- Project Runeberg -  Elektroteknisk Tidsskrift / 17. Aarg. 1904 /
26

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 4. 8. februar 1904 - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Privattelefonens rentabilitet.
opfatning.» *) Udhævet her.
No. 4
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT.
initiativ bør man ikke dræbe; man bør heller pleie
det i den udstrækning jeg gjentager det som
det er foreneligt med statens egne interesser.»
«Jeg kan ikke som chef for et departement anse mig
forpligtet til at være bundet til enhver udtalelse her
i salen, som maatte fremkomme fra den ene eller den
anden side. Det er en selvfølge, at man under
sagernes behandling i departementet vil tage tilbørligt
hensyn til, hvad der fremholdes her i salen. Det
pligter arbeidsdepartementes chef som enhver anden
departementschef, det er jeg selvfølgelig enig i; men
det gaar dog ikke an at forlange, at man skal føle
sig bundet paa den maade, at ens egen overbevisning
ikke skal finde plads.»
Og hr. Konow udtalte bl. a.: «Saa er der talt om
udbyttet af telefonen. Der er talt ora, at den nu giver
4.7 procent; men man glemmer at lægge mærke til, at
naar man forcerer bygningen af telegraf og telefoner
paa den maade, som det er skeet, saaledes, at man
i løbet af ganske faa aar har bygget for mange mil
lioner kroner, saa er dette indretninger, som ikke
kræver noget større vedligehold i den første tid, fordi
de er nye, men den tid kommer, naar stolperne maa
ombyttes, naar traadene maa ombyttes og naar telegraf
og telefonbordene maa ombyttes da kommer det
store vedligehold, og da skal vi se paa, om ikke disse
4.7 procent gaar ned, noksaa lavt ned. Endnu har
man paa grund af anlæggenes nyhed ikke havt er
faring om, hvilket vedligehold der kræves; men naar
den tid kommer, da kanske man vil tale saa sagte
om denne glimrende, brilliante forretning, staten gjør
i telefonanlæg. Man kan nok kaste folk blaar i øinene
efter at have ofret jeg ved ikke hvor mange millio
ner —, specielt paa telefonanlæg; det gaar vel op i
14—15 millioner kroner ved, at man viser et stort
nettobudget i den tid, man slipper vedligehold; men
derfor faar man ikke være saa sikker paa, at denne
netto vil holde sig til stadighed i den kommende tid,
saa det er ikke uden visse betænkeligheder, jeg ser
paa disse store anlæg netop fra et budgetmæssigt
synspunkt.»
Under den fortsatte debat fremkom der fra endel
talere de vel kjendte udtalelser om, at staten maa tage
de lønsommere linier for at faa penge at afse til byg
ning af telefonanlæg i distrikter, hvor telefonen ikke
lønner sig, og det store driftsoverskud viser, at man
her har slaaet ind paa en heldig vei osv. Med fuld
føie anførte repr. Hans Hansen ligeoverfor disse for
haabningsfulde vuer om de store overskud:
«Jeg har ved forskjellige leiligheder seet dette
paa prent, og jeg har hørt det udtalt ogsaa, at dette
er en lønnende forretning-, men jeg har i det længste
troet, at naar man saadan ligefrem i god tro tog dette
til indtægt som en nettoindtægt for staten, saa skrev
det sig fra übekjendtskab til det virkelige forhold,
men det kan ikke siges her, naar udtalelserne kommer
fra nævnte repræsentant (komitéens ordfører, hr. Aar
stad). Han kan jo ikke være fremmed for, at naar
der her tales om en indtægt, saa er det en brutto
indtægt i dobbelt forstand. Det er en bruttoindtægt
henseet dertil, at der ikke er fratrukket de renter,
som de beløb kræver, som staten har nedlagt i telefon
bygningen, og der er ingen oplysning om, hvor meget
der er afskrevet her til forringelse af anlæggene. Jeg
mener, man har krav paa, naar en mand i ordførerens
stilling udtaler sig om disse ting, at han gjør det helt
ud korrekt. Jeg mener, at han ikke bør komme med
udtalelser som dem, han er kommet med. Det troes
ndover landet, og jeg er tilbøielig til at tro, at det
seiv her inden denne forsamling har vundet anklang,
disse store overskud, at dette virkelig er en meget
god forretning. Jeg slutter det ud fra repræsentanten
hr. Myrvangs udtalelser, som ogsaa uden videre reg
nede med dette. Men regner man renter, og regner
man, hvad der efter min opfatning rettelig bør af
skrives til forringelse af værdien, tror jeg, at det i
ethvert fald tør være en meget tvivlsom forretning for
staten. Hvorom alt er, troede jeg i ethvert fald
og det er ogsaa berørt af en tidligere taler, jeg tror,
det var hr. Konow at man var paa retur nu, det
staar ikke længere saa lyst dette billede, som i sin
tid var tegnet af telefonvirksomheden her i landet,
man er ikke saa fuldt paa det rene med det, og det
bedste bevis derpaa ligger jo deri, at der stadig i de
senere aar er gjort afknapninger, idet man synes, at
der er gaaet for raskt frem, og det er ogsaa min
Naar vi i denne forbindelse nævner, at ordføreren,
hr. telegrafbestyrer Aarstad, atter fremholdt, at telegraf
væsenets vedligeholdsprocent for dets anlæg kim er
1.8 pct, og at denne procent er tilstrækkelig, ja endog
faldende, da er det kun for at notere en udtalelse,
som vi forøvrigt ikke finder i et fagtidsskrift behøver
eller fortjener nogen videre imødegaaelse.
Under telefondebatten fornylig opkastede repræsen
tanten hr. Egede Nissen det spørgsmaal:
«Hvad er de private telefonanlæg baseret paa?»
Og han svarede seiv; «De er ide aller fleste tilfælde*’)
anlagte der, hvor der kan tjenes penge paa dem.»
Dersom denne hr. Egede Nissens kategoriske for
klaring var rigtig, og altsaa privattelefonen væsentlig
blev drevet som lønnende forretning, maatte vel driften
give et nogenlunde pynteligt overskud. Men er det
tilfældet?
Yi henviser hr. Egede Nissen til den officielle
telefonstatistik, der udgives af Bernerbureauet. Man
vil af denne se, at i 1900 det sidste aar for
hvilket vi har statistiken udgjorde den norske privat
telefons indtægter tilsammen kr. 1210508, inedens
udgifterne androg til kr, 1 223 342. Der var altsaa
paa driften, taget over ét, noget underskud, tiltrods
26

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:53:17 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ett/1904/0034.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free