Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 29. 16. oktober 1903 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Elektrisk jernbanedrift.
Offentlige stipendier.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT. No. 29
lem hele veien er den samme, og at der gaar lige
stærke strømme i alle elektricitetsværkets ledninger.
betinget af systemets art og spænding. En dreie
strøms eller vexelstrøms maskine og transformator, der
gaar belastet, brummer; tonearten kan være høiere
eller lavere alt efter maskinens strømkurve og periode
tal, men ulempen bliver omtrent den samme, og jo
stærkere belastningen bliver i nettet, desto stærkere
vil ogsaa den brummende lyd gjøre sig gjældende.
Desuden har et udstrakt og vidt forgrenet ledningsnet
altid en given spænding til jord; ved dreiestrømsanlæg
er den omtrent som spændingen fra en af faserne og
til nulpunktet, altsaa fasespændingen divideret med
Jordspændingen varierer med anlæggets isola
tion. I fugtigt og regnfuldt veir er den større; men
den er tillige forskjellig fra de forskjellige faser og
atter forskjellig paa de forskjellige steder af nettet.
Det der har foranlediget mig til at fremkomme
med denne noksaa almene udredelse af forholdet mel
lem stærkstrømsanlæg og telefonen, er nærmest «Elek
troteknisk Tidsskrift»s meddelelse om, at departementet
i fremtidige koncessioner agter at indflette en bestem
melse desangaaende, hvis indhold lyder;
«De høispændte kraftledninger anordnes saaledes,
at enhver forstyrrende indvirken paa nærliggende
svagstrømsanlæg mest mulig undgaaes. Viser det sig,
at kraftledningerne øver forstyrrende induktion eller
andre skadelige virkninger paa nærliggende svagstrøm
ledninger, pligter kraftledningens eier at træffe saadanne
foranstaltninger, at disse ulemper fjernes. Forsaavidt
forstyrrelserne i større eller mindre grad skyldes mangler
ved svagstrøraanlægget, som daarlig isolation mod jord
af dobbeltledninger eller afledning til jord (udenfor
de egentlige jordledninger) paa enkeltledninger og
lignende, maa dog saadanne mangler først være rettede
af svagstrømanlæggets vedkommende, før noget krav
kan stilles til stærkstrømanlæggets eier.
De jordstrømme og den brummen der er betinget
heraf, og som det ikke staar i menneskelig magt at
forhindre, følger altsaa systemet, ligemeget hvor godt
anlægget saa er udført. Men er der givet konces
sion paa et bestemt system og en bestemt spænding,
saa er der selvfølgelig ogsaa taget hensyn til de heraf
betingede jordspændingers jordovergange, og heraf
førstnævnte forstyrrende brummen, som det udførte
anlægs drift vil afstedkomme, og det nytter da lidet
for en anden institution, som telefonen, at ville komme
og gjøre krav gjældende paa skadeserstatning om
disse jordstrømme influerer paa dens anlæg. Elek
tricitetsværkerne har faaet koncession paa sin drift
som telefonanlæggene paa sin, men ingen har dermed
erhvervet nogen eneret til jorden. Jorden er og maa
for altid blive et neutralt felt; kan vi bruge den til
vore formaal er det godt, kan vi ikke, saa faar vi
finde os i at tage tekniken til hjælp og slaa ind paa
nye veie, men den ene institution kan ikke frem for
den anden i tid og evighed erholde monopol paa
benyttelse af jordkloden. Det er ide fleste tilfælde
noksaa vanskeligt at afgjøre om forstyrrelsen i tele
fonen skyldes jordstrømme eller induktion; for det
meste er det vel begge dele. Mod jordstrømmene
kan telefonen tildels beskytte sig ved at forhøie sit
eget anlægs isolation mellem stationerne. Linierne
maa ikke ligge an paa master og jern. Nedtaget ved
husene maa ikke hænge ned ad murene, indføringen
bør ske gjennem en indførings-trakt og selve led
ningerne inde i husene bør ikke krampes hen over
væggene. Vilde man overhovedet installere telefonen
med lidt mere omhu var meget alleréde vundet. For
at undgaa induktion maa telefonen og elektricitets
værkerne arbeide sammen, ellers ødelægger den ene
hvad den anden har forsøgt at opnaa. Man maa
være enig om en bestemt installeringsorden, f. ex. at
lysledningerne anbringes fra taget og ned til bord
høide, hvilket jo er det naturligste ifølge lysets an
vendelse, og at telefonledningerne anbringes fra gulvet
op til bordhøide, f. ex. langs med fodlisten. Induk
tionen vilde paa denne afstand blive meget ringe og
krydsninger saa godt som altid undgaaes. I friluft
har man som regel adgang til at kunne holde en af
stand af 3 meter og for længere parallelløbende linier
en afstand af 12 til 15 meter. Af betydning for
induktionen paa telefonen ved pararallelløbende stærk
strømsledninger er det ogsaa, at afstanden dem imel-
Hvorvidt de i telegraf- eller telefonanlæg op
staaede forstyrrelser skyldes tekniske mangler ved dette
seiv, bliver i ethvert enkelt tilfælde at afgjøre af tele
grafvæsenet.»
Jeg kan ikke se rettere, end at denne bestem
melse vil gjøre forholdet for elektricitetsværkerne endda
vanskeligere end det hidindtil alierede har været. Der
gives ulemper, der ikke kan fjernes, men som følger
systemet, og da nytter det ikke at give koncession paa
betingelse heraf. Hvad der med billighed kan for
langes af elektricitetsværkerne er, at deres anlæg i
udførelse er teknisk fuldkomne, og at de ikke nærmer
sig svagstrømledninger indenfor bestemte grænser, men
da maa telefonen rigtignok ogsaa selv paase, at den
ligeledes overholder bestemmelsen, hvor den kommer
efter os. Lad os faa nogle ganske bestemte installa
tionsregler med hensyn til telefonen det mangler jo
ellers ikke paa forskrifter for udførelse af elektriske
anlæg; men lad os ikke faa ind en bestemmelse uden
positivt indhold hverken for os eller for telefonen. Jeg
vil foreslaa, at vor förening henstiller til departementet
at nedsætte en komité bestaaende af repræsentanter
fra telegraf-telefon og elektricitetsværkerne, for sig
imellem at drøfte spørgsmaalet og om mulig blive enige
for alle parter.
Tilslut vil jeg kun bemærke, at man i Fredriks
stad, saavel fra telefonens som fra vor side, har gjort
mest mulig for at undgaa forstyrrelser, og ved gjen
sidig imødekommenhed er man kommet saa langt,
som det praktisk talt er mulig. At ophæve alle for
styrrelser er selvfølgelig ikke lykkedes os, thi duringen
er der og særlig i vinteraftenerne gjør den sig nok
saa stærkt gjældende, men talen generes dog som
regel ikke.
I budgetförslaget for terminen 1902 —1903 frem
satte jernbanestyrelsen forslag om ansættelse af en
191
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
