Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 28. 7. oktober 1903 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RigsteIefon=katalogens
Indtægt kr. 6141 584.98
Udgift (kr. 7 492 289.83 -j- kr.
3225839.90 — idet som
bekjendt her intet opføres til
renter og amortisation) ... » 4266449.93
Overskud kr. 1875135.05
— ordnet efter næringsveie —
Redaktionen sluttet 3. oktober.
Morten Johansens bogtrykkeri.
fagfortegnelse for Kristiania
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT, No. 28
til at slaa efter i, naar man vilde have fat i en eller anden
forretning i en eller anden branche. Men da staten overtog
anlægget, forsvandt dette fagregister til adskillig ulempe for det
telefonerende publikum. Ifjor høst blev der saa gjennem cirkulære
fra et privat firma meddelt almenheden, at firmaet < efter overens
komst med telegrafstyrelsen» vilde iværksætte udgivelsen af et
saadant fagregister — selvfølgelig som annoncespekulation — med
annoncer foran, i og efter texten.
Vi tog dengang tilorde mod denne usmagelige reklame
spekulation i den offentlige telefonkatalog, idet vi mente — som
vi endnu mener —, at telegrafstyrelsen pligter at give abon
nenterne ihænde de kataloger, som de har brug for og efter sin
kontingent har berettiget krav paa.
Se hvilket netto-overskud! vilde vor telegraf
styrelse — baade den øverste og underordnede —
have raabt.
Driftsoverskuddet dækker desværre ikke de be
stemte afskrivninger, siger man i Schweiz. Og at der er brug for et saadant fagregister kan man ikke
være i tvivl om. Var der ikke behov for det, kunde det selv
sagt ikke med fordel søges udnyttet af den private spekulation.
Hvem af disse mon driver forretningen paa det
sundeste grundlag? Nu, det forekom os dengang ilde, at telegrafstyrelsen, der
pligter at skaffe abonnenterne i et saa stort telefonnet som
Kristianias, et systematisk ordnet fagregister, foretrak, som «Morgen
bladet» udtalte «at blande kort med en privat entreprenør»;
men man skulde dog ventet, at telegrafdirektøren, naar han
traf overenskomst med et privat firma om udnyttelse i privat
forretningsøiemed af rigstelefonkatalogen, i hvert fald sikrede
vedkommende telefonanlægs abonnenter de fordele, som et saadant
fagregister skulde byde dem; men det gjorde telegrafdirektøren
ikke. Han sikrede sig, at fagfortegnelsen ikke maatte anbringes
udenfor Kristiania — altsaa for ikke at skade salget af den
almindelige rigstelefonkatalog —; men at han havde pligt til at
varetage Kristiania telefonanlægs abonnenters berettigede in
teresser, synes ikke at være faldt telegrafdirektøren ind med
en tanke.
var titelen paa en katalog, som vi fandt hængende ved siden
af en telefon, som vi förleden tilfældig benyttede.
Aha, det var den i sin tid af os og i dagspressen omtalte
privat-offentlige katalog, udgivet ved overenskomst mellem telegraf
direktøren og et privat annoncefirma.
Men hvordan kunde dette hænge sammen? Skulde ikke
«Rigstelefon-katalogens fagfortegnelse for Kristiania, ordnet efter
næringsveie» — skulde ikke den været omdelt til alle Kristiania
telefonanlægs abonnenter? Vi havde ingen faaet.
Kristiania telefonanlæg har ganske vist ikke vundet i popu
laritet, siden staten overtog anlægget; men en företeelse som
den her nævnte havde dog vel neppe nogen ventet at faa se.
Vi ringte op til telefondirektøren, og vi ringte op telegraf
styrelsens fuldmægtig; men begge meldte hus forbi. Rigstelefon
katalogens fagfortegnelse for Kristiania, ordnet efter næringsveie,
vedkom aldeles ikke rigstelefonen. Det var en privat forretning,
og det blev vedkommende forretnings egen sag, til hvem den
fandt at burde sende fortegnelsen.
Vi tror at turde sige, at mage til arrangement fra noget
telefonanlægs side — det være offentlig eller privat — vil man
forgjæves søge efter, saa langt telefonen rækker.
Vi vil utrykkelig reservere os mod ved ovenstaaende at
ville have rettet nogen bebreidelse mod vedkommende annonce
firma. Firmaet har övertaget affæren for at gjøre forretning
dermed og ikke for at fyldestgjøre telefonabonnenternes be
rettigede krav, og naar der ikke ved overenskomsten fra telegraf
direktørens side er paalagt vedkommende nogen forpligtelse til at
ihændebringe samtlige abonnenter fagregistret, er det intet at
undres over, at firmaet gjerne sparer et kanske meget betydeligt
antal exemplarer. Antallet af de omdelte exemplarer bliver
nemlig alligevel tilstrækkelig stort til at gjøre fortegnelsen fra
den side seet velskikket som grundlag for en fordelagtig annonce
spekulation.
Saa ringte vi op vedkommende private firma og fik det
svar, at katalogen var omdelt til abonnenterne gjennem Kristiania
visergutkontor.
Vel, saa videre til visergutkontoret. Havde ikke visergut
kontoret havt at omdele fagfortegn elsen til alle anlæggets abon
nenter? Ja, visergutkontoret havde omdelt til mange, men ikke
netop til alle. Kontoret havde faaet udtrykkelig paalæg om, at
i tilfælde, hvor der ikke netop maatte være nogen tilstede, som
kunde modtage fortegnelsen, skulde der intet fornyet forsøg
paa aflevering gjøres. En saadan ordning synes ikke netop anlagt
paa at gjøre fortegnelsen tilgjængelig for flest mulig af anlæggets
abonnenter, særlig naar hensyn tages til, at omdelingen foregik
midt paa sommeren, da mange er fraværende.
Denne fagfortegnelses hele historie er saa eiendommelig,
at vi vil gjenkalde den i erindringen.
Kristiania telefonselskab lod i tidligere aar fra tid til anden
udarbeide et saadant fagregister ordnet efter næringsveie. Dette
register omdeltes til alle abonnenter, og det var meget nyttigt
Telefon 1605. Redaktør: Berg-Jæger. Camilla Colletts vei x.
189
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
