Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 28. 7. oktober 1903 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kritlk
No. 28
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT.
erholdtes i sin tid tilbud og salg af kraft til kom
munen efter en pris af kr. 136 pr. kw. pr. aar. Seiv
ora den sidste pris bliver meget reduceret, er det
alligevel langt igjen til selvkostendet ved Hammer
anlægget.
samle erfaringer. Det tør vel nu erkjendes af alle,
som har fulgt udviklingen i de sidste aar, at dette
var et berettiget standpunkt af kommunen.
De nuværende stationer, hvorover elektricitets
værket disponerer, kan ialt producere ca. 5000 kw.
ligestrøm, naar alle reserver indbefattes. Det maxi
male forbrug i lysnettet og til sporveisdriften udgjorde
i 1902 ca. 2200 kw. Seiv om der afholdes en større
del af den disponible energi som reserver, vil der
saaledes endnu kunne leveres adskillig mere energi
fra de nuværende anlæg. Forbruget i de indre by
dele har i de sidste par aar imod forventning —
væsentlig som følge af de trykkede tider — udviklet
sig meget langsomt, og der kan derfor uden betænke
lighed tilknyttes adskillige nye ledninger til de nu
værende kraftstationer. Elektricitetsværket har, som
bekjendt, gjentagende anmodet om bevilgning til saa
danne nye ledningsnet for større dele af byens øvrige
strøg. Kommunestyret har imidlertid af økonomiske
hensyn fundet at maatte indskrænke sine nyarbeider
mest muligt, og har derfor ikke kunnet imødekomme
værkets krav.
Bjørnsjøanlægget vil kunne levere kraft til en pris
nogetnær som fra Hammeranlægget, men kommunen
har ikke ønsket at gaa igang med dette forholdsvis
lille anlæg, forinden stillingen til de private kraftanlæg
er klar.
Det vil lidet nytte de ydre bydele at erholde
elektrisk energitilførsel, med mindre det kan ske med
nogenlunde rimelige udgifter og til priser, der ihvert
fald ikke ligger over kostendet i de indre bydele.
Dette er selvfølgelig opgaven, og denne har aabenbart
krævet sin tid. Et feilgreb her vilde skadet den store
sag og bragt den i miskredit.
over de kommunale myndigheders ringe energi i ar
beidet for en ’rask fremme af hovedstatens forsyning
med elektrisk lys og kraft, mener vi er ganske beføiet.
Den kartskitse, vi aftrykte i forrige nummer, taler,
mener vi, i saa henseende et tydeligt sprog.
Ved repræsentantskabets beslutning i april 1901
blev grænserne for værkets virksomhed ganske klart
opstukne.
Alle er vistnok enige om ønskeligheden af at ud
vide elektricitetsværkets virksomhed, men ingen vil vel
for alvor paastaa, at kommunen for tiden er istand til
helt ud at løse alle de opgaver, som föreligger. Naar
derfor kommunestyret efter nøie hensyntagen til alle
foreliggende krav seiv bestemmer, hvor langt den for
øieblikket med rimelighed kan strække sig, saa er der
med stillingen klar. Selvfølgelig kan det forstaaes, at
de i sagen nærmest interesserede bliver utaalmodige;
men disse bør erindre, at udsigterne til at finde en
for kommunen heldig og for de interesserede tilfreds
stillende løsning nu er større end nogensinde,’ og at
den stedfundne udsættelse vil bidrage til, at denne
store sag vil kunne løses med en langt større sikkerhed
for et godt resultat nu, end det var muligt for nogle
aar siden.
Direktør Norberg-Schulz har i anledning af vor
omtale af denne sag tilstillet os en redegjørelse, som
foran findes indtaget.
I anledning af denne redegjørelse skal vi strax
bemærke, at vor beklagelse over den langsomme ud
vikling af hovedstadens forsyning med elektrisk lys og
kraft ikke var rettet mod elektricitetsværkets drifts
bestyrer; det er vor opfatning, at driftsbestyrerens
stilling til sagen har været dikteret af loyal hensyntagen
til de overordnede kommunale myndigheders holdning;
og derfor bør han ikke klandres. Men vi har ikke
af driftsbestyrerens redegjørelse kunnet lade os over
bevise om, at der i det hele i denne sag intet skulde
være at anke over.
Det er gjentagende sagt, at værket ikke viser til
børlig interesse for smaaindustrien. Dette er ganske
feilagtigt. Undertegnede er ganske klart paa det rene
med, at billig og god drivkraft vil være industrien til
stort gavn.
Driftsbestyreren oplyser seiv, at spørgsmaalet ora
forsyning af den hele by med elektrisk lys og kraft,
optoges til omhyggelig drøftelse i 1897. Det er 6 aar
siden; og vi tror at have medhold hos mange, naar
vi mener, at i løbet af 6 aar burde der kunne have
vist sig noget mere af praktiske resultater af den om
hyggelige drøftelse angaaende den hele by’s forsyning
med elektricitet til drivkraft for industrien og til be
lysning.
Imidlertid har forholdene hidtil været disse, at
dampstationen og Hammeranlægget leverer en meget
billig kraft, der giver adgang til et godt økonomisk
udbytte og nogenlunde moderate priser i de indre
bydele. Kraften fra Hammeranlægget kostede i 1902
kr. 76.00 pr. kilowatt pr. aar leveret ved bygrænsen
(incl. 5 pct. renter og 4 pct. amortisation). Disse
anlæg er imidlertid utilstrækkelige for den hele by,
og af de hidtil forelagte planer for større anlæg har
ingen givet resultater tilsvarende de existerende kraft
stationer.
Saameget mere som det fremgaar af drifts
bestyrerens egen fremstilling, at der haves til dispo
sition fra de nuværende anlæg adskillig energi, «og
der kan derfor», tilføier driftsbestyreren, «uden betænkeUg
hed tilhiyttes adskillige nye ledninger til de nuværende
kraftstationer».
Den af kommunen indkjøbte Halfredsfos er be
regnet at kunne levere kraften ved bygrænsen til en
pris af kr. 108.00 pr. aar pr. kilowatt, naar Glom
mens vandføring ansættes til 120 m.3 eller noget over
det nuværende minimum. Fra Kykkelsrudanlægget
187
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
