Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 1. 8. januar 1904 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Elektroteknisk Tidsskrift
Telefon- og Telegraf-Tidende.
—-sR-
KRISTIANIA 8. JANUAR 1904.
NA 1. 17. AARG.
Udkommer 3 gange maanedlig til en pris af kr. 2.50 pr. halvaar, iberegnet postporto. Forsendt til Udlandet Kr. 4.00. Betalingen erlægges
forskudsvis. Abonnement kan tegnes paa alle postanstalter, i bogladerne og i expeditionen, Camilla Colletts vei no. 1. Telefon 1605.
Indenlandske avertissementer betales med 20 ©re pr. petitlinie; paa Iste side 40 ©re. Udenlandske resp. 25 og 50 øre.
IitcIItoIcI:
Radioaktivitet og elektrontheorien, Professor Finsen. Internationale elektrolytiske betegnelser. Jones underfeed stoker.
Bedømmelse af cylinderolie. Bølgemaaler for gnisttelegrafi. Bøger, kataloger etc. Metalmarkedet. Et mørkt blad af
telegrafadministrationens historie. Det hemmelige dokument. Telefonkoncessioner.
Fra redaktionen. Men det egentlig nye kom fra en anden kant.
Maxwell seiv havde forudsagt, at det næste store
gjennembrud i elektricitetslæren vilde komme fra studiet
af udladninger i stærkt luftfortyndet rum. Og han
har faaet ret. Det er studiet af disse fænomener,
som danner udgangspunktet for den omformning af
vore theoritiske anskuelser, som uden overdrivelse kan
betegnes som en omvæltning.
Originale arbeider, meddeleher om nye anlæg 0. I.
i det hele o?n emner, der interesserer tidsskriftets læsere,
modtages gjeme og honoreres.
Idet «Elektroteknisk Tidsskrift» med nærværende
numer paabegynder sin 17de aargang, sender redak
tionen medarbeidere og læsere en tak for det gamle
aar og ønsker dem alle
Lad os i al korthed gjenkalde de vigtigste punkter
i udviklingen. De første undersøgelser af det fænomen,
der nu betegnes som katodestraaler, skyldes den tyske
fysiker Pliicker og skriver sig fra 1859. Pliicker’s
elev Hittorf fortsatte disse undersøgelser og førte dem
betydelig videre. Et stort fremskridt i kjendskabet
til disse straaler og et stort opsving i interessen for
dem skyldes den glimrende engelske experimentator
Crookes, hvis undersøgelse over «den fjerde aggregat
tilstand», «den straalende materie» er klassiske. Hertz
paaviste i 1892, at katodestraaler gjennemtrænger
ganske tynde raetalplader. Man skylder ogsaa Hertz
den interessante opdagelse, at violet og ultraviolet lys
letter gnistudladningen. I december 1895 offentliggjorde
Røntgen sin opdagelse af de efter ham opkaldte straaler,
en opdagelse, der vakte umaadelig opsigt ogsaa hos
det store publikum. Røntgen’s straaler udgaar fra de
stærkt fosforescerende dele af vakuumrørets vægge.
Den franske fysiker Becquerel gik i sine nu saa be
kjendte undersøgelser ud fra den hypotese, at Røntgen
straaler muligvis altid ledsagede fosforescens. Ved
sine forsøg nmed uranium, som forlængst var bekjendt
for sin stærke fosforescens, opdagede han de fæno
mener, der nu betegnes som radioaktivitet, og offentlig
gjorde sin opdagelse i februar 1896. Blandt de
mange, som nu arbeidede i det af Becquerel fundne
spor, er vel ingen bleven mere bekjendt end ægte-
et godt nyt aar!
Radioaktivitet
og* elektrontheorien.
Man har saa ofte fremhævet, med hvilken rivende
fart elektricitetslæren har udviklet sig i den sidste
meneskealder, baade i retning af ren videnskab og i
retning af praktiske anvendelser, at vi er blevet temme
lig blaserede overfor dette faktum. Men man studser
dog uvilkaarlig, naar man erindrer, at det var i juli
1888, at Hertz offentliggjorde de første resultater af
sine berømte undersøgelser over elektriske bølger. Kun
15 aar siden MaxwelTs theori, særlig den elektromagne
tiske lystheori, ved experimentets overbevisende magt
definitivt fortrængte fjernvirkningstheorien. Og hvilken
række undersøgelser og opdagelser, hvilken udvikling
for ikke at sige omvæltning af theorien kan ikke disse
15 aar opvise. Hertz’s store opdagelse satte alverdens
fysiske laboratorier i resonans, og i forbausende kort
tid var elektriske bølger undersøgt og gransket i alle
sine væsentlige egenskaber, deres praktiske anvendelse
i gnisttelegrafien ført langt frem, medens mathematiske
fysikere i høi grad uddybede og udarbeidede MaxwelTs
theori.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
