Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 36. 28. december 1903 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Elektroteknisk Tidsskrift
— Telefon- og Telegraf-Tidende.
—HJH—
KRISTIANIA 28. DECEMBER 1903.
NA 36. 16. AARG.
Udkommer 3 gange maanedlig til en pris af kr. 2.50 pr. halvaar, iberegnet postporto. Forsendt til Udlandet Kr. 4.00. Betalingen erlægges
forskudsvis. — Abonnement kan tegnes paa alle postanstalter, i bogladerne og i expeditionen, Camilla Colletts vei no. 1. — Telefon 1605. —
Indenlandske avertissementer betales med 20 ©re pr. petitlinie; paa Iste side 40 ore. Udenlandske resp. 25 og 50 øre.
Indlnold. ;
Elektrisk togbelysning. — Elektrisk jernbanedrift. — Elektrisk anlæg paa bondegaard. — Metalmarkedet. — Telefonstatistik 1902.
Telegrafdirektøren og telegrafpersonalet.
Fra redaktionen. mulatorer unegtelig blive mere eneraadende ved tog
belysning.
Originale arbeider, meddelelser om nye anlæg 0. 1. —
i det hele om emner, der interesserer tidsskriftcts læsere,
modtages gjerne og honoreres.
Anvendes dynamo til togbelysningen, kan denne
enten drives ved damp fra lokomotivet eller direkte
fra en vognaxel. Dynamo, dreven ved en damp
turbine gjør strømkildeanlægget uafhængigt af togets
gang og bevirker et mere stationært anlæg; medens
dynamo, dreven fra en vognaxel, i sin gang retter
sig efter togets hastigheder, snart gaar langsomt og
snart hurtig. For under disse forholde at erholde en
konstant lampespænding og et godt samvirke mellem
dynamo og hjælpeakkumulatorerne, bliver anlæggene
endel komplicerede; men den moderne teknik har
forstaaet at overvinde vanskelighederne, og problemet
maa siges at foreligge løst.
Elektrisk togbelysning1.
Den 15 de december sidstleden holdt kaptein,
elektroingeniør Chr. Aug. Thorne et foredrag i den
polytekniske förenings elektrikergruppe over spørgs
maalet elektrisk togbelysning.
Foredragsholderen begyndte med at udtale, at
elektrisk togbelysning intet nyt problem er, idet der
allerede i 80-aarenes begyndelse paagik forsøg med
elektrisk togbelysning. Imidlertid har udviklingen
paa dette omraade gaaet langsomt — specielt af
hensyn til de elektriske apparaters tidligere mindre
fuldkommenhed.
For nærmere at illustrere de forskjellige systemer
gjennemgik foredragsholderen endel udførte anlæg.
1 Danmark er ren akkumulatordrift for samlet
togbelysning indført. Den forreste og bagerste vogn
i hvert tog har hver to batterier, der rækker til ca.
36 timers drift. Hvert batteri bestaar af 36 elementer
med 130 ampéretimers kapacitet. Elementerne er 4
og 4 stillede sammen i en trækasse. Forreste vogns
batterier arbeider parallelt paa den ene halve tog
belysning og bagerste vogns batterier paa den anden,
saaledes at hver passagerafdeling ved hjælp af to
lamper har strøm fra begge vognes batterier. Kobles
en af vognene ud, slukker kun den halve togbelysning.
Akkumulatorerne lades paa endestationerne i lade
stationer, det staar i forbindelse med stationsbelysnings
anlæggene. Tiltrods for, at Danmarks driftsforholde
egner sig særlig for akkumulatordriften, falder denne
ikke økonomisk, ca. 0,98 øre pr. engelsk norm. lys.
Man har sparet meget paa lysstyrken for at faa mindre
batterier, hver afdeling I. og II, kl. 2 lamper å 8 n. 1.
og III. kl. 5 n. 1.
Det er først siden ifjor at udviklingen igjen har
taget nogen fart, tiltrods for forbedringen af gasbelys
ningen ved hjælp af Acetylen. Grunden til denne
fremgang beroede paa det elektriske lys’ sikkerhed og
øvrige fordele, saasom bekvem anbringelse af gløde
lamperne, •de optager ingen nævneværdig plads etc.
Det mest fuldkomne elektriske togbelysningsanlæg
er efter enkeltvognbelysningssystemet, hvor den enkelte
vogn har sin egen strømkilde og sit eget uafhængige
anlæg. Da dette system tildels falder dyrt, har man
ved flere baner anordnet samlet togbelysning med
fælles strømkilde for det hele tog og smaa akkumu
latorbatterier i hver vogn som reserve.
Som strømkilde. vilde fuldkomne akkumulatorer
være bedst, da de giver et enkelt anlæg, volder lidet
bryderi under farten og holder lampespændingen kon
stant. Men paa grund af akkumulatorernes mindre
holdbarhed, deres begrænsede energimængde og nød
vendighed af ladning i egne ladestationer, bør akku
mulatorbatterier i mindst mulig udstrækning benyttes
til togbelysning. Dog kan driftsforholdene være saa
danne, at ren akkumulatordrift er det fordelagtigtfte
exempelvis ved korte baner med enkel drift. Kunde
pian opfinde holdbare wattfattige lamper, vilde akku
Paa Jura-Simplonbanen i Schweitz er anvendt
ren akkumulatordrift efter enkeltvognbelysningssystemet.
Hver vogn har et batteri paa 9 elementer med ca.
125 ampéretimers kapacitet, hvorved man kan klare
optil 30 timers drift uden ladning. De 9 elementer
er anbragt i en bærbar trækasse, der skyves ind i en
beholder under vognen. Batterierne kontrolleras ved
hjælp af en timetæller; naar det foreskrevne timetal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
