Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 3. 27. januar 1904 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En 11 o volts lampe for 6 ampére opgives at
laboratorium af en lampe for 230 volt og 3,5 ampére
No. 3 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT.
af lampen staar kun i forbindelse med luften udenfor
gjennem et lidet luftrør.
surstof til lysbuen gjennem det nedhængende lille luftrør
er derfor ikke mulig, naar udladningerne i lysbue
glasset ikke nærraer sig forholdene ved et passende
evakueret GeissleFsk rør. Der optages nu nøiagtig
saameget surstofholdig luft i det indre glas, som er
nødvendig for at udligne differensen mellem de spe
cifike vægter af den indre og den ydre luft og at
erholde lysbuen. Da den væsentlige fortæring af kul
lene finder sted lige efter antændelsen, vil korte ud
koblinger reducere brændtiden, og denne vil derfor
variere noget.
Lampens funktion er nu som følger: Gaar
-j-strømmen gjennem traadspolen, saa trækkes jern
kjernen ind i denne, hvorved 3 klemringe, der glider
paa skraatliggende flader, trænges sammen og klem
mer kullene fast; derved trækkes ogsaa disse i høiden
og lysbuen dannes. En pumpe dæmper herunder
magnetens bevægelser, og -—strømmen gaar gjennem
det nedre kul og lufttilførselsrøret til modstanden og
gjennem –-klemmen tilbage til ledningen.
Lysbuetemperaturen er maalt til 4500°C. Herved
fordamper kullene langsomt uden at efterlade noget
lyshemraende støv. Saavel den indre som den ydre
kuppel holder sig derfor rene.
Lysbuen har ved 100 volt en længde af 7—lo
mm., og lysfordelingen er regelmæssig og jevn. Lys
straalernes fotokemiske virkninger er fundet at være
ca. 5 gange saa kraftige som ved almindelige bue
lamper. Lampen regulerer godt og indstiller strax til
det normale strømforbrug, hvilket som bekjendt ikke
er tilfældet med de almindelige buelamper. Den fabri
keres for spændinger fra 100 og op til 300 volt og
for 2,5 —8 ampére. Foran lampen trænges ingen
«beroligelses» modstand.
Surstofafspærringen, der er baseret paa det fysi
kalske forhold mellem den lette luft i det indre glas
og den tunge luft udenfor, er fuidkomnere end ved
de almindelige «dauer»-lamper. Surstoftilgangen regu
leres af selve lysbuen. Forbrændingen er fuldstændig,
og der finder intet askenedslag sted i den indre kup
pel, der kan svække lysvirkningen.
Lampen brænder med et sæt kul i ca. 200 timer.
Denne lange brændetid opnaaes ved, at den hele lampe
med den indre kuppel danner et fuldstændig afspærret
luftrum, hvilket kun faar forbindelse med luften uden
for gjennem forannævnte nedhængende rør, der er
aabent nedentil. Naar lampen tændes, fortæres sur
stoffet i den lille kuppel meget hurtigt, og der opstaar
en blanding af kvælstof, kulsyre, kuloxyd og andre
gasarter, hvilke forholder sig indifferent ligeoverfor
kulafbrændingen. Naar lampen er i drift, befinder ind
holdet af lysbueglasset sig i en i høieste grad ophedet
tilstand; den specifike vægt af disse gasarter er altsaa
betydelig lettere end den ydre atmosfæres. Den lette
luft i lysbueglasset stiger nu i høiden og den tunge,
surstofholdige luft udenfor trykker paa. Tilgang af
skulle forbruge 1.075 watt Pr- normallys (Hefener).
Ved fotometrering i Kristiania elektricitetsværks
med 146 volts lysbuespænding fandtes følgende værdier;
Strømstyrke: 3.4 ampére.
Midi. hemisf. lysstyrke i normallys (Hefener)
med indre kuppel af alabastglas: 436 normallys.
Midi. hemisf. lysstyrke med ydre og indre kuppel,
begge af alabastglas 370 normallys.
Wattforbrug pr. normallys (uden ydrekuppel); 1.79.
- (med —» — ): 2.11.
Lyset er behageligt og hvidt med et svagt blaa
ligt skjær og udstraales under en betydelig større
vinkel end ved de almindelige buelamper (se fig. 3
og 4)-
Fig. 3. Lysudstraaling fra en almindelig buelampe.
Fig. 4. Lysudstraaling fra Regina-buelampen,
19
jIL
Fig. 5. «Reginula.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
