indskrænket det største samtidige forbrug og ved at
begunstige den lange brugstid og saadanne forbrug,
som falder til tider, naar et værk er lidet belastet.
Sorn største samtidige forbrug regnes middel
værdien af de maximale forbrug i maanederne januar,
november og december, aflæste omkring den 15de og
3 ote i hver maaned.
For forbrugere, som med sin underskrift forpligter
sig til ikke at benytte elektricitet i tiden mellem kl. 4
og om hverdagene i de nævnte 3 vintermaaneder,
kan værkets styrelse nedsætte afgiften af det maximale
forbrug til kr. 4.00 pr. hektowatt.
For forbrugere, som erholder elektricitet i maa
nederne fra og med marts til og med september til
en hvilkensomhelst tid af døgnet og i de øvrige
maaneder kun i tiden mellem kl. 6 morgen og 4
eftermiddag, bortfalder afgiften af det maximale for
brug helt. — — —.»
Tarifsatserne er beregnede paa grundlag af det
sidste aars drift, dog er afgiften af maximalforbruget
sat noget lavere og afgiften for det løbende forbrug
noget høiere, end den theoretisk seet skulde være,
hvilket er skeet for at ogsaa de abonnenter, som be
nytter den billigste sats, skal bære noget af værkets
faste udgifter, uden at de dog nødvendigvis skal an
skaffe en maaler for maximalforbruget, som paa det
tidspunkt den billige sats gjælder, ingen betydning
har for værket.
For drivkraft er der ingen særskilt tarif, da den
nye maalertarif passer lige godt for en hvilkensomhelst
art af forbrug. Tiltrods herfor bliver drivkraften kun
vel halvparten saa dyr som tidligere, naar den be
nyttes udenfor den begrænsede tid i de mørkeste
vintermaander, uden at dog dette sker til fortrængsel
for lysabonnenter, der betaler en høiere afgift. Kraft
forbrug, der fal der paa samme tid som det største
lysforbrug, bør betales som dette, hvad der ogsaa vil
blive tijfældet efter den nye tarif.
I hvor hoi grad produktionsprisen for elektricitet
er afhængig af forbrugets varighed sees tydeligt af
kurven fig. 1, der viser forholdet mellem disse storrelser
ved Porsgrunds elektricitetsværk, beregnet som gjennem
snitspris pr. hw. af solgt elektricitet, saa nær som det
har kunnet gjøres efter den forholdsvis korte drift.
Hvilken betydning det har at holde hver abonnents
maximalforbrug saa lavt som mulig i den forannævnte
vanskelige tid, behøver ingen nærmere forklaring; det
er nok at nævne, at det er summen af disse forbrug,
som bestemmer, naar grænsen for et værks ydelses
evne er naaet — naar det maa udvides. At reducere
sine abonnenters maximalforbrug i aftentimerne i den
morkeste aarstid, er derfor det samme som at gjøre
sit værk større.
Til sammenligning med den ældre maalertarif,
der er angivet ved kurverne IV og V fig. 2, viser
kurverne I, II og III samme fig., hvad gjennemsnits
prisen pr. hw. vil blive efter den nye tarif ved de
forskjellige brugstider og for de 3 forskjellige tarif
satser (kr. 14.00 pr. hw. –f- 1.2 øre pr. hw., kr. 4.00
pr. hw. r.2 pr. hw. og 1.2 øre pr. hw.).
Ved siden af denne maalertarif anvendes frem
deles faste aarspriser af kr, 8.00, kr. 10.00 og kr, 12.00
1 denne henseende frembyder det Wrigthske tarif
system sit andet store fortrin, idet man lader maximal
forbruget i den vanskelige tid være bestemmende for
Fig. i.
150
o.e yi
Y yvvs s/ws A-^c^
ÅciJcxAXO.C t? W •
Z* —
S o y.oo it oo 2poo cux^&g
),*J C ’ * S.o 4 M 6 * S,o vnAXC. £|aot.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
