Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 33. 26. november 1903 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gnisttelegrafl.
Sørvaagen—Værø—Røst.
Aksel S. Steen.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT.
M No. 33
perriode og at de korresponderer med en tilsvarende
n-aarig periode i solflekkernes antal, saaledes at i
de aar, da der viser sig det største antal solflekker,
optræder ogsaa de største magnetiske perturbationer.
Det ligger derfor nær at antage, at den kraftudfoldelse
paa soloverfladen eller i dens atmosfære, som gjør
sig gjældende ved dannelsen af solflekker, ogsaa for
maar at bevirke forstyrrelser i de magnetiske og elek
triske forholde i jordlegemet. Dette er saa meget
mere rimeligt, som man kan paavise, at jordmagne
tismens kraftkomponenter, naar der ingen forstyrrelser
er tilstede, undergaar smaa regelmæssige forandringer
i døgnets løb efter solens stiling til observationstedets
horizont. Man kan derfor med nogenlunde sikkerhed
gaa ud fra, at alle variationer i jordmagnetismen, store
og smaa, regelmæssige og uregelmæssige skyldes im
pulser fra solen, rimeligvis overførte ad elektrisk vei.
Hvorledes en saadan overføring gaar for sig, og af
hvilken natur de kræfter paa solen er, der kan skabe
saadanne impulser, det spørgsmaal er for tiden gjenstand
for mange videnskabsmænds studier.
Prøverne med traadløs telegrafi mellem Sørvaagen,
Værø og Røst paagaar fremdeles under ledelse af
afdelingsingeniør ved telegrafstyrelsen Petersen.
I august og september foretoges endel experi
menter med traadløs telegrafi saavel mellem Sørvaagen
—Værø som Værø—Røst og direkte Sørvaagen—Røst.
Disse experimenter gik ud paa at vise muligheden af
at oprette traadløs telegrafi mellem ovennævnte steder.
Forsøgene, hvortil man anvendte drage, lykkedes for
holdsvis godt. At anvende drage til hævning af luft
traaden giver i og for sig meget liden stabilitet i
telegraferingen, idet dragen naar den er oppe stadig
hæver og sænker sig, hvorved lufttraadens høide over
jordoverfladen stadig varieres. Disse variatoner bevirker,
at enhver afstemning af modtager og afsender er umulig.
For nærmere at prøve den traadløse telegrafering
under mere stabile forhold gik man igang med reisning
af master i Sørvaagen og paa Værø og Røst.
Endskjønt afstandene mellem de enkelte stationer
maa siges at være forholdsvis smaa for traadløs tele
grafi (Sørvaagen—Værø ca. 29 km,, Værø—Røst ca.
32 km. og Røst—Sørvaagen ca. 59 km.), og saaledes
ikke skulde frembyde særlig vanskeligheder, lægger
dog de lokale forhold med tildels større fjeldmasser
i sigteliniernes umiddelbare nærhed hindringer i veien.
At de voldsomme magnetiske forstyrrelser skulde
staa i et direkte forhold til solflekkerne, benegtes af
den engelske astrofysiker Sir Norman Lockyer. Han
mener, at det snarere er solfaklerne og protuberanserne,
som er sædet for den virkende kraft, idet solflekkerne
kun er at betragte som et af fakler og protuberanser
fremkaldt sekundært fænomen. Denne anskuelse vil
vistnok ogsaa vise sig at være den rigtige.
Dette i forbindelse med telegrafstyrelsens be
stemmelse om anvendelse tørelementbatteri for af
senderen gjorde, at man bestemte sig for at gjøre
masterne forholdsvis høie, 30—50 m., idet hver rager
ca. 50 m. over havfladen. Der er paa hver station
kun opført en enkelt mast afstivet med staaltraadsbar
duner, hvilke med mellemliggende kortere og længere
tjæretouge er isolerede saavel fra jord som fra masten.
Til slutning skal jeg kun minde om, at elektriske
strømme i jordlegemet jo altid er tilstede, men de er
i almindelighed saa svage, at de ikke udøver nogen
mærkbar indflydelse paa telegrafledningerne. En syste
matisk undersøgelse af disse strømme blev paa for
anledning af Werner von Siemens sat igang af «Elektro
tecbnischer Verein» i Berlin 1883 og varede til 1891.
Den tyske rigstelegrafstyrelse under sin leder, den
bekjendte von Stephan, stillede ikke alene til disposition
for foretagendet to lange underjordiske kabelledninger,
den ene, Berlin—Dresden, gaaende i nord—sydlig
retning, den anden, Berlin—Thorn, i vest—østlig
retning, men paatog sig ogsaa pasningen af de til
iagttagelsernes optegning anvendte selvregistrerende
instrumenter. En bearbeidelse af det paa denne maade
indsamlede storartede observationsmateriale er företaget
af hr. B. Weinstein, der ogsaa tidligere har beskjæftiget
sig med studiet af ældre iagttagelser over elektriske
jordstrømme. Weinsteins arbeide udkom i 1900 under
følgende, som man ser ikke særlig kortfattede titel.
«B. Weinstein. Die Erdstöme im deutschen Reichs
telegraphengebiet und ihr Zusammenhang mit den
erdmagnetischen Erscheinungen. Auf Veranlassung
und mit Unterstiitzung des Reichspostamtes, sowie
mit Unterstiitzung der Königlich Preussischen Akademie
der Wissenschaften im Auftrage des Erdstrom-Komités
des Elektrotechnischen Vereines bearbeitet und heraus
gegeben. Mit einem Atlas, enthaltend 19 litographirte
Tafeln. Braunschweig. F, Vieweg und Sohn. 1900.
Preis M. 4.00.
Selve lufttraaden dannes paa hver station af et
lidet plant udspændt lufttraadnet ca. 20 m. langt og
2 m. bredt sammensat af 5 parrallele længdetraade
med 3 tverforbindelser. Fra enden af hvert luft
traadnet fører to traade ned til stationen, som liggei
ca. 30 m. fra masten.
Først da masterne var reiste, kunde prøverne for
alvor begynde. Man begyndte mellem Sørvaagen og
Værø, idet stationerne saa nøiagtig som mulig af
stemtes efter hinanden. Disse prøver faldt særdeles
fordelagtig ud. Man havde ingen vanskeligheder med
at etablere god förbindelse, og man erholdt tydelige
tegn ved saa smaa energimængder som ca. 40 volt.
Mellem Værø og Røst var forbindelsen ogsaa udmærket
og man erholdt tydelige tegn ved meget lave energi
mængder. Imidlertid er afstandene her endnu saa
smaa, at afstemning og energimængder ikke i særlig
grad gjorde sig gjældende.
Siden den 26de oktober og fremdeles paagaar
prøver mellem Sørvaagen og Røst, den længere af
stand. Ogsaa her har man opnaaet god forbindelse;
men forskjellige moraenter har hidtil bevirket, at for
bindelsen ikke har været saa stabil som ønskelig,
hvorfor prøverne fremdeles paagaar.
Under prøverne har været benyttet apparater af
system Slaby-Arco og Braun og af system Branly-Popp.
217
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
