Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 33. 26. november 1903 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Elektroteknisk Tidsskrift
— Telefon- og Telegraf-Tidende
—fr— -HK*
KRISTIANIA 26. NOVEMBER 1903.
NA 33. 16. AARG.
Udkommer 3 gange maanedlig til en pris af kr. 2.50 pr. halvaar, iberegnet postporto. Forsendt til Udlandet Kr. 4.00. Betalingen erlægges
forskudsvis. — Abonnement kan tegnes paa alle postanstalter, i bogladerne og i expeditionen, Camilla Colletts vei no. 1. — Telefon 1605. —
Indenlandske avertissementer betales med 20 øre pr. petitlinie; paa Iste side 40 øre. Udenlandske resp. 25 og 50 øre.
Indhold:
1—Røst. —
Elektriske jordstrømme. — Gnisttelegrafi. Sørvaagen—Værø
norske landstelefonmøde for teknik. — Elektricitetsvæsenet. -
sporvognene, — Kristiania telefonanlæg. — Nedslag i telegra
— En telefonsamtale Kristiania
- Verdensudstillingen i St. Louis. Elektrikerkongres. — 3die
kataloger etc. — Metalmarkedet. — Telegramkasserne paa
;t. En alvorlig korrex. — Turisttrafik. — Kongens gade 21.
, — Statstelegrafens personale.
Bøger
telegrafbudgettet.
.—Narvik. —
Fra redaktionen. den «The Eastern Telegraph-Company» tilhørende
linie mellem Suez og Aden.
Originale arbeider, meddelelser om nye anlæg 0. 1. —
i det hele om emner, der interesserer tidsskriftets læsere,
modtages gjerne og honoreres.
Et saa voldsomt magnetisk uveir har ikke været
iagttaget i løbet af de sidste 11 å 12 aar, nemlig
ikke siden den 13 — 14de februar 1892. At stormen
den 31te oktober iaar har vakt betydelig større opsigt
end den for 12 aar siden, ligger vel nærmest deri,
at de sidste tiders enorme forøgelse af telegraf- og
telefonlinier, kabler og andre anvendelser af elektri
citeten giver langt rigeligere anledning til iagttagelse
af et saadant fænomen nu end dengang.
Elektriske jordstrømme.
De forstyrrelser paa telegraflinierne her, der lørdag
den 31te oktober helt forhindrede eller vanskeliggjorde
al korrespondence har, som man af forskjellige med
delelser i dagspressen vil have seet, ogsaa været mærket
paa mange andre steder rundt omkring i verden. I
det engelske ugeskrift «Nature»’s nummer for torsdag
5te november er fænomenet gjenstand for omtale i
et par artikler, der danner det væsentligste grundlag
for følgende kortfattede redegjørelse.
Under det magnetiske uveir den 31te oktober
blev der, som ventelig kunde være, mange steder
iagttaget prægtige nordlys, saaledes i New-York, i
Irland og Skotland; her i Kristania blev jo ogsaa,
efter hvad en tilfældig iagttager beretter i en avis,
seet nordlys ved 3-tiden nat mellem lørdag og søndag.
Ja saa langt borte som i Sydney i Australien blev
der samtidig observeret sydlys. Endelig findes det
ogsaa fra forskjellige kanter beretning om samtidige
smaa jordskjælv, saaledes fra England og et par steder
i Italien, ligesom der ogsaa meldes om et stort jord
skjælv i Persien.
I London begyndte forstyrrelserne paa linjerne
kl. 6.45 om morgenen og varede til kl. 5 efterm.;
først kl. 8 om aftenen var dog virkningen helt forbi.
De fotografisk selvregistrerende jordmagnetiske varia
tionsinstrumenter i Kew havde imidlertid allerede kl.
6 t. 31x1. om morgenen vist antydning til, at en magnetisk
storm var i anmarch derved, at naalene pludselig gav
et stort udslag. Saa kl. 6.45 brød det egentlige uveir
løs, altsaa nøiagtig samtidig med at forstyrrelsen paa
telegrafnettet tog sin begyndelse. Kurverne fra Kew
observatoriets apparater viser, at det magnetiske uveir
holdt sig paa sit høidepunkt fra kl. 10 form. til 7
efterm., men der kan ogsaa sees at have været svære
udslag natten udover til kl. 3 a 4 om morgenen den
iste november.
Hvorvidt nu ogsaa disse jordskjælv kan sættes i
direkte forbindelse med de jordmagnetiske og elek
triske forstyrrelser, er det vanskeligt at udtale noget
om, men seiv om man sætter jordskjælvene ud af
betragtning, har der alligevel ved den her omhandlede
leilighed været saa vældige naturkræfter i virksomhed,
at man uvilkaarlig maa stille det spørgsmaal: Hvor
er aarsagen at søge?
Spørgsmaalet lader sig imidlertid ikke saadan
uden videre besvare. Jeg skal blot fremkomme med
nogle antydninger, der peger i en bestemt retning.
I Paris havde man fra kl. 9 morgen den 31te
ingen forbindelse med størsteparten af de franske byer
og deres omgivelser, heller ikke med Amerika, Spanien,
Portugal, Italien, Algier, Tunis og længere bortliggende
lande.
Som ovenfor omtalt, har der været iagttaget
lignende magnetiske uveir i februar 1892 og i 1871;
ligeledes forekom der ogsaa voldsomme forstyrrelser i
1882. I de mellemliggende aar har forstyrrelserne
været forholdsvis faa og af mindre betydning. Man
har ogsaa gjennem regelmæssige iagttagelser fra de
mange magnetiske observatorier, der er spredt rundt
omkring i verden kunnet konstatere, at de voldsomme
magnetiske perturbationer har en omtrent 11-aarig
Overalt i de Forenede Stater var telegrafforbin
delserne afbrudt. I Chicago varede forstyrrelsen i
8 timer, og da den var paa sit høieste, kunde der i
traadene konstateres en strøm paa 675 volt, uden at
de stod i forbindelse med noget batteri. Til sammen
ligning kan anføres, at der under en lignende for
styrrelse i 1871 blev maalt en strøm paa 170 volt i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
