Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 29. 16. oktober 1903 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Elektroteknisk Tidsskrift
— Telefon- og Telegraf-Tidende
-A—H1H—-sV
KRISTIANIA 16. OKTOBER 1903. 16. AARG.
Njk 29
Ddkommer 3 gange maanedlig til en pris af kr. 2.50 pr. halvaar, iberegnet postporto. Forsendt til Udlandet Kr. 4.00. Betalingen erlægges
forskudsvis. — Abonnement kan tegnes paa alle postanstalter, i bogladerne og i expeditionen, Camilla Colletts vei no. 1. — Telefon 1605. —
Indenlandske avertissementer betales med 20 ore pr. petitlinie; paa Iste side 40 ore. Udenlandske resp. 25 og 50 ore.
Indhold :
Elektriske stærkstrøms- og svagstrømsledninger. — Elektrisk jernbanedrift. Offentlige stipendier. — Stærkstrømanlæg contra tele
fonanlæg. — Forsøg med elektriske lyntog. — Elektricitetsvæsenet. — Telegrafvæsenets anlægsbudget.
Elektriske stærkstrøms- gjælder at gardere sig mod de først i de senere aar
anvendte høispændte strømme ved elektricitetsværkerne.
og1 svagstrømsledninger.
Telefonen maa for fremtiden regne med elek
tricitetsværkernes existens og seiv, om fornødent, ud
bedre og beskytte sine anlæg, og ikke blive siddende
og vente paa, at alt skal kunne afhjælpes fra vor
side. Den skade eller forstyrrelse, der kan afsted
kommes paa telefonanlæggene fra stærkstrømmens side,
kan deles i to, den direkte, gjennem opstaaet kontakt,
og den indirekte, gjennem induktion og jordstrømme.
Hvad den første angaar, saa paabyder loven jo i
hvert enkelt tilfælde, hvor svag- og stærkstrømsled
ninger krydser hinanden, en beskyttelse, og naar til
synet har godkjendt samme, har vi jo vor ryg fri.
Men om uheldet en gang alligevel er ude, saa staar
telefonen paa sin side dog fuldstændig fast, og kan
intetsomhelst företage for at forebygge eller begrænse
en brand eller anden ulykke. I telefoncentralen bør
derfor efter min mening være en indretning, der helt eller
gruppevis kan jordforbinde alle indgaaende ledninger
og samtidig afbryde forbindelsen med centralbordet,
og hos abonnenter maa foran apparatet indkobles en
strømvender, der ligeledes kan udkoble apparatet og
sætte linien direkte til jord. Naturligvis maa begge
indretninger være saaledes udførte, at de kan betjenes
uden fare for vedkommende person, og publikums
opmærksomhed maa henledes paa benyttelsen heraf,
saasnart noget usædvanligt gjør sig bemærkbart. Falder
en telefontraad ned over en høispændingsledning, eller
paa en anden maade faar strøm ind paa sig, da vil
den, om spændingen er høi nok og telefontraaden i
umiddelbar nærhed af kontaktstedet faar god jord,
saagodtsom øieblikkelig brænde over. Er jordkontakten
dog kun daarlig eller spændingen for lav, da gaar
støramen til endepunkterne, foraarsager opvarmning af
spoler og apparater, ligesom klokkerne ustandseligt
kimer• de indsatte sikkerhedsstykker smelter neralig
ikke over om kun en pol har faaet forbindelse. Kunde
man derfor i dette tilfælde, inden alt for lang tid er
hengaaet, udkoble apparatet og centralbordet og sam
tidig sætte linien til jord, saa vilde sikkert ingen
nævneværdig skade ske.
(Meddelelse til Norske elektricitetsværkers förening af
driftsbestyrer L. Neergaartf).
Ved femte landstelefonmøde i Kristiania i novem
ber 1901, holdt hr. ingeniør Holwech, bestyrer af
Fredriksstad telefonkompagni, foredrag over emnet
«Stærkstrørasanlæg kontra telefonanlæg».
Foredraget, der efterfulgtes af en meget livlig
diskussion fra de øvrige tilstedeværende repræsen
tanters side, hvilke næsten alle havde noget at be
klage sig over, konkluderede i, at der nedsattes en
komité for nærraere udredelse af forholdet. Hvor
langt den nedsatte komité er kommen i sin behand
ling af spørgsmaalet, ved jeg ikke, men jeg synes, at
selve emnet berører os saavidt meget, at vi her i vor
förening har al god grund til ogsaa at diskutere
sagen.
Naar man i telefonkredse mener, at vi betragter
telefonen som en mindre vigtig ting inden samfundet
og ræsonnerer og handler derefter, saa er det vistnok
i sin alraindelighed en misforstaaelse. Ingen under
kjender telefonens betydning i merkantil og kulturel
henseende, men vi har vistnok gjennemgaaende alle
den opfatning, at telefonanlæggene med henblik paa
elektricitetsværkernes drift, og da særlig dem med
høie spændinger, lange og udstrakte luftledningsnet,
ikke længer i udførelse svarer til nutidens krav. Men
om nu telefonen vil gjøre ansvar gjældende overfor
stærkstrømsanlæggene paa grund af mulige forstyrrelser,
da maa man vel med rette kunne tilbagevise saadanne
krav, saalænge telefonanlæggene seiv ikke staar paa
høide med tiden og elektricitetsværkernes drift fra sin
side ingen ulemper foraarsager, udover hvad der nu
en gang er betinget af systemets art og spænding,
hvorpaa jo koncession er givet de respektive indehavere.
For at undgaa misforstaaelser vil jeg bemærke, at jeg
her ikke alene tænker paa Norge og norske forhold,
men paa telefonvæsenet hele verden over. At Norge
sammen med Sverige og Danmark med hensyn til
telefondrift staar fremmest i.rækken, ogsaa hvad den
tekniske side af sagen angaar, er jo en kjendsgjerning,
men dette forhindrer ikke, at telefonanlæggene allige
vel kan have sine tekniske mangler, specielt hvor det
Den gjennem induktion og jordstrømme foraar
sagede brummen eller duren i telefonen, kan vel be
grænses, men desværre ikke helt bortskaffes; den er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
