Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 26. 17. september 1903 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Telefonkoncessioner.
Under 22de f. m.:
Redaktionen sluttet 14. september.
Morten Johausens bogtrykkeri.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT. No. 26
der tilkomme dette en rimelig erstatning. Den basis,
hvorpaa et anlægs indtægtsbudget er bygget, bør ikke
rokkes.
omraade •— skabe vanskeligheder for at tilveiebringe
de til en heldig udvidelse og godt vedligehold af tele
fonanlæggene nødvendige midler. Der bliver stagna
tion og mindre gode anlæg til skade for de i an
læggene økonomisk interesserede saavel som for be
folkningen, hvis interesse er, at telefonen udover landet
kan blive saa udbredt og god som muligt.
Paa denne rnaade vil der kunne øves ret til begge
sider; og rigstelefonens og privattelefonens fælles maal:
at skaffe landets indvaanere gode telefonkommunika
tioner, vil ad den vei sikrest fremmes. Samfundet
gavnes ikke, ved at rigstelefonen begunstiges paa den
under de forhaandenværende forhold mindst ligesaa
nødvendige privattelefons bekostning.»
Der kan ikke fra det offentliges side være nogen
stærk grund for at forholde selskaberne længere og
betryggende koncessioner f. ex. paa 15 ä 20 aar; thi
indtræffer under koncessionstiden omstændigheder, som
gjør det paakrævet for det offentlige at erhverve et
privat telefonanlæg eller en del deraf, er der jo fuld
adgang til at gaa til expropriation, forsaavidt ikke
mindelig overenskomst kan opnaees, hvad der vel i
saadanne tilfælde almindelig vil kunne paaregnes.
Landstelefonforeningens bestyrelse har anholdt om
adgang for dens arbeidsudvalg til en konference med
departementet, og saadan konference vil antagelig finde
sted senere paa høsten.
Om staten fraskriver sig sin eneret for 5, for 15
eller for 20 aar, er jo i principet ganske det samme;
her er kun spørgsmaal om, hvorvidt ikke det offent
iige i samfundets interesse, for at skaffe flest mulig af
landets borgere billig og god telefonkommunikation,
bør strække sig længere, end man ved de gjældende
koncessionsbetingelsers affattelse var tilbøielig til at
mene, da man altsaa begrænsede koncessionerne saa
stærkt som skeet. I Danmark, hvor ligeledes staten
har eneret til drift af telefon og telegraf, gives kon
cessionerne paa indtil 20 aar.
Under 19de f. m. er der meddelt efternævnte
telefonselskaber fornyet tilladelse til indtil udgangen
af aaret 1907 paa vanlige vilkaar at drive telefon
anlæg :
Elverums telefonforening: inden og mellem herre
derne Elverum og Vaaler i tilknytning — dog kun
indtil videre — til Hamars, Kongsvinger—Solørs, Aa
mots, Tryssils, Vangs og Løitens telefonforeningers
linier (tidligere koncession 28de juni 1898).
Gives der private selskaber koncession paa f. ex.
15—20 aar, vil derigjennem selskabernes stilling saa
væsentlig betrygges, at det offentlige med desto større
berettigelse kan kræve og paase de private anlæg holdt
i god og försvarlig stand, — noget som under de
nuværende ubetryggende vilkaar vanskelig lader sig
effektivt gjennemføre.
Battenfjord—Eide telefonsamlag : inden og mellem
herrederne Øre og Bolsø i tilknytning — dog kun
indtil videre — til Molde og omegns aktietelefon
samlags linier og saaledes, at der hverken direkte
eller indirekte etableres samtrafik med Nordmøre tele
fonselskab (tidligere koncession ute december 1897).
I denne forbindelse maa ogsaa fremholdes det
offentliges ubetingede pligt til ved koncessionstidens
udløb enten at fornye koncessionen, eller at indløse
anlægget. Tilstedeværelsen af en saadan pligt er saa
selvsagt, at det kan synes overflødigt at give den lige
frem udtryk i koncessionsbetingelserne; men det synes
dog mest korrekt, at der i disse derom indeholdes
fornøden bestemmelse.
Børseti og Børseskognens telefonsamlag: inden og
mellem Børsens og Børseskognens herreder (tidligere
koncessioner 8de april 1899 og 15de december 1899).
Lotus telefonselskab: inden Loms herred i til
knytning — dog kun indtil videre — til Vaage og
Skiaakers telefonselskabers linier (tidligere koncession
29de jlfciuar 1898).
Et andet kjernepunkt i sagen er rigstelefonens
konkurrenceforhold ligeoverfor de private anlæg.
Ligesaa vist som det offentlige — i mange til
fælde med ligefrem ængstelig omhu — vaager over,
at private telefonanlæg ikke berøver bestaaende rigs
telefonanlæg de indtægter, der skal muliggjøre anlæg
genes vedligehold og kapitalens forrentning, ligesaa
vist maa der ogsaa stilles det krav, at det offentlige,
naar koncession er meddelt et privat anlæg, ikke under
minerer dette ved at berøve anlægget dets indtægter.
En saadan fremgangsmaade fra statens side er ubillig
og uretfærdig, skadelig for telefonens udvikling og
derigjennem for vigtige samfundsinteresser.
Ørlandets og Bjugns telefonsamlag : inden og mel
lem Ørlandets og Bjugns herreder i tilknytning — dog
kun indtil videre — til Stadsbygdens og Rissens samt
Aafjord og Bjugns telefonselskabers linier paa betin
gelse af, at telefonanlægget i förening med Aafjord
og Bjugns telefonselskab for den indbyrdes tilknyt
ning erlægger en aarlig afgift af kr. 40 til rigstele
grafen (tidligere koncession af 6te oktober 1898).
Forsaavidt i noget tilfælde statens tarv kræver,
at rigstelefonen lægger linier og opretter stationer,
hvorved trafiken føres bort fra et privat anlæg, bør
Telefon 1605, _— Redaktør: Berg-Jæger. — Camilla Colletts vei 1.
177
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
