Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 4. 8. februar 1904 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Metalmarkedet.
Telegraf-Tidende
Telefondebatten.
Statsraad Hansens udtalelser.
ELEKTROTEKNISK TIDS SKRIET.
No. 4
Bogen bør som sagt studeres af alle, som har med damp
maskiner at gjøre. Forfatterne sidder vistnok inde med stor er
faring og tiden vil sandsynligvis vise, hvad resultat de videre
vil komme til.
anskuelser, som gjør sig gjældende. Det er interessant at lægge
mærke til, at det meste af, hvad forfatteren anfører, stemmer
godt overens med de erfaringer, en nøgtern iagltager gjør.
Her skal imidlertid berøres et punkt, der behandles af
forfatterne og som man ikke godt kan være enig med dem i.
Der anføres saaledes (pag. 103 o. fl.), at en blank poleret cylinder
flade, som i ulmindelighed ansees for et godt tegn paa gode
sager, mener forfatterne netop er det modsatte af dette; de siger
det skyldes for stor friktion, noget, som olien skulde modarbeide.
Opstaar der blanke partier i en cylinder, saa maa man slutte,
at stemplet enten ligger for «haardt an» paa vedkommende sted
(excentrisk), eller ogsaa maa cylindervæggen have en forhøining
paa dette punkt. Polering i dette tilfælde kan skyldes for stor
friktion. Ligger stempelfjedrene «godt an» rundt hele periferien
og cylinderen viser sig speilblank, saa maa dette skyldes en god
olie, idet en «tør» cylinder ikke godt kan blive blank, men vil
derimod «rive sig». Jo blankere en cylinder bliver, des mindre
maa ogsaa friktionen blive og olien har saaledes bidraget til at
reducere samme, ligesom ogsaa olieforbruget da bør synke.
Mindre friktion i forbindelse med blanke flader reducerer ogsaa
slitagen, og erfaringen viser, at blankpolerede flader i en damp
maskine er haarde som glas. Bliver de indvendige cylinder
flader ikke blanke, saa maa dette skyldes enten for stor slitage
(blødt materiale) eller ogsaa syreholdig olie, som tærer jernet og
paa den maade hindrer «politur». Blanke stænger og flader i
on dampmaskin reducerer i hvert fald friktionen og dermed ogsaa
slitagen
Bogen, der er særdeles smukt udstyret og forsynet med
mange udmærkede illustrationer, faaes ved henvendelse til J. S.
Cock. Pris kr. 3.50 -|- porto 50 øre,
K. B. H.
(Meddelt ved Olaf R. Olsen.)
Fra den 22de til den 29de januar 1904
Metalmarkedet er siden sidste rapport endel forandret, idet
kobber og tin har faldt en smule.
Kobber noteredes den 22de januar med £ 57.7.6, og den
29de januar med £ 56.7.6. Totalomsætningen ca. 3 150 ton.
Tin: Den 22de januar £ 127.7.6 og den 29de januar
£ 126.7.6. Totalomsætningen ca. 425 ton.
Rujern: Den 22de januar Skotsk 49/9, Cleveland 4i/7 1/2
og Hematite 52/6. Den 29de januar Skotsk 49/9, Cleveland
42/3 og Hematite 52/9.
Bly: Den 22de januar Spansk £ n.15.0 og Engelsk £ 12.0.0.
Den 29de januar Spansk £ n.10.0 og Engelsk £ 12.0.0.
Forfatterne kommer bl. a. til den ganske rigtige konklusion,
at en dyr olie, som er god og ensartet, kan i længden alligevel
blive den billigste.
Zink (i plader): Den 22de januar fra £ 24.5.6 til £ 24.10.0.
Den 29de januar £ 24.5.0 til 24.10.0.
initiativ, at det meget mere bør være i statens interesse
saavidt rauligt, og saa vidt det er förenligt med statens
egne vitale interesser, at støtte og hjælpe det private
initiativ, saa det trives og har fremgang, og er det
paa noget omraade, jeg mener, det baade bør og kan
ske, saa er det særlig paa telefonens omraade. Jeg
vil derfor i anledning af den henvendelse, som re
præsentanten fra Akershus rettede til mig, strax sige,
at jeg er personlig velvillig stemt for den private tele
fon i den udstrækning, som er forenelig med statens
egne interesser. Jeg tror, at de kan gaa side om
side i noksaa stor udstrækning uden at skade hver
andre, og som en følge deraf vil det være naturligt,
at naar spørgsmaal af denne art for fremtiden vil blive
förelagt departementet, saa længe jeg har den ære at
staa i ledelsen for arbeidsdepartementet, vil jeg se paa
disse spørgsmaal med velvillige øine, og vil endvidere
tillægge, at havde det her foreliggende spørgsmaal
foreligget til min afgjørelse, saa tror jeg at kunne ud
tale, at jeg vilde have seet det noget anderledes, end
den tidligere arbeidsminister har seet det; men den
afgjørelse, som er truffen, har jeg anseet mig for
pligtet til at respektere, idet jeg mener, at det gaar
ikke godt an inden administrationen, at hvad den ene
har gjort, umiddelbart ved et eventuelt skifte strax
brydes.»
Under den almindelige debat om telefonbudgettet
udtalte Bøhn beklagelse over, at der var vist liden
hensynsfuldhed overfor Nes telefonselskab med hensyn
til ordningen af selskabets forbindelse med Kristiania
og udtalte haab om, at den nye arbeidsminister maa
vise sig velvilligere ligeoverfor de private telefon
selskaber, end den forrige arbeidsminister har gjort.
Statsraad Hansen svarede hertil; «Dette spørgs
maal, ikke saadan, som det föreligger for det ene
enkelte tilfælde, men seet i belysning af lignende til
fælde af mangfoldig art det hele land rundt gjør, at
jeg føler mig opfordret til at benytte anledningen nu
til at udtale mig desangaaende uden derved at ville
komme ind paa det gamle spørgsmaal om rigstelefoncn
og privattelefonen. Jeg haaber, at mine udtalelser ikke
skal være af den art, at de skal vække den gamle
strid. Thi efter min opfatning mener jeg, at man
burde være enig om, at den store tanke om at skulle
lægge alt, hvad telefon heder, ind under statens styre,
er begravet. Jeg mener, man bør være paa det rene
med, at der ved siden af statens telefonvirksomhed
ogsaa er plads for den private virksomhed. Jeg tror,
at der ikke alene er plads for den; men jeg mener,
at man bør indrømme, at det vilde være ønskeligt,
at den kunde udvikles og udnyttes. Jeg tror, det er
nyttigt, at der holdes aaben adgang for det private
initiativ til at kunne udfolde den virksomhed, som er
til gavn for de engere distrikters egne interesser. Jeg
mener, det bør være statens opgave saa langt fra at
søge at hemme eller lægge baand paa det private
Sine anskuelser om det omhandlede spørgsmaal
præciserede statsraaden gjentagende under den følgende
debat og udtalte herunder bl. a.:
«Jeg gjentager, at jeg tror ikke, det vil være
nogen skade hverken for vort land eller for dets øko
nomi, om de anskuelser, som jeg har udtalt, kunde
finde gehør. Jeg hævder freradeles, at det private
Telefon- og
25
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
