Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 23. 18. august 1903 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT.
No. 23
niken anvendte vexelstrøm. Ved et anlæg, hvor vogn
motorer hyppig var ødelagt ved lynslag, har man havt
betydelig færre beskadigelser ved at anvende drossel
spoler. Men paa den anden side viser det sig, da
beskadigelser har fundet sted paa midten af viklingen,
at foruden de stærke udladninger forekommer der
ogsaa saadanne, hvor en stigning af den atmosfæriske
ladning lidt efter lidt finder sted. Denne stigning
breder sig udover maskinviklinger og apparater og
foraarsager en langsom ødelæggelse af isolationen.
Dette fremgaar tydelig af en besvarelse, hvori det
rneddeles, at beskadigelse i dynamoerne først viser
sig nogen tid efter tordenveiret.
udladninger. Komiteen gik strax igang med at tilstille
1000 elektricitetsværker i Tyskland og Østerrige til
besvarelse spørgsrnaal om indtrufne lynnedslag i an
læggene og følgerne heraf for det elektriske materiel.
Da disse besvarelser i mange henseender tør være
af stor interesse, gjengives nedenfor en kortere over
sigt over disse efter «E, T. Z.»
Blandt de anlæg, hvor atmosfæriske udladninger
med beskadigelse af anlæggene har fundet sted, be
finder sig anlæg med de forskjelligste lynaflederarrange
ment, saasom: hornlynafledere, lynafledere med mag
netisk eller selvvirkende gnistslukker, skive- eller plade
lynafledere, lynafledere med olie-gnistslukker og kul
lynafledere. Da der ved alle disse systemer har ind
traadt beskadigelser og driftsforstyrrelser, fremgaar det,
at der gives ingen ubetinget sikker beskyttelsesanord
ning mod atmosfæriske udladninger. Hvilken anord
ning der maa ansees som den mest betryggende, lader
sig af de indkomne besvarelser heller ikke direkte
paavise, da besvarelserne ikke giver oplysninger om
lynaflederarrangementets tilstand; dog kan man sige,
at ved høispændingsanlæg synes hornlynafledere med
magnetisk eller selvvirkende gnistslukker at være de
bedste, medens skive- og pladelynafledere gjennem
gaaende har funktioneret daarlig.
Nytten af drosselspole fremgaar af, at i 17 af
22 tilfælde laa det beskadigede sted i begyndelsen
eller enden af viklingen.
Elektriske atmosfæriske udladninger til tider, da
intet tordenveir kan spores, sees ogsaa oftere at fore
komme, særlig ved vexlende veir og lummerhede,
samt høst og vaar ved pludselig tordenveirsagtig op
trædende snedrev.
Man har ogsaa erholdt beretninger om beska
digelser foraarsaget ved direkte lynnedslag i lednings
master, lynaflederarrangement etc.
Fra 8 anlæg berettes om, at jordledningen er
tilknyttet vandledningsrør. Derved opnaar man vistnok
en god jordforbindelse; men ved stærkstrørasanlæg er
disse tilknytninger dog ikke at anbefale. Thi optræ
der der samtidig paa to poler elektriske udladninger,
saa er nettet gjennem den opstaaede lysbue og vand
ledningsrøret kortsluttet. Derved bliver lysbuen ligesaa
heftig, som om beskyttelsesanordningen for hver pol
var forbundet til samme jordplade uden mellemliggende
modstand. Det er desuden en betænkelig sag at lede
kortslutningsstrømmen gjennem større strækninger af
et vandledningsrør.
Ved et anlæg med skivelynafledere rneddeles, at
siden 1898 har ca. 20 transformatorer, 1 dynamo, 13
instrumenter og 2 kabelledninger blevne ødelagte ved
lynnedslag. Ved at ombytte skivelynafledere med
hornlynafledere med magnetisk gnistslukker har øde
læggelserne betydelig mindsket. Ved et andet anlæg
med skivelynafledere havde man hvert aar driftsfor
styrrelser; siden man indsatte hornlynafledere har ingen
saadanne indtruffet.
Paa den anden side berettes om hornlynafledere
anbragt i det frie, at regn og vaad sne oftere for
aarsager kortslutninger. Dette indtræder, naar man
gjør gniststrækningen kort. En saadan kortslutning
har dog ingen anden skadelig virkning end et temme
lig stærkt spændingsfald i nettet, da den opstaaede
lysbue strax slukkes. Eor at undgaa disse kortslut
ninger bør man opstille lynaflederen under tag, hvilket
er mere anbefalelsesværdigt end at forlænge gnist
strækningen. Seiv om man er nødt til at opbygge
egne tag for lynaflederne, bør man gaa hertil, da man
derved i høi grad sikrer anlæggene mod ødelæggelser
ved atmosfæriske udladninger.
Et nærmest overraskende resultat viser de anlæg,
hvor maskiner eller transformatorer er særlig forbundet
til jord. Man skulde vente, at deraf skulde flere be
skadigelser kunne opstaa. Det viser sig imidlertid, at
blandt anlæg, hvor ingen beskadigelser forekommer,
befinder sig flere anlæg, hvor speciel jordforbindelse
er anvendt, end anlæg, hvor maskinerne er særlig
isolerede. Man kan heraf dog ikke drage den slut
ning, at anvendelse af jordforbindelse for maskiner etc.
er et middel til at undgaa driftsforstyrrelser foraar
saget ved elektriske udladninger, da det ikke fremgaar
af besvarelserne, hvor megen virkning man kan til
skrive lynaflederarrangementet. Dog haves ved næsten
alle anlæg, hvor maskinerne er forbundne til jord, og
ingen beskadigelser er opstaaede, hornlynafledere eller
lynafledere med selvvirkende gnistslukker, — altsaa
netop det system, som har vist sig som særdeles øm
findtlig. Antallet af de anlæg, der enten har særlig
jordforbindelse, eller hvor særlig isolation er anvendt,
er desuden saa ringe, at man deraf ikke godt kan
drage bestemte slutninger. Ved de fleste anlæg er
maskinerne hverken særlig isolerede eller særlig för
bundne til jord.
Det viser sig ogsaa nødvendigt oftere at kontrol
lere saavel jordledningerne som lynaflederen seiv, og
arbeidet lettes i høi grad, naar lynaflederne er anbragt
i kraftstationerne eller i særskilte huse.
Paa spørgsrnaal om «naar en maskinvikling er
beskadiget, hvor ligger da det beskadigede sted, paa
enden eller i midten af viklingen», har man kim er
holdt 22 besvarelser. Dette spørgsrnaal er af stor
betydning og viser en drosselspoles værd. I 17 til
fælde har beskadigelsen fundet sted paa begyndelsen
eller enden af viklingen og kun i 5 tilfælde paa
midten. Ueraf sluttes, at en viklings induktive rnod
stand ved atmosfæriske udladninger maa være be
tragtelig og i almindelighed større end ved den i tek-
158
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
