Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 22. 5. august 1903 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norske elektricitetsværkers förening
No. 22
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT.
pr. 16 lys lampe, men priserne er betinget af en
brugstid af henholdsvis indtil 300 timer, fra 300—
600 timer og over 600 timer.
har været anvendt, har forbedret værkernes økonomi
og arbeidsforhold i høi grad. Den til bestemmelse
af maximalforbruget nødvendige maaler er heller ikke
saa afskrækkende, da den baade er enkel og billig
(fra omkr. kr. 30.00 for maalere paa indtil 15 amp.).
Den ved Porsgrunds elektricitetsværk anvendte
maximalmaaler er den af Wrigth konstruerede saakaldte
«Demand Indikator», der egentlig intet andet er end
et maximumsthermometer, hvis vædske opvarraes af
den gjennem apparatet ledede strøm, og som registrerer
maximum af denne strøm.
De i nærværende artikel fremholdte synsmaader
har været de bestemmende for Porsgrunds formand
skab og repræsentantskab, naar man efter en meget
indgaaende drøftelse af spørgsmaalet har bestemt sig
for at forlade det gamle tarifsystem og indføre det
Wrigthske ved det herværende kommunale værk.
At fremkomme med nogen udtalelse om, hvilken
virkning den nye tarif vil have med hensyn til ind
tægter, abonnement etc., kan der naturligvis ikke være
tale ora, da tarifen netop er traadt i kraft; men saa
raeget kan dog sees, at de forskjellige maalerabon
nenters maximalforbrug vil blive søgt reduceret saa
langt som muligt, ligesora alle, der kan indrette sig
for en begrænsning af brugstiden, vil benytte sig af
de lavere satser. Den gruppe af abonnenter, for hvem
den nye tarif synes at blive aller mest tiltrækkende,
er de private beboelsesleiligheder, hvor mange lamper
installeres, men forholdsvis faa benyttes samtidig; disse
abonnenter er imidlertid ogsaa af de fordelagtigste
for et værk.
De væsentligste og største fortrin, som det nye
tarifsystem frembyder, sammenlignet med de ældre
systemer, kan kort sammenfattes i følgende:
1. Systemet er retfærdigere, fordi enhver abon
nent betaler i forhold til, hvad hans strømforbrug
koster værket, medens ved de ældre systemer abon
nenterne betaler en gjennemsnitspris, der i de aller
fleste tilfælder enten er for lav eller for høi. Overgangen fra den ældre til den nye tarif har
ingen nævneværdig vanskelighed medført, hvortil ogsaa
den orastændighed har medvirket, at den nye maximal
maaler kunde udleies sammen med watttimemaaleren,
uden forhøielse af den tidligere anvendte leieafgift for
watttimemaalere. Af de abonnenter, for hvem den
nye tarif medførte større afgift end før, har ingen
trukket sig tilbage, hvorimod nogle abonnenter, der
under anvendelsen af den gamle tarif havde opsagt
sit abonnement, har faaet sine anlæg tilknyttede paany.
2. Uet sikrer et værks økonomiske trivsel, idet
alle kunder betaler for, hvad de modtager, medens de
ældre systemer endog tiltrækker de abonnenter, der
betaler forlidet, og vanskeliggjør tilknytningen af de
fordelagtigste abonnenter.
3. Med et og det samme værk vil man kunne
skaffe strøm til langt flere abonnenter, da enhver har
interesse af at gjøre sit maximalforbrug lavest mulig i
det tidsrum, naar værkets belastning er større (noget
de fleste ældre tarifer i yderst ringe grad opfordrer
til). Heraf følger, at forbruget bliver mest mulig ud
jevnet over døgnets og aarets tider, og følgelig produk
tionsprisen og dermed salgsprisen for elektriciteten
lavest mulig. Hertil kommer, at man vil have en
langt bedre og sikrere oversigt over et værks belast
ningsforhold ved anvendelsen af den nye tarif.
holder sit 2det aarsmøde i Kristiania fra 3die til
5te august.
Forhandlingerne paabegyndes mandag den 3die
august kl. 9 fm. i hotel Boulevard og ledes af för
eningens formand, driftsbestyrer Norberg-Schulz.
4. Systemet vil støtte smaaindustrien ved at det
giver adgang til billig drivkraft, uden at dette sker paa
bekostning af værkets økonomi, hvad der neppe kan
siges at være tilfældet med de fleste ældre systemer.
Til behandling föreligger foruden foreningsspørgs
maal en række spørgsmaal af teknisk og økonomisk
betydning for elektricitetsværkerne, desuden en del
spørgsmaal vedrørende værkernes kontraktforhold m. m.
overfor konsumenterne.
Man har indvendt mod det Wrigthske tarifsystem,
at det er indviklet, og at det fordrer 2 maaleapparater;
men disse indvendinger er, sammenlignet med systemets
mange store fordele, af saa liden betydning, at de
knapt bliver nævneværdige. Med hensyn til den første
saa har det vist sig, at af de 176 engelske og et
næsten ligesaa stort antal amerikanske byer, der har
indført systemet, har til dato saavidt bekjendt ingen
forladt det igjen, medens der paa den anden side fra
alle hold lyder beretninger om, at systemet, hvor det
Idet vi ønsker föreningen til lykke med de vundne
resultater i dens første foreningsaar, tillader vi os at
ønske herrerne velkomne til det 2 det aarsmøde, og
haaber vi, at resultatet af de foreliggende forhandlinger
maa føre til større ensartethed og fremgang for landets
elektricitetsværker.
Fig. 2.
1 rn ‘ “
å iSj-iL V*-
1
13 f bmx
v V |_ qonnfø «Ez/n -aavj-c
10 1
9 —y —————————
6 ’
SSEEE®EEEEEEEEE
\ 14to c-eca y-t. •&*>£.
»
d.% sQ/tc -jyt. ’ “ ’ ~ —- — — ’ - ~
ol I
<2oo vor 600 800 1000 Moo 4MOO IfoOO 4900 umci
CKxtiXa.£J.
151
i rn ‘ “
13 Y .g(-
1} J~ |_ _Oj cn ny tcvtA^v
10 — 4
9 V
6 V
:,IiEEE®EEEEEEEEE
ty \ y-t. «&u>E.
j _5IT ,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
