Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 26. 17. september 1903 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Elektroteknisk Tidsskrift
— Telefon- og Telegraf-Tidende
—>** *HH* ««fr-
N£: 26. KRISTIANIA 17. SEPTEMBER 1903. 16. AARG.
Udkommer 3 gange maanedlig til en pris af kr. 2.50 pr. halvaar, iberegnet postporto. Forsendt til Udlandet Kr. 4.00. Betalingen erlægges
forskudsvis. — Abonnement kan tegnes paa alle postanstalter, i bogladerne og i expeditionen, Camilla Colletts vei no. 1. — Telefon 1605. —
Indenlandske avertissementer betales med 20 ore pr. petitlinie; paa Iste side 40 øre. Udenlandske resp. 25 og 50 øre.
Ind ti old.:
Gnisttelegrafi efter de Forest. Monopolisering af gnisttelegrafien? Gnisttelegrafi — hjemlige forsøg. — Kjøbenhavns «læreanstalt
for elektroteknik». -— Bøger, kataloger etc. — Metalmarkedet. — Patentefterretninger. — Telefonsagen. — Telefonkoncessioner.
Fra redaktionen. virkningen af lokalstrømmen. Denne vexelvirkning i
responderen forestiller opfinderne sig paa følgende
maade:
Originale arbeider, meddeleIser om nye anlæg 0. I. —
i det hele om emner, der interesserer tidsskriftets læsere,
modtages gjerne og honoreres. Naar to nær hinanden stillede metalelektroder,
hvis mellemrum er udfyldt med et hensigtsmæssigt
medium, kobles ind i en strømkreds, saa vil under
strømmens indvirkning meget smaa metaldele rives
løs fra anoden, føres gjennem mediet til kathoden og
afleirer sig der. Disse metaldele ordner sig i række
efter hinanden og strækker sig i form af traade imod
anoden, som de snart naar; paa denne maade danner
de en ledende bro mellem anode og kathode. Efter
mediets beskaffenhed er antallet af traade et større
eller mindre. En forhøiet virkning opnaaes ved at
der i mediet anbringes en traaddannende substans.
Gnisttelegrafi.
De Forest’s system.
Som bekjendt hindrer ved modtagerapparaterne
for gnisttelegrafi den almindelige koherer i normal
tilstand en lokalstrøms gang saalænge, indtil filspaa
nerne under indflydelse af elektriske bølger bringes i
inderligere indbyrdes berøring, og derved overgangs
modstanden nedsættes fra tusinder af ohm til nogle
faa ohm. Modstanden förbliver længe efter den sidste
svingning paa sin laveste værdi, og filspaanerne maa
enten ad elektromekanisk eller ganske enkelt paa me
kanisk vei fjernes fra hinanden for atter at bringe
lokalstrømkredsen op til sin normale (høie) modstand.
Naar nu lokalstrømkredsen udsættes for elektriske
bølger, saa vil bitte smaa gasblærer frigjøres ved ka
thoden; disse slaar sig ned paa de fine metalliske
traade og leirer sig mellem hver liden metaldel og
dens nabo. Herved bliver overgangsmodstanden hos
de forhaandenværende brodannelser betydelig forhøiet.
Gasblærerne skal være vandstofblærer dannede ved
spaltning af vand, hvis friblevne surstof i frigjørelses
øieblikket forbinder sig med anodens metal. Saa
snart bølgernes virkning ophører, indtræder under
indvirkning af et hensigtssvarende i mediet tilstede
værende stof, f. ex. blyoxyd, en depolarisation, som
atter • befrier traadene fra vandstofblærerne og gjen
opretter broforbindelserne mellem elektroderne. Re
sponderens virkning ophører, naar surstoffet er ud
trukket af det depolariserende stof, hvilket skal ind
træde allerede efter faa dages forløb.
En koherer af denne art, der sætter i virksomhed
et relæ og et morseapparat, fordrer en vis tid mellem
det øieblik, da et bølgetog træffer svingningssystemet,
og da dette system er beredt til at modtage det næste
bølgetog. Aarsagen hertil ligger i den forsinkelse, der
bevirkes ved, at filspaanerne skal bringes fra hinanden,
og i relæets høire tidskonstant. Dette øver indflydelse
paa den hurtighed, hvormed tegnene kan overføres.
De mellem filspaanerne optrædende gnister virker ogsaa
forstyrrende, idet de kan fremkalde tegn paa morse
apparatet.
For at afhjælpe disse mangler har de Forest i
förening med F. H. Smythe konstrueret et apparat,
der skal erstatte kohereren. Dette nye apparat er til
enhver tid beredt til at optage elektriske bølger og
vender efter bølgetogets ophør øieblikkelig og af sig
seiv tilbage til normaltilstanden. Opfinderne kalder
dette apparat en «responder». I modsætning til hvad
tilfældet er med kohereren, forhoies ved responderen
modstanden under paavirkning af elektriske bølger;
forøgelsen af modstanden i den strømkreds, hvori
responderen og modtagerapparatet er indskudt, er pro
portional med de modtagne bølgers energi. Efter bøl
gernes ophør nedsættes modstanden øieblikkelig under
Ved sendeapparatet efter de Forest’s system an
vendes istedenfor en gnistinduktor en transformator,
hvis primærviklinger fødes med vexelstrøm af iio volt
spænding ved 120 vexlinger pr. sek. 1 sekundær
viklingen transformeres spændingen op til 25000 volt.
Sekundærviklingens ender er förbundne med polerne
af et gnistløb, af hvilken den ene har forbindelse med
jord, den anden med lufttraaden. I shunt til gnist
løbet er indskudt en kondensator. Gnistløbets poler
dannes af metalskiver.
Telegraftegnene frembringes ved at afbryde pri
mærstrømkredsen ved en nøgle af speciel konstruktion.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
