Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 29. 16. oktober 1903 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Elektrotek7iiske stipe7idier.
ELEKTROTEKNISK TIDS SKRIET.
No. 29
kyndig mand, men man finder, efter det af det konge
lige departement i førnævnte foredrag anførte, ikke
at kunne gjenoptage et saadant forslag, hvorfor man
følger den af departementet anviste vei, og foreslaar
bevilgning til stipendier, og agter foruden nævnte be
løb paa drifte7is budget at opføre et lignende beløb
paa a7ilægsh\xågeiie\., da man anser det heldigst, at
to stipendiater udsendes. Da der formentlig kan blive
spørgsmaal om at udstrække studierne til Amerika, er
beløbet sat saa høit som til kr. 4000, idet ogsaa
maa haves for øie, at da stipendiereisen vil blive af
længere varighed, vil det ikke kunne paaregnes —
saafremt vedkommende stipendiat hentes fra jernbane
etaten —, at vedkommende i tilfælde beholder sin
løn ved statsbanerne, da stedfortræder vil tiltrænges.
ingeniør for elektroteknik, der bl. a. helt kunde over
tage undersøgelserne af betingelserne for elektriciteten
som drivkraft for togene. En saadan post blev imid
lertid ikke optaget i den kongelige proposition om
statsbanernes drift.
Departementet fandt ikke — i det mindste for
tiden — at kunne tiltræde styrelsens forslag. Departe
mentet «erkjender vistnok fuldt ud vigtigheden af de
spørgsmaal, som ikke mindst for jernbanevæsenets
vedkommende frembyder sig paa elektroteknikens om
raade; men departementet tror dog, at man bør kunne
se tiden noget an (og bl. a. oppebie resultaterne af
de forsøg, som paagaar i udlandet), forinden her op
rettes nye faste stillinger. Det fremgaar ikke med
tilstrækkelig tydelighed af det foreliggende, hvilken
stadig virksomhed der er tiltænkt disse nye funktio
nærer, og departementet er i tvivl om, hvorvidt det
ikke vil være en ligesaa hensigtsmæssig ordning, naar
der frembyder sig særlige spørgsmaal (f. ex. med hen
syn til elektricitetens anvendelse som drivkraft for
jernbanerne), at lade disse iagttage og undersøge ved
dertil udsendte stipendiater. Der vil altid være anled
ning hertil, idet der som bekjendt hvert aar bevilges
midler til reisestipendier for funktionærer saavel ved
driftsbanerne som ved jernbaneanlæggene. Skulde
det leilighedsvis vise sig, at de midler, man saaledes
har til disposition, er for knappe, ligger det nærmere
indtil videre at søge særlig bevilgning for anledningen.
Det bemærkes ogsaa, at man i elektricitetskommis
sionen — hvis sekretær for tiden er den ved jern
banestyrelsen ansatte telegrafinspektør — har en
institution, hvis sagkyndighed departementet til enhver
tid har anledning til at benytte og allerede har be
nyttet ogsaa ved spørgsmaal som de her omhandlede.»
Man gaar ud fra, at der maa gives jernbane
væsenet anledning til, efter endt stipendiereise, at ud
nytte vedkommende funktionærs indvundne indsigt og
erfaring i jernbanens tjeneste, og at der saaledes maa
stilles i udsigt, at de fornødne midler i ovennævnte
øiemed maa stilles til disposition under en eller anden
form.»
Jernbanestyrelsen foreslog altsaa ifjor uddelt 2
stipendier å 4000 kr. — et paa jernbanernes drifts
budget og et paa anlægsbudgettet.
Departeme7itet antog imidlertid, «at man med den
ordinære bevilgning kr. 2 000 paa drifts- og kr. 2 000
paa anlægsbudgettet i forbindelse med bevilgningen
til driftsfunktiorærer i indeværende termin kr. 2 000,
som hidtil ikke er disponeret, vil være istand til at
tilstaa de fornødne stipendier til disse undersøgelser.»
Storthingets jernbanekomité sluttede sig til departe
mentets forslag med følgende bemærkninger: «Departe
mentet har meddelt, at man har tænkt at udsende to
stipendiater, der under et længere ophold i udlandet
skulde gjøre sig bekjendt med de seneste erfaringer
med hensyn til elektriske baneanlæg og drift og spe
cielt studere, hvilket elektromotorisk system der i til
fælde skulde blive at anvende ved vore jernbaner.
Det bemærkes, at man er gaaet ud fra, at der skulde
være adgang til ogsaa at gaa udenfor kredsen af
funktionærer ved jernbanen ved tilstaaelse af disse
stipendier, forsaavidt dette skulde være ønskeligt.
Komiteen har intet at erindre mod dette.
I sin forestilling angaaende budgettet for 1903—
1904 terminen udtalte jernbanestyrelsen, at «i det
siden dette förslags afgivelse forløbne aar har udvik
lingen paa dette omraade taget yderligere fart, og ind
gaaende forsøg for løsningen af dette spørgsmaal har
været företaget paa forskjellige steder i Europa. Sty
relsen har imidlertid staaet uden specielle organer til
at følge med paa disse omraader, og da der heller
ikke paa anden maade er givet styrelsen anledning
til at gjøre sig bekjendt med disse forsøgs nyeste
resultater, er man for tiden ikke i besiddelse af den
indsigt og erfaring, som kunde være ønskelig for at
imødekomme de krav, der ogsaa hos os nu mere og
mere reises paa en omlægning af driften fra damp
drift til elektrisk drift — specielt ved enkelte af vore
nyanlæg —, hvor spørgsmaalets udredning — med
muligens dertil knyttede forsøg — vanskelig længere
försvarlig kan afvises. Man har derfor i sine for
beredende arbeider været henvist til at modtage gjorte
tilbud fra forskjellige udenlandske private firmaer om
at fremlægge planer og overslag for elektrisk drift,
hvilke forslag og overslag imidlertid selvfølgelig bør
underkastes en upartisk og objektiv kritik, forinden
de fremlægges for statsmyndighederne.
Storthinget besluttede i overensstemmelse med
jernbanekomiteens indstilling.
I henhold hertil blev der af jernbanestyrelsen
udfærdiget følgende bekjendtgjorelse:
Ved statsbanerne haves bevilgning, stor kr. 6000,
til reisestipendier. Bevilgningen agtes anvendt til ud
sendelse af 2 stipendiater for under et længere ophold
i udlandet at gjøre sig bekjendt med de seneste erfa
ringer med hensyn til elektriske baneanlæg og elek
triske baners drift og specielt studere, hvilket elektro
motorisk system der i tilfælde skulde blive at anvende
ved vore jernbaner.
Til dette arbeide, og til grundlæggende arbeider
forøvrigt paa dette omraade, har styrelsen anseet det
ønskeligt, at der fandtes en til jernbanen knyttet sag-
Norges statsbaner.
192
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
