Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 26. 17. september 1903 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
* *
Gnistte/egrafi — hjemiige forseg.
Monopolisering af gnistte/egrafien ?
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT. No. 26
Brydningen og slutningen af strömmen sker af hensyn
til de til anvendelse kommende høie spændinger under
olie, hvorved vedkommende telegramexpeditør beskyttes
mod berøring af ledninger, der fører høispændt strøm.
Under arbeide bliver, naar nøglen staar i kvilestilling,
lufttraaden automatisk forbundet med modtagerappa
ratet, saaledes at den expederende kan være opmærk
som paa afbrydelser og anraab.
bevist, idet gjentagne gange gnisttelegramer er ud
vexlede uden vanskelighed mellem stationer af forskjel
lige systemer. Overhovedet kan man efter gnisttele
grafiens nuværende standpunkt antage, at alle bestaaende
systemer, saa langt som de har naaet til praktisk brug
barhed, gjensidig kan træde i forbindelse med hinanden.
Dette vil forøvrigt yderligere i væsentlig grad lettes
ved anvendelse af den af grev Arco opfundne bølge
maaler, ved hvis hjælp det er muligt i løbet af faa
minutter at angive længden af de bølger, der udsendes
fra andre stationer, hvorefter man saa kan regulere
sine apparater.
Modtagerapparaiet bestaar af responderen samt et
relæ eller en telefon indskudt i en lokal strømkreds,
som enten umiddelbart eller gjennem en transformator
er forbundet med lufttraaden.
E. T. Z. udtaler sluttelig haab om, at det gjennera
internationale regler maa blive fastslaaet, at ingen
traadløs telegrafstation har lov til at vægre sig ved
at modtage en depeche, fordi om afsenderstationen ikke
tilhører el bestemt system.
Resp07ideren dannes af et lidet rør af ebonit
eller glas, hvori er indstukket to metalelektroder af
3.2 mm, diameter; imellem begge er indsat en hjælpe
elektrode af samme tversnit. De imod hinanden ven
dende flader, der har en indbyrdes afstand af 1.6 mm.
kan være glatte eller ru. Mellemrummene mellem
elektroderne er udfyldt med et følsomt medium, en
paste sammensat af temmelig grove filspaaner og bly
oxyd i lige mængder med tilsætning af glycerin eller
vaselin samt en smule vand eller alkohol. Apparatets
følsomhed kan reguleres med en stilskrue, der er for
bundet med den ene elektrode.
Under ledelse af afdelingsingeniør ved telegraf
styrelsen Feterse?i, og en tysk ingeniør, er som be
kjendt i disse dage aabnet en række forsøg med traadløs
telegraf paa fiskeværene Sørvaagen og Røst i Lofoten,
skriver «Mgbl.»
Lokalstrømmen skal have en værdi af 0.1 til 1
milliampére. Naar der indskydes i strørakredsen et
batteri paa to elementer, kræves der en modstand af
12 —15000 ohm for at tilveiebringe en passende
strømstyrke.
I Sørvaagen er der reist en mast, der ved hjælp
af en staaltraadline er sat i forbindelse med en i
luften svævende drage, der da forsøgsvis er bestemt
til at optage signalerne. Dragesystemet har en tid
lang været gjenstand for flere forsøg, uden at det
hidtil er lykkedes at komme til noget resultat.
Veir og vind har ødelagt dragen og umuliggjort
de egentlige signalforsøg. Ifølge et til telegrafstyrelsen
ankommet telegram, er iraidlertid forsøget denne gang
lykkedes over al forventning.
Om Marconi-selskabets forsøg paa at erhverve
for sig et verdensmonopol med udelukkelse af alle
andre systemer skrives der iE.T. Z. bl. a,: Hvad
angaar den direkte traadløse forbindelse mellem Europa
og Nordamerika, da henstaar Marconi-mændenes paa
stand om, at det er lykkedes dem at etablere en regel
mæssig telegraftjeneste mellem Storbritannien og Kanada
og derved at overfløie alle andre systemer, endnu uden
bevis. Det er kanske lykkedes af og til under særlig
gunstige forholde at udvexle et telegram mellem de to
store Marconi-stationer i Poldhu og Kap Code; men
nogen regehnæssig tjeneste er trods al reklame fra sel
skabets side hidtil ikke kommet igang. Beviset herfor
er, at den annoncerede regelraæssige offentliggjørelse
af gnisttelegramer i «Times» er udeblevet. Efter med
delelser i engelske blade skal ogsaa den kanadiske
regjering for nylig have unddraget Marconi-selskabet den
i udsigt stillede subvention af 80 000 doll.
Ingeniør Petersen meddeler i dette telegram, at
signalerne har ladet sig optage tydelige og klare, og
apparaterne har fungeret udmærket, trods den store
afstand, ca. 58 kilometer.
Under forsøget er benyttet en kombination af
system Slaby-Arco og system pro f. Braun.
Man agter nu at gaa i vei med reisning af mast
paa Røst og derefter sandsynligvis paa Værø.
Efter det igaar ankomne telegram anser man det
som givet, at en traadløs linie Sørvaagen—Røst vil blive
etableret led i det norske telegrafnet.
Under forsøgene experimenteredes med to forskjellige
typer af materiel, et tysk og et fransk, som saaledes
konkurrerer.
Ved dette første vellykkede forsøg benyttedes tysk
materiel.
Ogsaa den næste paastand fra selskabets side, at
Marconi har opnaaet en paalidelig afstemning af sit
system og dermed en sikker hemmeligholdelse af de
pecherne er i den allersidste tid gjendrevet paa en
drastisk maade derved, at den engelske telegrafingeniør
Maskelyne i anledning af et experimentalforedrag af
professor Fleming i London angaaende Marconis system
opfangede og forstyrrede korrespondancen med Poldhu
ved hjælp af enkle og svage apparater.
Som bekjendt har den stride strøm hidtil umulig
gjort ethvert forsøg paa at nedlægge kabler mellem
Sørvaagen og Røst og dermed faktisk udestængt be
folkningen deroppe fra al udsigt til at faa del i de
moderne korrespondancemidler, telefon og telegraf.
Den traadløse telegraf vil her i effektiv stand afhjælpe
et umaadelig stort savn og være af uvurderlig nytte,
særlig i fisketiden, da hundreder af fiskere er sam
lede paa værene.
Endelig paastaar Marconiselskabet, at forskjellige
systemer for traadløs telegrafi ikke kan korrespondere
med hinanden. Ogsaa denne paastand har praxis mod-
173
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
