Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 28. 7. oktober 1903 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bestemt lukningstid kl. 7, ca. 400 brændtimer.
kl. 10, ca. 1000 brændtimer.
tioner, bagerier etc., slukningstid kl. xi å 12,
ca. 14—1600 brændtimer, tildels længere.
Krlstlanias forsyning1
Elektricitet til drivkraft.
No. 28 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT.
1. Kontorer og dermed ligestillede forretninger, med 250 kroner pr. kw. for brugstid indtil 3000 timer og
med 1 o å 15 pct. rabat for større forbrugere. Over
skydende timer 7 øre pr. kw.
2. butiker og dermed ligestillede forretninger, brænd
tid til kl. 8 ä 9, 7 å 800 timers brændtid.
3. Kjøkkener og barneværelser etc., slukningstid ca.
For elektricitetsværker med vandkraft 15 øre pr.
kw. med samme rabat og miniumsafgift som ovenfor;
aarspris 150 kroner pr. installeret kw. for indtil 3000
timers brugstid. Overskydende timer 4 øre pr. kw.
4. dagligværelser, entréer, gange, portrum, restaura-
Endelig er der et par værker, der nævner det
uheldige i sine bestemmelser om vendte lamper, idet
der kan vendes indtil 1/s af installationslamper.
Jeg er imidlertid tilbøielig til at antage, at daglig
værelselamper bør indgaa under gruppe 3; thi det er
selvfølgelig, ialfald i mindre byer, i værkernes interesse,
at kunne faa indgang i hjemmene i sin store alminde
lighed, og skal der være haab herom, maa priserne
stipuleres lavest mulig.
De værker, der tillader strømvender anvendt,
beregner dels ingen extra afgift, dels afgift for 1 1/%
lampe for grupper indtil 3 lamper — kun 1 lampe
brændende ad gangen.
Det skulde synes rimeligt at vender uden extra
afgift kan benyttes inden samme rum, til et klædeskot
eller lignende, eller fra en butik til et tilstødende
lagerrum, hvor der et øieblik behøves lys for at finde
frem varer.
Nogen yderligere rabat end den i foranstaaende
tabeller anførte brærdtidsrabat, har jeg troet ikke at
burde antyde.
Dersom der ved anvendelse af strømindikator
eller ved anden slags raaaling viser sig, at en installa
tion har særlig lang brændtid og stort forbrug, burde
der kanske tilstaaes en yderligere rabat; men for nær
værende föreligger der intet materiel til bedømmelse
af, hvorledes en saadan rabat rettest bør ordnes.
Derimod burde vendere seiv mod extraafgift ikke
tillädes anvendt f. ex. fra butikker til soveværelser
eller fra spiseværelser til soveværelser eller fra kjøkkener
til pigeværelser osv; thi for værker med gruppe
inddeling er saadanne vendere unødvendige, og værker
uden gruppeinddeling burde heller anvende saadanne.
Et par værker beregner en minimumsafgift for
lys gjennem maaler, svarende til 40—50 pct. af det
installerede lampetal, beregnet efter den gjældende
aarspris. Denne beregningsmaade oplyses at vække
endel misnøie, hvilket er rimeligt nok, naar kon
sumenterne f. ex. for lamper, der kanske slet ikke har
været brugt, skal betale halv aarspris. Da vil maxi
malmaaling være mere retfærdig for konsumenterne og
ligesaa effektiv til undgaaelse af «døde» lamper for
værkerne.
(ved driflsbestyrer Ths. Norberg-Schulz),
Hr. redaktør!
I anledning Deres artikel om nævnte emne i
no. 27 tør det være af interesse at gjenkalde i erin
dringen, hvad der hidtil er passeret i denne sag.
Grundprisen paa strøm til drivkraft sees at variere
fra. 20 til 10 øre pr. kilowatttime, og de fleste værker
leverer strøm til drivkraft billigere, end de seiv for nær
værende kan producere den. Dette kaldes jo i for
retningslivet for tab; men det lader til at elektricitets
værkerne har en anden slags beregningsmaade.
Elektricitetsværket blev oprettet i 1892 — dets
opgave var dengang foreløbig at levere lys og driv
kraft i de indre bydele. Da der senere fremkom
stærke krav paa udførelse af et anlæg, omfattende den
hele by, optog kommunen i 1897 denne sag til om
hyggelig drøftelse. Der foretoges omfattende under
søgelse af de vandkræfter, der for tilfældet kunde
komme i betragtning, og kommunen sikrede sig i
1898 ialt 4 vandfald i byens omegn, nemlig Skjærsjø
faldet og Bjørnsjøfaldet i Maridalen med tilsammen
ca. 5 —6000 nyttige hestekræfter, Halfredsfossen i
Glommen med ca. 11 —18000 hk. og Kaggefos paa
Modum med ca. 6000 hk.
Imidlertid tror jeg, at mindre værker med damp
som kraftkilde gjør ret i at være forsigtige her; thi
der gives exempler paa, at den indkomne betaling
for dagdriften paa langt nær ikke har været tilstrækkelig
til at dække udgiften for kul og olje.
Billig drivkraft er en absolut betingelse for smaa
industriens trivsel; men det forekommer mig, at grund
pris og rabatsatser lavere end de for Kristiania elek
tricitetsværk gjældende er vanskelig med nogen fordel
at anvende for værker med damp som kraftkilde.
Kommunen udbyggede i 1898—igoo Skjærsjø
faldet for 3000 hk. og overtog i 1899 strømleveringen
til flerheden af byens sporveislinier. Imidlertid stødte
kommunen paa betragtelige vanskeligheder under den
videre paagaaende udredning af spørgsmaalet om de
ydre bydeles forsyning med elektrisk energi. Det viste
sig nemlig snart, at de anlægskapitaler, der udkrævedes
til kraftanlæg og ledningsnet, gik op i meget betyde
lige beløb, og at planernes gjennemførelse var for
bundet med adskillig økonomisk-teknisk usikkerhed.
Da desuden et privat selskab gik til udførelse af et
stort kraftoverføringsanlæg i nærheden af Kristiania,
valgte kommunen at se tiden noget an, for derved at
Værker med vand som saadan har ingen udgifter
til kul ved dagdriften og har derfor nogen anledning
til billigere leverance. Mange af disse værker sees
ogsaa derfor at have etableret en pris af 15 øre pr. kw.
Det skulde saaledes ikke synes umulig for værkerne
at ordne sine grundpriser for strøm til drivkraft nogen
lunde ensartet, f. ex. saaledes:
For gas- og dampværker 20 øre pr. kw. med
50 pct. rabat for brugstiden over 1000 timer og med
miniumsafgift 50 kr. pr. installeret kw., samt aarspris
med elektrisk kraft
186
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
