Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 3. 27. januar 1904 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Regina-buelampen.
(Ved drifrsingeniør R. Steen.)
D. Isaachsen.
No. 3
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT,
kaldte «kanalstraaler», der viser sig at bestaa af
positive ioner. Disse straaler kan afbøies elektrisk
og magnetisk ligesom katodestraalerne. Kun gaar af
bøiningen for sig i rnodsat retning og er meget vanske
ligere at frembringe. For disse positive ioner har
Efteråt man i de senere aar mere og mere har
gaaet over til at benytte en brugsspænding af ca. 220
volt ved de større elektricitetsværker istedetfor den
tidligere almindelig anvendte spænding af ca. 110 volt,
er brugen af buelamper af den ældre konstruktion med
aaben flamme og en lysbuespænding af 40—42 volt
betydelig indskrænket. For at kunne anvendes ved
220 volt maa nemlig disse lamper kobles 4:—5 stk.
i serie, hvad der medfører forskjellige ulemper. Da
samme strøm passerer alle lamperne, kan saaledes en
mangel ved en af dem foraarsage uroligt lys ogsaa
ved de øvrige, og alle lamper i en serie maa tændes
og slukkes samtidig.
£
man fundet v = 3.6 • 10 7 cm. pr. sek. og = 300.
m
£
Praktisk talt samme værdi har forholdet for de
m
positive ioner, som afgives af en metaltraad, som op
hedes i tomt rum. Denne værdi af er af samme
m
størrelsesorden, som man kjender fra elektrolysen for
tunge ioner som f. ex. surstof og metaller.
Der maa altsaa existere en radikal forskjel mellem
korpuskler og positive ioner. Thi ellers kunde ikke
£
for de førstnævnte være ca. 25000 gange saa stor
m
som for de sidstnævnte. Hvori bestaar nu til slut
denne forskjel? Et definitivt svar paa dette spørgs
maal blev først givet af prof. Thomson, idet han ved
et glimrende elegant og genialt experiment bestemte
størrelsen e for en korpuskel.
Mere end en kort antydning af principet i dette
experiment kan ikke her gives. I luft, som ikke inde
holder hverken støv eller elektriske ioner, kan vand
damp existere i overmættet tilstand, d. e. man kan
afkjøle dampen under dens mætningstemperatur, uden
at den kondenseres. Er der derimod elektriske ioner
tilstede i luften, saa virker disse som kondensations
centra for vanddampen. Fænomenet studercs bedst
ved at lade luft, som er mættet med vanddamp, unde?-
gaa en adiabatisk udvidelse. Det viser sig nu, at naar
expansionsforholdet holdes inden bestemte grænser,
saa kondenseres dampen kun om de negative ioner.
De dannede vandkugler er yderst smaa og falder paa
grund af luftens modstand langsomt. Man kjender
den lov, der sammenknytter en saadan kugles fald
hastighed med dens diameter. Paa den anden side
kan man iagttage, hvordan den dannede taage synker,
og saaledes bestemme ovennævnte faldhastighed. Ende
lig kan man bestemme, hvor meget vand der er kon
denseret. Da man af faldhastigheden finder vand
kuglernes diameter, altsaa volum, kan man tydeligvis
nu beregne deres antal, hvilket atter er antallet af
negative ioner, som fandtes i rummet. Disses sam
lede ladning lader sig bestemme, og saaledes har man
tilslut en bestemmelse af det negative ions ladning.
At experimentet udkræver mange forsigtighedsregler
er klart.
Da man endvidere i mange tilfælde kun har behov
for 1 eller 2 buelamper, har disse omstændigheder
ført til konstruktion af lamper for høiere spænding,
de saakaldte «dauer»-lamper, hvis væsentligste forskjel
fra de almindelige buelamper bestaar deri, at lysbuen
dannes i en indre glaskuppel, saaledes at den ydre
lufts frie adgang til flammen mere eller mindre ind
skrænkes. Som følge heraf foregaar kullenes afbræn
ding langsommere, og lamperne kan brænde op til
80 å 100 timer med et sæt kulspidser; medens de
almindelige buelamper sædvanlig kun brænder 8 —l2
timer med 1 sæt kul.
Thomson fandt nu, at e. for korpusklerne havde
den fra elektrolysen kjendte værdi (ca. 3 • io~lo elek
trostatiske enheder). Men deraf følger med nødvendig
£
hed, at den store værdi af skriver sig fra, at
m
Regina-lampen, der fabrikeres af Regina Bogen
lampenfahrik, Køln, hører til «dauer»-lamperne, men
har adskillige fordele fremfor de tidligere konstruk
tioner af disse.
Som fig. 1 og 2 viser, er Reginalampen en serie
lampe, hvis modstand er anbragt i den nedre ende
af armaturen. Lampestativet dannes af et heltrukket
messingrør, i hvilket hele den bevægelige armatur,
jernkjernen med luftpumpen, er anbragt. Den øvre
lampedel er positiv, den nedre negativ, og det indre
korpusklernes masse m er ca. 770 gange mindre end
vandstofatomets, det letteste atom man kjender. Der
med var en fundamental sats af største rækkevidde
fastslaaet.
Fig. i. Tversnit.
18
1
f» + \0)
Y lj
Fig. i. Tversnit. Fig. 2. Skema af strømlebet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
