Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 3. 27. januar 1904 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Elektroteknisk Tidsskrift
Telefon- og Telegraf-Tidende
HJH—
KRISTIANIA 27. JANUAR 1904.
N£: 3. 17. AAR(i.
Udkommer 3 gange maanedlig til en pris af kr. 2.50 pr. halvaar, iberegnet postporto. Forsendt til Odlandet Kr. 4.00. Betalingen erlægges
forskudsvis. Abonnement kan tegnes paa alle postanstalter, i bogladerne og i expeditionen, Camilla Oolletts vei no. 1. Telefon 1605.
Indenlandske avertissementer betales med 20 ©re pr. petitlinie; paa Iste side 40 øre. Udenlandske resp. 25 og 50 øre.
IncLFiolci :
Radioaktivitet og elektrontheorien. Regina-buelampen. Rignon-lampen. Jones underfeed Stoker. Besøg ved St. Louis
udstillingen. Ulykkestilfælde i et badeværelse ved et elektrisk slag. En strømløs ledning dræber en mand. Th. A. Edison.
Bevægelige slaalpantserskinner. Hamburgs sporveisnet. Nyt elektroteknisk tidsskrift. Fagpressen. Kristiania tekniske
skole. Skiensfjordens mekaniske fagskole. Bøger, kataloger etc. Metalmarkedet. Det dages. Telegrafvæsenets drifts
budget 1904 — 05. Telegrafvæsenets anlægsbudget 1904— 05.
Fra redaktionen. magnetisk felt af intensitet H, saa vil massens bane
171 V i J
blive en cirkel med radius p = . Ved at maale
He
Originale arbeider, meddelelser om nye anlæg 0. I.
i det hele om emner, der interesserer tidsskriftets læsere,
modtages gjerne og honoreres.
171 V
Qog H kan man altsaa finde forholdet . Lad
e
dernæst massen m paavirkes foruden af det ovenfor
nævnte magnetiske felt af et elektrostatisk felt, hvis
kraftlinier ér lodrette paa det magnetiske felts og paa
hastigheden v. Man kan da indrette det saa, at det
elektriske og magnetiske felts afbøiende virkning paa
massen m ophæver hinanden. Da er den elektriske
kraft, der paavirker m, lig den magnetiske kraft, altsaa:
F e = Hev, hvor F er det elektriske felts inten-
Radioaktivitet og’
elektrontheorien.
De fænomener, som optræder, naar elektricitet
udlades gjennem stærkt luftfortyndet rum (ved tryk
af en milliontedels atmosfære eller saa), blev som før
bemærket indgaaende studeret af Crookes. Hans for
klaring af fænomenerne var i korthed følgende. Ved
disse lave tryk er gasmolekylernes «midlere fri vei
længde» mange gange større end ved almindeligt tryk.
De enkelte molekyler inde i vakuumrøret er næsten
uafhængige af hinanden; vi har for os materie i en
ultra-gasartet form, den fjerde aggregattilstand. Gas
molekylerne lades ved berøring med katoden og fra
stødes dernæst. Det er denne strøm af elektrisk
ladede gasmolekyler, som ifølge Crookes frembringer
de observerede fænomener. Denne theori passede i
det store og hele udmærket. Men ved nøiere under
søgelse viste det sig, at den dog ikke var holdbar.
Det blev mere tydeligt og sikkert, at et gasmolekyl kan
ikke lades elektrisk. Tyske forskere, der arbeidede
med katodestraalerne, som de snart kaldtes, kastede
Crookes’ theori overbord hel og holden, og vilde for
klare fænomenerne som bølger i ætheren. Men Crookes’
theori indeholdt en altfor stor portion sandhed til at
kunne ignoreres. Jo mere man studerede, des uklarere
blev det hele, og tilslut blev det næsten anseet for
upassende -at befatte sig med noget saa haabløst.
Saa kom opdagelsen af Røntgens straaler i 1895.
Interessen for katodestraalerne kom atter op og førte
til gaadens løsning i form af en ny udgave, saa at
sige, af Crookes’ theori. Vi skal kortelig antyde nogle
af de undersøgelser, som her brød vei. Hvis en
masse m bærer en elektrisk ladning e og bevæger sig
med konstant hastighed v lodret paa kraftlinierne i et
F
sitet. Heraf findes v og i forbindelse med
H
171 V 771
det allerede fundne forhold ogsaa forholdet
e e
Paa denne maade fandt prof. Thomson i 1897
c
v 2.8 •10 9 cm. pr. sek. og = 7.7 • i‘ö6. Af
m
bøiningens retning viser, at partiklerne bærer en negativ
ladning. Altsaa bestaar katodestraalerne -af negativt
ladede partikler, som bevæger sig med en hastighed
lig 1/io af lysets (der jo er 3 • 10 10 cm. pr. sek.).
Det overraskende og det væsentlige er imidlertid for
e e
holdet —. Forholdet —er for et elektrolytisk ion vand
m m
stof lig 104. For «korpusklerne», som Thomson kalder
dem, i katodestraalerne er dette forhold altsaa 770
gange saa stort. Det er freradeles uafhængigt af,
hvilken gas der benyttes i vakuumrøret, og hvilket
metal katoden er gjort af.
Naar et metal, særlig poleret zink, paavirkes af
ultraviolet lys i vakuum, saa afgiver det negative
ioner. For disse ioner har man fundet forholdet
e
7.3 10 6 i god overensstemmelse med værdien
7.7 10 6 for katodestraalernes «korpuskler». Man har
tydeligvis ogsaa her med korpuskler at gjøre.
Men hvordan forholder det sig nu med den posi
tive elektricitet? I vakuumrør optræder ogsaa saa-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
